Lækre drinks - uden alkohol

Nytår!

Igår underviste jeg en skøn nytårsklasse med fokus på at åbne kroppen for alt det nye, som det kommende år vil bringe. At give slip på alt det, som vi ikke vil have med ind i det nye år og holde fast i de gode ting fra 2015. Jeg bliver altid så nostalgisk omkring denne tid og bliver overrumplet af kontrastfyldte følelser. Følelser som længsel, savn, frygt for at tiden indhenter mig uden at jeg opdager det, glæde ved alle de gode stunder, oplevelser og mennesker omkring mig. Lykke og taknemmelighed over hvor heldige vi er.

2015 har været det vildeste år…. Nogensinde tror jeg. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har mærket livet så intenst, som i løbet af 2015.

Det første halve år var fyldt med spænding over at skulle bo i et nyt land – uden returbillet, frygt for alt det nye, frygt for det uvisse, for økonomi, for at savne og miste, glæde over de nye muligheder, glæde over vores nye hjem, vores sammenhold, vores ubeskrivelige oplevelse, lykke over tiden sammen, nærheden, at leve og mærke livet og vores fuldstændig fantastisk hus, taknemmelig for rigtig rigtig mange ting, men især alle vores nye oplevelser, minder, vores nye venner og vores trekløver-LAboble ??

Det andet halve år har virkelig også været intenst på godt og ondt. Vi besluttede ret pludseligt at flytte hjem til DK, fandt en stor drømme lejlighed på Frederiksberg, fandt ud af, at vi ventede en lille LAbaby. Tore fik sygt gang i karrieren som aldrig før og har derfor været på 10 udenlandsrejser inden for få måneder. Så vores trekløver-boble blev pludselig noget andet. Der har været masser af tid med venner og familie, som vi havde savnet helt vildt. Jeg er spændt på det nye liv som mor til to, bange for ikke at have kærlighed og overskud nok, savner LA og vores boble, glæder mig til at møde lillesøster, til at være fire herhjemme, til at give Aya en søster, jeg er lykkelig over at være gravid, over at undervise i yoga igen, over at have genfundet noget mod, som har været gemt væk, taknemmelig for mit pisse gode liv, for min familie og venner. For at Tore lige nu er hjemme og har masser af tid. For vores firekløver 🍀

Tak 2015, din gode gamle kælling. Tak for gode gamle venner, for en skøn familie, for yoga, for LA, for friske grapefrugter i haven, for bloggen, for stor dejlig pool, for besøg, for nye venner, for medvind, for rugbrød, flødeboller og makrel i tomat, for Kombucha, for gulvtæppe, for Aya og lillesøster, for en dejlig mand, for kærligheden…

Idag skal vi fejre det nye år med nye og rigtig dejlige venner på Østerbro. Bl.a. venner fra LA, som vi allerede nu, har mange gode oplevelser med. Og jeg kunne ikke forestille mig en bedre måde at markere det nye år ?? Jeg glæder mig så meget!

Rigtig godt nytår 💛💙💜💚??


  
  
  

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækre drinks - uden alkohol