Mine børn...

Yogaudstyr

IMG_8416

MÅTTEMANDAG

Og nej, det er desværre ikke noget frækt legetøj, men yogalegetøj. Jeg har ret mange forskellige props, som jeg elsker at bruge og idag vil jeg fokusere på tre yndlings props, som jeg er særligt glade for her efter jeg har født. Min foam roller, min yogablok og mit yogabælte. Jeg bruger de her tre ting næsten dagligt eller i hvert fald flere gange om ugen. Jeg har lavet en lille lynvideo nederst på siden, som viser mine 3 yndlings props in action 🙂

Foam roller

Jeg vil virkelig slå et slag for min foam roller, sådan en burde alle nybagte mødre få, for hold nu op hvor er det tiltrængt at massere den trætte ømme krop, som på alle måder skriger efter kærlighed og æltning. Min gør i hvert fald. Nu har jeg brugt min foam roller ca. 2-3 gange ugentligt i 2 måneder og i starten gjorde det helt vildt ondt når jeg rullede min krop, især mine lår og jeg var så øm og stiv, når jeg rullede ned langs ryggen. Nu har det virkelig ændret sig og jeg kan tydeligt mærke den postive effekt det har haft på min krop. Foam roller’en masserer bindevævet og sætter gang i blodcirkulationen i kroppen og hjælper kroppen med at slippe væskeophobninger, affaldsstoffer. Huden bliver simpelthen glattere og strammer. Det er et genialt redskab fx til muskeltræning, udstrækning og afspænding. Jeg er såååå glad for min foam roller og så glad for at jeg kan ælte min krop dagligt, nu hvor jeg al for sjældent får massage.

Yogablok

Min yogablok bruger jeg rigtig meget og til mange forskellige ting. Da jeg var gravid brugte jeg den som hjælperedskab, så jeg kunne modificerer de forskellige stillinger, for at aflaste og hjælpe kroppen. Nu bruger jeg den primært i forskellige restorative stillinger og for at hjælpe kroppen til mere korrekt alligement og til at aktivere bestemte muskelgrupper. En yogablok er et must have, synes jeg.

Yogabælte

Yogabæltet bruger jeg som en “kropsforlænger”, for at komme dybere i nogle stræk. Den er virkelig dejlig at bruge, så jeg langsomt og i kroppens tempo kan få en dybere stræk, uden at hive og flå, men langsomt arbejde mig dybere ved hjælp af yogabæltet. Fortiden bruger jeg bæltet næsten dagligt til at strække mine arme, skuldre og øvre ryg, som konstant er spændt og øm pga. amning og fordi jeg slæber rundt på Elva i timevis hver dag. Du kan se i videoen nedenfor, hvordan jeg strækker skuldrene og får gang i blodomløbet omkring skuldrene.

Du kan købe de tre ovenstående props hos denintelligentekrop.dk, tjek hjemmesiden ud, for de har virkelig mange skønne yoga-og andre træningsting.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine børn...