Når min undervisning heler migselv

Skal jeg fortsætte min barsel?

Jeg har overvejet lidt om jeg skulle forlænge min barsel, for jeg har meget svært ved at forestille mig et liv, hvor jeg er væk fra børnene 37+ timer om ugen. Jeg skrev lidt tanker om det forleden, som du kan læse HER. Jeg kan simpelthen ikke se det for mig. Det lyder måske i nogens ører en smule forkælet, men jeg har virkelig ikke lyst til at arbejde så meget og jeg synes bestemt ikke at det er forkælet. Det er fornuftigt! Jeg har derfor tænkt om vi skulle spare penge fra en vuggestue plads og i stedet blive betalt for at hjemmepasse (det kan man i Frederiksberg), så kunne jeg undervise 4 klasser én dag om ugen, hvor enten Tore eller bedsteforældrene passede Elva – hvis man altså må det?.

Den plan er droppet. Elva er så klar til vuggestue og jeg er ved at være klar til endnu mere arbejde. Lige nu er jeg halvt igang og arbejder 2 1/2 dagen om ugen og det er fedt! Jeg elsker at blive udfordret, bruge det jeg har lært, hjælpe folk, og bare komme ud og se andre end min lille dejlige familie. Elva starter derfor i vuggestue om en måned, samme sted som Aya går i børnehave og det bliver så godt! Men altså, når hun nu starter, så skal jeg igang med at tjene lidt ekstra knaster. Jeg elsker at undervise, men jeg kan ikke forestille mig at undervise meget mere end jeg gør lige nu. Max 10 klasser om ugen ellers bliver jeg helt skør. Lige nu har jeg kun faste klasser, hvor jeg underviser gravide og nybagte mødre og den sidste uges tid har jeg undervist omkring 100 (kommende) mødre + deres babyer fordelt på 4 dage. Tror du lige jeg har sagt bækkenbund mange gange? Det er så fedt og jeg elsker at undervise de skønne mødre, men lige nu skal jeg ikke have flere gravid/mor-klasser, for så bliver det pludselig too much bækkenbund. Jeg skal finde balancen, så jeg synes det er sjovt at undervise og stadig har mig selv med i alle klasser, der skal penge på kontoen og jeg skal have tid til mine børn (og mand). Det er vigtigt for mig. Jeg tror på at det kan lade sig gøre. Jeg tror på, at jeg kan tilrette mit liv, så det hele går op og er sjovt! I hvert fald for det meste 🙂

WORK WISE, NOT HARD…

yojose

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når min undervisning heler migselv