Død over downs

Yoga i skolen og dæmonbesættelse

Jeg delte for nogle dage siden dette åbne brev, som er skrevet pga. bekymring for den stigende interesse for yoga i skolen.

Læs brevet her:

http://haderslev.lokalavisen.dk/advarsel-yoga-i-skoelen-kan-give-boernene-psykiske-problemer-/20151012/artikler/151019866/2031

I brevet bliver det udtryk at der er en frygt for yogaens østlige tradition, som en trussel for de danske kristne traditioner. Der bliver nævnt at yoga er en indgang til mørke kræfter (dæmoner). Der er flere kristne (en gruppe af kristne, langt fra en udbredt kristen forståelse), som støtter op om denne holdning og udtrykker deres bekymring for børnene. Først blev jeg meget provokeret af brevet og syntes at det var til grin, dumt og synd for dem at de var så uvidne. Men jeg har tænkt meget over det de sidste par dage. Jeg bliver nødt til at tage deres bekymring seriøst, for det er jo nu engang sådan de har det. Det er ikke særlig konstruktivt af mig, at skære dem af med “de er dumme og jeg ved jo mere end dem” og grine af dem. For deres følelser er reelle og lige meget hvor skørt og ærgerligt jeg synes at dette fokus er, så har jeg og andre yogalærer en stor opgave i at møde de her bekymrede mennekser med empati og kærlighed. For uden at lyde nedladende, så er der rigtig mange mennesker, som ikke ved hvad yoga er. Da jeg for mere end 5 år siden rejste til Indien for at bo på et ashram og dyrke yoga, havde jeg også mange gætterier omkring yoga. Det har jeg stadig. For yoga er så stort et område, der har tradition som går mere end 3000 år tilbage, så selvfølgelig har yoga lavet et kæmpe spindelvæv af tusindvis af retninger, skoler og forståelser. Yoga kan derfor beskrives og opleves meget forskelligt alt efter hvor og med hvem du praktisere det med. Det er derfor også umuligt at vide alt om yoga og det er heller ikke nødvendigt for at forstå, at yoga i skolen virkelig kan være en gave for børnene.

Når “de bekymrede” taler om depression og psykiske problemer, handler det måske mere om at yoga giver mulighed for at mærke ro, mærke kroppen, mærke sig selv og mærk følelser. Så hvis et barn oplever at mærke sig selv og sine følelser, måske for første gang eller på en ny måde, så kan det måske være meget overvældende og give en reaktion. Men ikke en dårlig reaktion. Følelser kan bare være meget overvældende, især for et barn. Vi du har prøvet yoga i et yogacenter og tror at det er det samme børnene laver i skolen, så er det altså på ingen måde det samme. Børneyoga taler til børnene til kroppen, uden en skjult religiøs bagtanke (ikke fordi vi gør det i yoga for voksne 😉 ), men det er altså noget anderledes. Der bliver lavet yogastillinger, som ligner dyr (kat/ko, cobra, hunden der tisser osv) og måske fortalt en historie om de her dyr. Børnene puster til sæbebobler og mælkebøtter for at mærke åndedrættet, holder i hænderne og mærker hinanden, leger at de giver hinanden creme i ansigtet eller maler hinanden med pensler, og giver hinanden ansigtsmassage osv. Det er meget børnevenligt og børnene elsker det! Det giver børnene mulighed for at arbejde med deres sanser, mærke kroppen, finde ro og have det sjovt sammen. De bliver IKKE en del af et hinduistisk religiøst fællesskab, som åbner op for mørke kræfter og dæmonbesættelse.

Børnene lærer kropsbevidsthed og hvis der er noget vi ved, så er det at en øget kropsbevidsthed har så mange gode ting med sig. Særligt selvværdet, at børnene føler kender deres kroppe og føler sig godt tilpas i egen krop. Det synes jeg godt må være en del af skolens opgaver, nemligt at hjælpe børnene med at øge deres kropsbevidsthed og her er yoga genial. Yoga giver mulighed for at lærer kroppen og kroppens potentiale at kende og opnår mere ro og balance. Hey, det lyder sgu da meget godt! Så lad os fortsætte med yoga i skolerne og lad os oplyse alle bekymrede om fordelene ved yoga for børn.

Lad os møde bekymring og frygt med empati og kærlighed.

Namaste

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Død over downs