Thailand - hvor og hvorfor?

Yoga handler ikke om…

10c18b56-f8b5-4cb2-b9ce-e6f6a1046c71

hvordan du ser ud. Du behøver ikke at være slank, langlemmet, smidig og uden make up. Det er ikke det yoga handler om – i hvert fald ikke for mig. Yoga er bevægelse. Yoga er kærlig opmærksomhed til dig selv. Ligemeget hvem du er og hvordan du ser ud. Jeg hører det så tit; “jeg er usmidig, jeg kan ikke dyrke yoga”, “jeg ser dum ud, når jeg dyrker yoga”, “jeg er dårlig til yoga”, “jeg har for meget på siddebenene til at dyrke yoga”. Yoga er for dig, lige der hvor du er. Sænk barren, mærk og nyd opmærksomheden. Drop illusionen om den perfekte yogakrop. Du har en krop. Du dyrker yoga = du har en yogakrop. Bum. Hvis du slipper alle forestillingerne, forventningerne og i stedet bare mærker kroppen lige som den er – så lover jeg dig, at du får en vild yogakrop. Du får en klog krop der fortæller dig hvad den – du har brug for. Hemmeligheder som du måske ikke kendte til. Prøv det! Det er vildt!

Yoga er god træning både fysisk og mentalt. Dyrk det fordi det er dejligt! Fordi du bevæger din krop, tager tid til dig og passer på dig selv. En investering i dig. Og du skal ikke være på en bestemt måde når du dyrker yoga. Hverken som nybegynder eller som øvet. Du skal ikke tale langsommere, bevægelse dig på en særlig måde eller smile falsk. Du skal være dig. Ærlig og autentisk. Drop “man skal jo være perfekt som yogi” attituden. Du skal først og fremmest være som du er og rumme dig selv. Der er ingen rigtig måde at være yogaudøver og du skal derfor ikke være på en bestemt måde. Det er netop dét der er pointen. Slip tanken om at jagte et mål og opnå bestemte resultater. Du kan sagtens sætte et mål eller en intension, men husk at være ærlig i nuet. Vær klar på at acceptere hvis situationen ændre sig. Det er netop lige præcis dér – i accepten, at yogaen for lov at blomstre. Og dér du er ærlig og tro mod dig selv – ligemeget hvordan du ser ud, om du farver håret blåt, drikker kaffe, har en høj eller lav bmi, om du spiser osterejer eller laver din egen sjældne downdog.

Hvis du ikke føler at der er “plads” til dig, der hvor du dyrker yoga, så vær modig og vis hvem du er eller find et andet sted til din yogapraksis. Du er lige som du skal være!

Lad mig høre fra dig:

Hvorfor dyrker du yoga?

#yogasomduer

3 kommentarer

  • Tina Koudal Sørensen

    Nu dyrker jeg yoga i et studie i Ringsted, ( hvor jeg bor)-Malenes, hedder det og det er et helt fantastisk sted med fantastisk dejlig atmosfære og mega dygtige yogalærere. Og så dyrker jeg det også hjemme et par gange om ugen hvis jeg trænger til det. Så yoga fylder meget i mit liv

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina Koudal Sørensen

    Jeg dyrker Yoga fordi det giver mig så meget RO i min til tider stressede hverdag. Jeg elsker det, og har fundet ind til mig selv gennem yogaen. Dyrker både hatha og yin, restorativ og meditation mm. minimum 3 gange om ugen, og gerne mere. Jeg begyndte for 4 år siden med hjemmetræning til en DVD efter en stressperiode, og fik hurtigt en Wauw effekt, og da jeg senere meldte mig ind i et yogacenter var her helt solgt.
    Jeg elsker det yoga gør ved krop og sind-, man får en smidigere og stærkere krop, og et lysere sind.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • YOGAMOR

      Hvor lyder det bare fantastisk. Vildt at finde noget, som man lige pludselig, helst ikke, vil leve uden. Så dejligt. Hvor dyrker du yoga nu?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thailand - hvor og hvorfor?