Jeg er også en hverdagshelt

Ro på kære Josefine

Jeg sidder på Frede & Vester – stamsted og kigger konstant på mobilos. Kigger på den i håb om at vuggestuen ikke ringer eller måske håber jeg lidt at de ringer… For lille Elva er alene i vuggestue idag og hun skal sove lur derovre… Jeg har prøvet det før, det der indkøring, flere gange og selv i et andet land, da Aya skulle starte i preschool i LA, men det er altså ikke blevet nemmere for moren af den grund. Mit hjerte gør av, når Elva vil have at jeg bliver og leger i vuggestuen, for det er ikke fordi at hun vil med mig. Hun er vild med at være der og kravler lystigt rundt, men mor skal helst blive. Når jeg så endelig vinker smilende farvel, med en klump i halsen, så ser Aya mig og vil med mig… Ah, altså. Av. Nu sidder jeg her på Frede & Vester 40 meter fra vuggestuen, nyder en juice, lytter til jazz og kigger på regnen, mens jeg prøve at trække vejret dybt og roligt, prøver at rumme de her blandede følelser jeg sidder med lige nu. Acceptere klumpen i halsen, som vidst er blevet lidt større nu. Acceptere at det godt kan gøre lidt av at indkøre sit barn. Mit barn. Men ro på kære Josefine, alt er fint og hvor ville det være mærkeligt, hvis det var det letteste i verden at aflevere sit barn til nogle endnu helt nye bekendskaber. Det skal nok blive godt. Det er jeg sikker på.

Nu ringer de fra Frydensdalsvej – vuggestuen….

 

Elva er vågnet. Efter sine magiske 40 min. lur, hun er glad og jeg skal bare komme, når det lige passer 🙂

Det skal nok blive godt.

ads

   

1 kommentar

  • Kirsten

    Føøøøøler så meget med dig. Og sammen med dig. Skal tilbage på arbejde i morgen efter over 1 år hjemme med min lille pige. Mormor skal heldigvis passe den første uges tid. Men om 1,5 uge står den på i indkøring. Puha. Og bare det at jeg skal være væk fra hende i 7-8 timer i morgen. Jeg har helt kvalme. Samtidig savner jeg mit arbejde. Ærgerligt man ikke kan være to steder på en gang 😂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg er også en hverdagshelt