5 års bryllupsdag med min drømmefyr

Tirsdagstanker: Du er sej….

Jeg mødte en bekendt, som jeg ikke havde set længe. Det første hun sagde var;

“wauw, du er så sej. Du har gang i al muligt på én gang. Bloggen, yoga, masser af madlavning, samtidig med at du har en lille og en stor pige. Du fortsætter bare derud af uden at sidde stille, selvom du har børn. Sådan vil jeg også være, når jeg får børn. Det er så sejt!”

Hendes kommentar varmede, for det var bestemt sagt som et skulderklap, at jeg gør det godt. Og jeg blev rigtig glad for hendes anerkendelse. Men hendes kommentar fik mig også til at tænke… I flere dage. Det stakkels hoved arbejder altid på højtryk, hvis man dog bare fik en god timeløn for al det arbejde 😀 Nå men, det fik mig til at tænke over hvad jeg synes er sejt, hvilke værdier der er vigtige for mig. Nogle tanker, som jeg også skrev om i indlægget “Jeg rydder op i mit liv“.

Selvom jeg er glad for at have gang i mange ting, så lugter det lidt af noget jeg har prøvet før… En livsstil med for meget stress, som virkelig ikke var god for mig (det er det vel sjældent for nogen). Dengang var yogaen min redning og selvom jeg stadig har yogaen i mit liv, så forhindre det ikke nødvendigvis en livsstil med stress. Så kan jeg jo være nok så sej, når jeg tonser rundt for at nå al muligt, uden egentlig at kunne nyde det jeg har gang i, fordi jeg allerede er på vej videre og til sidst ender i fosterstilling dagen derpå…

Faktisk så synes jeg, at det ville være mere sejt, hvis jeg tog det lidt med ro og sagde nej til nogle ting. Hvis jeg kunne trække vejret roligere, have mere tid til at gør alting langsommere og med mere kvalitet. Mere kvalitet og tid når jeg ammer, når jeg spiser, når jeg pusler, når jeg går tur, når jeg kigger på min flotte mand og mine søde børn, mere tid når jeg kysser og krammer dem og mere tid til at lytte til mine veninder og generelt mere tid til familie og venner.

Selvom jeg er glad for at have gang i mange ting, så er det måske ikke lige nu, jeg skal have gang i alt på én gang. Jeg skal nok nå det hele. Jeg har bare en kæmpe livsappetit og vil så gerne indtage livet i store bidder, for jeg elsker livet. Men måske skal jeg tage lidt mindre bidder, nu hvor jeg ikke altid får tygget 30 gange… Så bliver det hele nemmere at fordøje… Jeg skal huske hvad der er vigtigt for mig. Lige nu. Og det er tid og nydelse, uden stress og jag. Det er vigtigt for mig. Mindre og måske færre bidder… og tygge 3o gange…

Jeg synes faktisk, at det er mega sejt, når nybagte (det kan man være længe…) mødre sidder derhjemme i nattøj og bruger tid på at slappe af, bruger tid på at “lave ingenting”, tage et langt bad, lave en langsom ostemad og bare være sådan lidt koala-langsom-agtig. Der er mange seje mødre der har fart over feltet, som får masser af skulderklap, fordi de kan holde til det hele og nå alt på den halve tid. Det er også sejt. Men jeg vil gerne give et velfortjent skulderklap til alle de seje mødre, som tuller rundt derhjemme i nattøj og bruger tid på at slappe af, lave “ingenting”, sove og nyde. Det er sgu også sejt! Virkelig! DU er sej! Jeg synes bestemt ikke, at det er nemt at sætte tempoet ned, så thumbs up for dig som har knækket koden. Mega sejt! Du gør det så godt!

Processed with VSCO with c4 preset

Jeg vil nyde hende her endnu mere. For hold nu kæft, hun er dejlig!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 års bryllupsdag med min drømmefyr