Lækre glutenfri boller

Thailand – hvor og hvorfor?

c46cb6c3-2081-4b3c-89e2-e4e6db3a9071

Her er lidt tanker om vores valg af rejsedestination

Vi rejste to voksne og to børn, en på 5 år og en på næsten 2 år.

Inden vi bestilte vores rejse havde vi faktisk ikke gjort os så mange tanker om hvad vi gik efter. Andet end det skulle være varmt, eksotisk, børnevenligt og afslappende. Vi har begge haft et sindssygt år, hvor vores husrenovering har været ubeskrivelig hård og altoverskyggende, måske ikke her på bloggen men i real life… Vi havde brug for at komme væk og lade batterierne op sammen. Det tog os derfor en aften uden særlig research, at bestille rejsen, for vi ville bare væk til varmen! Vi bookede 3 uger med Spies på et børnevenligt Sunwing Hotel på Phuket, ikke langt fra lufthavnen, hvor der var direkte fly til. Aya bliver altid meget transportsyg, så vi ville ikke bruge meget tid på transport eller mellemlande. Flyveturen og transporten til hotellet gik SÅ godt også selvom det var en lang tur med ellevilde Elva på skødet, 10 timer! Vi var indstillet på, at det skulle være en ekstra børnevenlig tur, både for deres og for vores skyld – for ofte slapper man bare mere af, når det praktiske fungerer og omgivelserne er børnevenlige. Før vi fik børn, rejste vi meget og er begge vilde at opleve verden, gerne så autentisk og billigt som muligt. Den type rejser, kan jeg slet ikke forestille mig med to små børn. Eller jo jeg kan godt forestille mig det og jeg har ikke rigtig lyst til det. Endnu. Men glæder mig til at kunne opleve verden på den måde med børnene, når de bliver lidt større. Men når det kommer til stykket, så er jeg nok også lidt et luksusdyr, som bedre kan lide forestillingen om det helt rå og billige end at være i det…

Vi var på to Sunwing hoteller på Phuket – Mest på Kamala Beach, men også Sunwing Bangtao. Jeg har skrevet en anmeldes af de to hoteller HER., så kan du læse lidt om forskellene på de to steder – som umildbart minder om hinanden. Sunwing hoteller (vi har også prøvet Mallorca og Gran Canaria) er virkelig lækkert, børnevenligt og alt det praktiske fungerede virkelig godt med børnene. Hotellet på Kamala Beach, hvor vi primært var, var super børnevenligt: Børnepool med solsejl, legeplads, legeland, børnebuffet, daglige børneaktiviteter, legekammerater, børnevenlig strand osv. Ja, alt fungerede virkelig godt og hverdagen dér var meget nem og uden særlige bekymringer. Lollo og Bernie, som er de to Sunwing bamser var ved at drive os voksne en smule til vandvid, men pigerne elskede dem og vi elskede at se dem så glade… Jeg har endnu ikke prøvet at rejse med andre rejseselskaber end Spies og Folkeferie (i mit voksne liv), men kunne godt tænke mig det! Kan i anbefale gode rejseselskaber og destinationer for en småbørnsfamilie? Måske til mindre turistede områder?


Kamala Beach vs. Bangtao Beach


Efter en uge i de skønne, nemme omgivelser på Phuket, fik vi uventet overskud og virkelig meget lyst til at opleve endnu mere af smukke Thailand. Komme lidt væk fra de trygge, nemme og allerede vante omgivelser på Phuket og opleve noget mindre turistet. Inden vi rejste var det slet ikke et behov for os, da vi intet overskud havde, men vi blev grebet af det pludselige overskud og lyst til at opleve, smage, mærke verden endnu mere. Så vi gik igang med at undersøge og spørge vores netværk hvor vi kunne tage hen. Et sted som var til at betale, stadig børnevenligt, ikke for langt fra Phuket og stadig så turistet, så der var hurtig lægehjælp, mad for os alle, internet og aircondition.

Vi kiggede på øerne Coconut island, Koh Rang Yai, Koh Hae, Koh Racha Yai, Koh Racha Noi, Koh Lon, Koh Lanta, Koh Yao Yai, Koh Yao Noi, Koh Jum, Koh Sukorn, Koh Naka Yai, Phi Phi island. Der er pænt mange skønne øer, så det var lidt svært at vælge…

Hvilken Ø vi valgte at tage til og hvorfor vi valgte netop den, kan du læse om snartest.

   

2 kommentarer

  • Isabella

    Nu arbejder jeg selv for rejseselskabet TUI (det gamle Startour), hvilket jeg varmt kan anbefale. Med børn vil jeg foreslå jer “Family Life” hotellerne, der oftest ligger lidt fra det pulserende byliv og i frodige omgivelser.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • YOGAMOR

      Jeg har godt luret på Tui, deres – jeres rejser, ser godt nok lækre ud 🙂 Kan du anbefale en specifik destination? Uh, jeg vil så gerne afsted igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre glutenfri boller