Skin Food og en gave til dig

Yoga, jeg er ikke sur på dig…

IMG_0859

Faktisk så elsker jeg dig… Min krop er begyndt (eller det har stået på i noget tid nu), at blive rigtig væskefyldt og jeg har de sidste par uger taget rigtig meget på og hele min krop strammer og er meget øm pga. væskeophobninger. Det irriterer mig meget, især fordi jeg synes, at jeg gør alt det “rigtige” for at afhjælpe det. Det var et stort problem under min sidste graviditet og jeg kunne slet ikke holde mig selv ud. Hverken hvordan jeg så ud eller hvordan jeg havde det i kroppen. For det er virkelig ubehageligt og smertefuldt at være så væskefyldt 😞 Læs om mine 30 ekstra kilo HER.

Denne gang har jeg ikke taget så meget på og det påvirker mig heldigvis heller ikke så meget, som det gjorde sidst. Men det er stadig mega irriterende. Jeg drikker masser af væske, har lige kørt en måned uden sukker og hvede, dyrket yoga dagligt, undgået for meget salt og ellers spist rimelig godt mm. Men alligevel er jeg ramt. Under min sidste graviditet blev jeg SÅ sur på yogaen, for jeg havde en klar ide om at yogaen ville holde sådan noget væske for døren. Men da der først kom lidt væske i kroppen selvom jeg dyrkede yoga, så blev jeg sur og droppede stort set al yoga. Jeg blev faktisk rigtig sur og skuffet over at JEG blev ramt, når jeg nu var yogalærer og dyrkede masser af yoga. Jeg følte mig nærmest snydt og forrådt over min tro følgesvend – yoga. Denne gang har jeg det heldigvis anderledes. Jeg kan mærke at yogaen gør mig SÅ godt på alle mulige punkter og det afhjælper også væsken i kroppen, selvom det ikke forsvinder helt. Det er ikke yogaens skyld. Det er (til en vis grad) ikke nogens skyld.. Det er bare sådan at det er, når min krop er gravid. Det er ikke fordi, at jeg skal lægge mig på sofaen, droppe yogaen og køre is ned, da jeg jo alligevel er ude af mine hænder… Slet ikke. For der er SÅ meget jeg kan gøre, som faktisk hjælper. Måske er yogaen ikke et mirakelmiddel eller det kommer an på hvordan man ser på det, men det kan gøre kroppen så godt på rigtig mange punkter. Ting som nogle gange først kan ses på den lange bane. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg på INGEN måde kan undvære yogaen, selvom jeg føler mig som en giga vandballon.

Min krop knokler dag og nat for at lave et menneske, den gør det SÅ godt og jeg er dybt taknemmelig over det den kan. Jeg vil istedet for at blive sur på den, give den lidt ekstra kærlighed. For hold nu op, hvor den fortjener det!

Andre end mig, som er ramt af væskeophobninger?

Sådan ser mine ben ud nu og det er meget værre om aftenen 😁😩 Av av av. Det kan virkelig være smertefuldt!


Nu vil jeg lave lidt morgenyoga, en masse venepumpe øvelser, drikke urtete, sove lur og ja, mon ikke det så bliver lidt bedre. Det håber jeg 🙂

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skin Food og en gave til dig