Lidt om mig…

IMG_7509

Jeg hedder Josefine er 32 år, gift med Tore og sammen har vi Aya på 5 år og Elva på 1 år, lige nu bor vi på Frederiksberg og sætter hus i stand i Valby. Jeg er vild med yoga og vil virkelig gerne inspirere andre til at mærke hvad yogaen kan.

Jeg hepper på at yoga er for alle, for de lange, kort, runde og smalle, de glade og de triste. Alle. Jeg hepper også på selvkærlighed lige meget hvordan du ser ud og hvordan du har det. De to ting, altså yogaen og selvkærligheden går hånd i hånd og er i min verden det bedste team til at få endnu mere nydelse i livet.

Rygsækken er fyldt med spændende uddannelser, bl.a. som skolelærer, kandidat i pædagogisk antropologi og masser af yoga. Lige nu bruger jeg meget af min tid på at undervise i yoga og jeg elsker det! Derudover elsker jeg Cool Mint i koppen, aftensdans med børnene, sofahygge med manden og ser altid frem til nye eventyrer med familien. Elsker alt med kokos, duften af citrongræs, en god kop kaffe og sandet ved vandkanten. Jeg er en tingfinder og et rodehoved, elsker nostalgiske nips der fortæller historier og er på jagt efter det mere simple minimalistiske liv.

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin