Tilbage fra Thailand

Rejseguide til Thailand – Phuket

6e9a9a5c-9739-4787-a4a5-d71f3dbd6c9d

Kamala vs. Bangtao

Mine rejsetips og erfaringer efter at have rejst i Thailand, to voksne og to børn – en på 5 og en på næsten 2 år.

Her kommer en ultrakort (for jeg kunne sagtens skrive 7 siders) rejseguide til Thailand – nærmere strandene Kamala Beach og Bangtao Beach, som er to af de steder vi var. Rejseguide til de andre steder kommer snarest. Først kommer denne guide af de mere turistede destinationer vi var 🙂

Spies har fly direkte til Phuket og har nemme pakkeløsninger til skønne hoteller. De arrangerer alt og er meget hjælpsomme, så hvis du har svært ved at overskue hvordan og hvorledes i skal rejse, så er det en god og nem måde. Hvis du vil til Thailand, så har de fx. direkte fly til Phuket og derfra bus til to skønne hoteller i byerne Kamala og Bangtao. Denne type charterrejse er for dig, som godt kan lide at det meste er planlagt og betalt hjemmefra. Du ved mere eller mindre hvad du får og alt det praktiske kører som smurt. Personligt har jeg undgået denne type charterrejser, men efter at vi har fået børn, kan jeg godt se pointen med dem…

Her kommer mine erfaringer af de to steder:

Lidt om byen Kamala:

En rimelig lille by med en lang smuk strand. Langs det meste af stranden løber en smal strandpromenade, hvor rasteuranterne ligger med udsigt til havet og den vildeste solnedgang. På stranden er der liggestole til udlejning, men der er også flere længere strækninger uden liggestole, men hvor palmetræerne kaster langeskygger på den smukke hvide sandstrand. Stranden er rimelig turistet, men det kommer nok an på hvornår du var er der. Vi var der i uge 10, hvor der er var rimelig tom strand og igen i uge 12 (op til påsken) hvor stranden var ret proppet.

På selve strandpromenaden er der primært små hyggelige restauranter, med virkelig lækker mad – særligt seafood fra de lokale fiskere, massagesteder med skøn billig thai massage, kun få hoteller. Hvis man går lidt længere ind i byen, væk fra stranden, er der ved at blive bygget virkelig mange kæmpe hoteller, måske 10 stk kæmpe resorts. Lidt trist synes jeg, men altså sådan er udviklingen jo nok bare. Jeg kunne forestille mig at Kamala er en meget turistet by om bare et år eller to, men det gør den måske ikke mindre dejlig!? Inde i Kamala “centrum” – som ligger 200m fra stranden er der en hovedvej, med butikker, 7 eleven, supermarked, gode restauranter mm. Her kan du shoppe billige ting og mærke lidt af den Thailandske bykaos, som jeg også elsker – scootere, mærkelige lugte, thai-nips, endnu flere massagesteder, skræddere osv.

Hvis du vil ud og opleve nogle af de klassiske steder i Thailand, er der rig mulighed for at tag på dagsture med longtailboat, hvor alt er arrangeret til mindste detalje. Sådanne ture er ikke lige for os – fandt vi ud af sidst vi var i Thailand, så det får ikke lige min anbefaling. Men det er måske en god mulighed for at komme lidt ud og opleve kendte sites i Thailand.

Hvis du bor på Kamala Beach kan jeg anbefale at tage en long-tail boat nede fra stranden og sejl til nabostranden Laem Sing Beach – den ligger ikke mere end 15 min. væk.

Om hotellet Sunwing Kamala Beach

Stort luksuriøst og børnevenligt hotel. Selvom jeg havde set billeder på hjemmesiden virkede det endnu større i virkeligheden. Det var også endnu flottere end på billederne.

Godt

Det er vildt børnevenligt! Børnepool, børneaktiviteter, legeland, legeplads, børnebuffet osv. Lækkert, velholdt og rent hotel. Holdtræning og fitnesslokale – hvor jeg fik forbrændt lidt iskalorier. Virkelig venligt personale. Købmanden. Selvom hotellet er stort, virker det ikke fyldt med mennesker. God og rimelig billig mad. Nemt at komme til fra lufthavnen og hvis man vil til andre byer på Phuket. At hotellet ligger lige på stranden, men stadig lidt afstand, så ungerne ikke hele tiden løber ned til vandet. Lige ved Kamala by og strandpromenaden med lidt shopping og gode rasturanter. Smuk strand! Lækkert at man kan gå langs promenaden med en klapvogn. Mange gode restauranter, så man ikke behøver at spise alle måltider på hotellet. Massagen er så god og billig. Vi var der næsten hver dag 🙂 Der er ikke mange sælgere og strandstole på stranden, den er trods turister bevaret rimelig naturlig. Kridhvid strand, hvor man kan gå langt ud før det bliver dybt. Der er en læge på hotellet, hvis du skulle få brug for det. Vi mødte to danske familier, som begge fik brug for lægehjælp på hotellet.

Mindre godt

Ret stort. Mange mennesker. Savner autentisk thaistemning – men det er nok svært at få, når man er så mange turister samlet et sted. Lidt meget larm ved poolområdet… Mange mennesker i restauranten, særligt om morgenen.

33faf2e2-09ae-4c41-bf09-72537e0f55d6

Det her er strandpromenaden på Kamala Beach

 


Lidt om byen Bangtao

Bangtao er noget mindre end Kamala og Bangtao “centrum” ligger heller ikke så tæt på stranden, som i Kamala. Bangtao er en lille hyggelig by, hvor det primært er den smukke strand, som er stedet at være. Stranden er ikke så turistet, den er længere men smallere end på Kamala og stemningen virker mere rolig og hyggelig – måske også mere kedelig. Så selvom stranden er længere virker den mindre end på Kamala.

Hotellet ligger lige på stranden, så der er altså ikke på samme måde mulighed for at gå langs promenaden og vælge resturanter, som på Kamala. Hotellet er virkelig hyggeligt og luksuriøst. Lige når du træder fra hotellet og direkte ud på stranden kan du ligge dig på en liggestol i skyggen af træerne.

Om hotellet Sunwing Bangtao

Godt:

Virkelig hyggeligt, roligt, smukt og børnevenligt. Mindre turistet strand end Kamala. Mindre hotel. Mere thaisteming, fordi det ikke er så turistet. Stemningen er roligere end Kamala, hvilket jeg synes er dejligt. Der er også købmand, børnepool, legeland, børnebuffet osv. Så nemt og genialt. Son på Kamala og måske endnu mere her, er der ikke mange sælgere og strandstole på stranden, den er trods turister bevaret rimelig naturlig. Kridhvid strand, men her kan man ikke gå helt så langt ud før det bliver dybt.

Mindre godt 

Savner at kunne gå med en klapvogn på stranden – som på Kamala. Savner flere spisemuligheder, så det ikke kun er på hotellet. Børnebuffeten er virkelig skuffende i forhold til maden på Sunwing Kamala. Showscenen med Lollo og Bernie minidisco er nede på restauranten ved stranden og personligt synes jeg, at det er for kontrastfyldt med sceneshow midt på den smukkeste strand. Stranden er børnevenlig, men vandet bliver rimelig hurtig dybt.

6c294015-6d2a-484c-b189-91ede69f2098

På Bangtao Beach en da hvor der var en del mennesker

c223e448-af77-4d2f-a12a-383f0da1ec6d

Sunwing Bangtao, hvor hotellet og stranden møder hinanden

Jeg synes, at begge steder er virkelig skønne, lækre og børnevenlige. Der er fordele og ulemper ved begge steder og jeg har svært ved at vælge hvilken by og hotel jeg bedst kan lide. Men lige umiddelbart var jeg ret glad for Kamala, fordi der var flere restauranter at vælge mellem, lidt større by og mulighed for at gå mere rundt med klapvogn. Men jeg er også en lidt restløs type, som selvom jeg craver stilhed og ro, meget hurtigt savner lidt kaos og liv.

Hvis du vil læse anmelder af de andre steder vi boede i Thailand, så kommer de en af de næste dage… Jeg kan afsløre, at vi var på den smukkeste strand jeg nogensinde har set, boet i junglen, i Paradis mm.

Stay tuned 🙂

 

 

4 kommentarer

  • Line

    Havde I All inclusive med i prisen? Kan læse, I har været ret glad for Kamala. Var det meget forstyrrende og FOR mange mennesker trods det? Vi vil nemlig gerne have lidt ro omkring os, da vi til hverdag har meget pressede dage

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • YOGAMOR

      Ja, vi var rigtig glade for Kamala – også Bangtao 🙂 Jeg synes ikke, at der var for mange mennesker. Der var mange mennesker, men der var også plads til mange. Men det kommer virkelig meget an på hvad man er vant til og ens forventninger. Nu bor vi i København og er vant til mange mennesker og lyde osv. Vi har i Patong en dag og dér var det fuldstændig crazy. En interessant by for én dag, men alt for mange mennesker til min smag. På en måde var det også meget rart, at andres børn larmede lidt, så virkede det også mere okey, når vores børn larmede 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh jeg glæder mig så meget til at læse om de næste distinationer. Vi vil så gerne afsted måske til vinter, men gerne noget mere afsides end hvad du beskriver lokationerne i dette indlæg. – gerne rimelig langt fra turisme 🙊 – Så er venter i spænding 😄

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • YOGAMOR

      OKey, jeg må få skrevet det færdigt 🙂 Åh tag afsted. Gør det 🙂 Og til vinter.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tilbage fra Thailand