Om tantra yoga (Del 3)

Verdens bedste sunde choko-dadelkage

Denne kage er bomben!!! Virkelig virkelig lækker! Og så er den uden sukker og mel. OG det er ikke sådan en kage, hvor man tænker “det kan godt være at den er sund, men en kage med smør, mel og sukker havde nu været bedre…”.  Men sådan en kage havde ikke været bedre… Åh, jeg elsker denne kage og har lavet den en million milliard gange, med lidt variationer. Den er altid et hit. Selv til børnefødselsdage osv. (evt. med mere finthakkede/blendede nødder). I loooove it! Det er sindssygt nemt, da du bare skal putte alle ingedienserne i en foodprocessor eller i en blender, blande blande og så i et fad i ovnen.

Her får du opskriften;

Mængde: 4-6 personer (eller én sulten gravid)

Tid: 5-10 min til dej. 30-35 min i ovnen.

Holdbarhed: 3-4 dage i køleskabet. Eller i fryseren.

IMG_0381

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 180*

  • 200 g hakkede nødder – jeg brugte mandler
  • 6 spsk ren kakaopulver (jeg er vild med kraftig kakaosmag)
  • 400 g saftige dadler (husk at fjerne stenene 😝😁) (du kan evt. tage 250g dadler og 2 modne bananer i stedet)
  • 3 store æg
  • Lidt vaniljepulver
  • Lidt salt
  • 1 stor tsk. bagepulver
  • 1 dl kokosmel
  • 6 spsk smeltet kokosolie (eller rapsolie)

(Lav evt. dobbeltportion med det samme, så kan du altid fryse nogle stykker ned)

Tilsæt endelig andre krydderier, smage hvis du lyster. Det kan være lakridspulver, kanel, stødt ingefær, appelsinskal, appelsinsaft, chokoladestykker, bananmos, espresso mm.

Find din foodprocessor, blender eller minihakker frem. Start med at blend nødderne, lidt eller meget, alt efter hvor store nøddestykker du kan lide. Tilsæt alle de andre ingredienser. Blend det hele i din food processor (eller hvad du bruger).

Hæld det i en smurt form. Min form er på størrelse med en A4 side – ca. 20×30 cm. Sæt kagedejen i ovnen (180*) og bag i ca. 30-35 min. Stik i den og se om den er klar. Lad den afkøle og skær ud.

Topping:

50g Smeltet god mørk chokolade

2 spsk kokosolie

1 spsk sirup

1 spsk kakaopulver

Derefter har jeg drysset lidt kokoschips over. Du kan også drysse frysetørret bær, matcha, lakridspulver eller andet over. Bare gi den gas med dine yndlingssmage 😍💜

Mums!

IMG_0104IMG_0233

 

Det er en lidt “våd” kage, sådan lidt brownie-agtig. Sådan kan jeg godt lide den. Men du kan også putte mere kokosmel i og evt. give den 5-10 min. mere i ovnen, hvis du ikke vil have den så smushy. Jeg eeeeelsker bare når chokoladekage er lidt klæg i midten 🙂

Det kan godt være, at du tænker den er jo ikke kaloriefri. Nej, det er den ikke. Men den er fyldt med gode og sunde fedtstoffer, vitaminer og mineraler! Så spis og nyd den med rigtig god samvittighed. Det er pranamad og kærlighed til kroppen.

Mandler er fyldt med magnesium og L-arginin til blodtryk og blodårer.

Kakao er fyldt med fenoler og vitaminerne magnesium og kobber.

Kokos er fyldt med gode og sunde fedtsyrer og indeholder en del B- og C-vitaminer samt kalk og fosfor.

Ja, jeg kunne blive ved. Det næring og kærlighed til kroppen!
Prøv den. Prøv den!
Se flere opskrifter HER

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

8 kommentarer

  • Tak for dejlig opskrift, den er virkelig blevet et hit her hjemme. Vi elsker den særligt med 2dl espresso kaffe i 👌🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • YOGAMOR

      Åh, hvor lækkert Lise. Den er nemlig så god! Jeg bliver helt lækkersulten. Tror at jeg vil prøve med espresso snart <3 Mums!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Josefine!

    Fin opskrift! Jeg tilføjede en halv appelsin, og brugte lidt mindre olie, end opskriften beskrev.

    Det er rart med en opskrift, som er nem at gå til for os, der ikke er i køkkenet så tit 🙂

    Jeg linker til min kærestes blog: en opskrift på en anderledes spaghetti carbonara. Måske du kan lide den.

    http://susanfriismoesby.dk/avocado-carbonara/

    God jul 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • YOGAMOR

      Tusind tak og mums med appelsin, det lyder lækkert! Og tak for inspiration til ny mad, det må jeg prøve <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej ☺️
    Nu har jeg forsøgt at lave kagen, men synes ikke den blev ligeså flydende som på dine billeder 🙈 er det mere æg som skal i eller olie?
    Den ser så god ud din kage 😍💃🏼

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • YOGAMOR

      Hej Mette,
      Jeg må lige prøve at lave den igen, det er ved at være lidt tid siden. Men ja, det er muligvis lidt mere olie eller et æg mere. Der er ret stor forskel æg-størrelser, så måske er det derfor. Jeg vender lige tilbage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lise

    Skal olien være smeltet?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om tantra yoga (Del 3)