1231 kilometer væk fra Aya...

Paris, væske, Gorm og ost…

Paris var fantastisk. Det er på alle måder kærlighedens og nydelsens by. Cafeerne lå på stribe og den ene var mere propfyldt med mennekser end den anden. Der var julelys i gaderne, duften af bagte kastanjer, brændte mandler, Le vin chaud (gløgg), ost og scooter os. Helt perfekt og meget stemningsfuldt. Vi kunne faktisk slet ikke mærke, at der for kun to uger siden var angreb. Kun da vi tog hen til mindepladsen for at se lys, blomster og sende en kærlig tanke. Jeg ved heller ikke hvad jeg havde forventet, selvfølgelig er folk påvirket og i sorg, selvom vi ikke tydeligt bemærker det. Men heldigvis er glæden, sammenholdet og kærligheden stærkt, så cafeerne var fyldt med latter, julestemning og hygge.

Vi gik og gik og gik og gik fra jeg kom fredag til vi tog hjem igår. Så idag ligner vi to på 90 år pga. vores ømme lægge og lår. Av. Jeg er simpelthen så pisse glad og taknemmelig for, at jeg kan så meget under denne graviditet. Vi var i London da jeg var ca. 22 uger henne under min sidste graviditet og der kunne jeg max. gå 500m og så holde pause med benene i vejret pga. så meget væske i kroppen. Hele min krop gjorde så ondt og jeg kunne slet ikke nyde London. Jeg fik da også ekstra væske i benene her i weekenden, men det var på ingen måde så slemt, at jeg ikke kunne gå. Jeg laver lige et indlæg imorgen om at komme væske i kroppen til livs – eller i hvert fald prøve at holde det nede. Måske kan det hjælpe nogle af jer derude. De hjælper i hvert fald mig fortiden.

Efter denne skønne weekend, var det fuldstændig fantastisk at se Aya igen. Shit, hvor er hun bare pisse sød! Og pga. Gorm som stormede amok i aftes og i nat, så kravlede Tore og jeg ind til Aya på hendes værelse (Hun hun har plads til 4 sovende voksende på hendes giga værelse). Det var så hyggeligt og vi nyder virkelig at være sammen i DK igen. Og TAK Gorm, fordi du ikke kom, da vi fløj… Jeg er faktisk ikke kæmpe fan af at flyve – selvom jeg flyver så tit.

Resten af dagen står den på yoga – som jeg har savnet. Det tror jeg også at min krop og fordøjelse har – efter al for meget rigtig god (fed) mad med masser af ost, crossainter osv. Mmm, de kan altså trylle i det franske køkken. Og deres ost… Wow, det er godt!

Lidt billeder fra turen.


  
  
  

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

1231 kilometer væk fra Aya...