Paris, væske, Gorm og ost...

Vand i kroppen?

Ja, det har alle jo sådan set… Men har du væskeophobninger, som genere dig? Så er der her lidt af mine erfaringer, som måske kan hjælpe dig.

Det er helt normalt at få lidt væskeophobninger under graviditet og det er ikke farligt, men kan være meget ubehageligt og nogle gange rigtig smertefuldt. Østrogenhormonet er stigende under graviditet og dette hormon er med til at øge væsken i kroppen. Læs om de forskellige hormoner HER. Så hvis der er ændringer i dine hormoner – om du er gravid eller ej, så kan det resultere i væskeophobninger.

Jeg har en tendens til hurtigt at få meget væske i kroppen, både når det er rigtig varmt, når jeg har løbet en tur og er lidt dehydreret og under min sidste graviditet var det helt åndsvagt. Nu er jeg så småt begyndt at få ekstra væske i kroppen og har derfor meget fokus på at holde det nede. Jeg har derfor prøvet lidt af hvert for at komme væskeophobninger til livs. Så her kommer mine bedste råd – måske hjælper det også dig…

  • Drik rigtig RIGTIG meget vand – som i 3 liter dagligt… Den står øverst på listen, da jeg klart synes at det er det vigtigste råd.
  • Bevæg dig dagligt. Få gang i blodcirkulationen, lav flowyoga (bare 10 min hver morgen), lav venepumpeøvelser flere gange dagligt, undgå at sidde/stå/ligge i den samme stilling for længe – skift stilling ca. hver 5-10 min, eller lav lidt rotationer i fødder og hænder hvis du sidder længere. Læs lidt om effekten af flowyoga HER.
  • Gå en tur.
  • Hold gang i fordøjelsen. Sørg for at lave nr. 2 hver dag, kroppen holder på væsken, hvis fordøjelsen er sløv.
  • Læg en pude under bækkenet, hvis du ligger på ryggen, så bækkenet er højere end hjertehøjde.
  • Når du laver venepumpeøvelser, så start indefra kerne og bevæg dig ud i kroppen. Så hvis du har meget væske i fødderne, så start med at bevæg hofter/bækken og derefter lav venepumpeøvelser for benene og til sidst fødder og tæer.
  • Svømning kan måske også hjælpe – jeg er bare ikke glad for svømmehaller. Men prøv det.
  • Drik masser af urtete – Jeg elsker Pukka og yogi te 
  • Jeg fik ugentligt akupunktur de sidste 8 uger af min graviditet og det hjalp helt vildt. Jeg var flyvende efter jeg havde været til aku og det var klart ugens højdepunkt.
  • Derudover kan man tage ekstra magnesium tilskud – fx. Floradix Magnesium. Hvis jerntilskud giver dig forstoppelse, så vil jeg også klart anbefale Floradix Kräuterblut urte-jern. Den er SÅ meget bedre ved min fordøjelse.
  • Massage!
  • Tørbørstning dagligt – jeg er igang nu. Måske hjælper det…
  • Ja og så kan stress og søvnmangel virkelig også have en stor betydning for væskeophobninger. Læs lidt om stress og væskeophobninger.

Du kan gøre så meget for at hjælpe din krop på vej. Og kroppen er jo så mega sej, så den vil vi gerne hjælpe 🙂

Har i gode erfaringer, så del dem endelig i en kommentar nedenfor <3

Sorry for de ikke så lækre fødder… Men ja, de er sgu lidt på overarbejde og det kan virkelig gøre ondt, at gå på vandballoner som disse. Sådan så mine fødder ud de sidste 2-3 måneder under min sidste graviditet…. AV! Jeg har desværre ikke et billede af mine hænder, men de var fuldstændig fjollede at se på. Nogle dage kunne jeg dårlig nok holde om et glas. Så jeg var meget glad for sugerør i den periode. Jeg vil sætte alt ind for, at det ikke bliver så slemt denne gang!


Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Paris, væske, Gorm og ost...