Jeg vil bo i et hus i byen på landet....

Rosé og solnedgang i september

aya5
Jeg er endelig ved at være på toppen igen, efter en ordentlig omgang bihulebetændelse. Det har været en lang og sej omgang og ja, jeg følte jo nærmest at jeg var døden nær (en anelse overdrivelse). Fuck hvor er det ufattelig hårdt at være så syg, når man også har en lille og en stor at tage sig af. Desværre var der flere arrangementer, som jeg måtte aflyse. Bl.a. to 30 års fødselsdage, som blev afholdt i weekenden. Noget jeg ellers havde glædet mig til i måneder, ja nærmest før Elva blev født…. Pisse lorte ærgerligt, at jeg fik glip af de to fester og at jeg ikke fik kysset og krammet mine to veninder, som endelig er kommet med i 30’er klubben. Nå, men idag har jeg krammet og fejret min ene veninde i deres lånte lækre sommerhus i Tisvildeleje eller Prutvildeleje som Aya kalder det. Det var simpelthen så dejligt at se hende og endelig komme lidt væk fra min små cirkler hjemme på Frederiksberg. Vi har bare hygget, sludret, solet, badet i poolen, leget, spist kage, drukket Rosé og spist lækkert Cana-mad. Det har simpelthen været så skønt og på alle måder en dejlig dag. Hvor er det VILDT at det har været 30 grader idag!!!! Midt i september!!!
Efter sådan en dag, efter sådan en sygdomsperiode, så kan man godt blive lidt ekstra glad i låget. Sådan helt varm og fyldt om hjertet og lidt øm i kinderne af at smile. Hvor er jeg heldig! Heldig fordi vi så sjældent er syge, at jeg har sådan nogle dejlige venner og så skøn en familie. Denne fyldte fornemmelse, som sidder mere ved hjertet end i maven og mine ømme glade kinder, det må være det man kalder lykkelig…
Min søde veninde Cana er jordemoder og skriver hver onsdag forskellige spændende jordemoder-indlæg. Så spændende! Idag har hun interviewet mig omkring min hjemmefødsel. Læs interviewet og alle de andre jordemoderrelaterede indlæg (ja og alt det andet hun skriver) HER.
 Du kan også læse min fødselsberetning DEL 1 og DEL 2.
   

1 kommentar

  • Mia

    Så fint og godt at høre du har det bedre! Glæder mig til at læse indlægget hos Cana ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg vil bo i et hus i byen på landet....