Halvantropologisk feltstudie om nutidens moderskaber

Nutidens moderskaber – Mød Sille

Ih, hvor jeg glæder mig til at starte denne mamaføljeton, som jeg faktisk har været så småt igang med i et år nu! Eller måske tæt på halvandet år… Det er typisk mig, jeg har mange gode ideer (synes jeg selv), men ofte lidt for mange ideer til at de alle bliver ført ud i livet, i hvert fald lige med det samme. Denne ide skal ud nu! Det skal den bare. Jeg brænder for at sprede mamalove, støtte og måske skabe et fællesskab hvor der er plads til forskellighed og hvor du kan suge til dig, og jeg savner i den grad at anvende mine antropologiske metoder i praksis. Derfor skal disse to ting selvfølgelig kombineres. Det bliver fedt! Jeg glæder mig til at møde nogle af jer skønne mamas og dele jeres tanker. Skriv til mig, hvis jeg må interview dig <3

Jeg afslørede igår (Læs HER), at vi idag skal møde den første dejlige mor. Hun hedder Sille og er 28 år, gift med Nikolaj på 40 år, mor til Frei på 4 år og Sølvi på halvandet år. Hun er hjemmegående og bor i Viborg. Hjemme hos dem er de meget inspireret af den ifavnske tilgang til forældreskabet og hun vil i dette interview giver os et indblik i hverdagen hjemme hos dem <3

Der er mange ting, jeg har lyst til at spørge Sille om, for jeg synes at hun og hendes måde at være mor på er virkelig interessant. Hun er hjemmegående, samsover med begge børn, bruger vikle i stedet for barnevogn, langtidsammer og meget andet. Jeg er dybt fascineret af hendes tanker og overvejelser omkring moderskabet og har nærmest lyst til at spørge ind til det hele på en gang. Men jeg må hellere styrer mig og prøve at strukturerer interviewet lidt 🙂 Jeg vælger derfor at spørge ind til ét emne ad gangen. Sille kan godt mærke min iver efter at få uddybet alle detaljer og siger flere gange lidt forundret, at hun synes det er lidt sjovt, at det kan være interessant at læse om, når det er normalt hos dem. Men det ER interessant. Synes jeg i hvert fald. Alle selvfølgeligheder og helt ‘almindelige’ forskellige måder at gøre tingene på er mega interessant og vi kan lærer så meget af hinanden. Fordi vi er forskellige og gør ting forskelligt.

Interviewet med Sille blev lidt langt (det kunne sagtens blive meget længere), men jeg har valgt at dele det op i to indlæg 🙂 Første del kommer her og anden del kommer imorgen 🙂

Sille, vil du fortælle lidt om den ifavnske forståelse, så dem der ikke ved hvad det går ud på, kan få en ide om det?

Den ifavnske tilgang brygger på 8 forskellige principper:

– At forberede sig på graviditet, fødsel og forældrerollen

– At lytte til barnets signaler og give det sensitiv respons

– At give sit barn kropskontakt

– At dele søvn

– At give mad med kærlighed og respekt

– At undgå unødige adskillelser

– At opdrage blidt og positivt

– At finde balancen i familielivet

Den ifavnske tilgang føles meget naturligt for os. Vi finder ro og mening heri. Det har dog ikke altid været sådan. Inden jeg blev mor første gang var det vigtigt for mig at mit barn kunne ligge alene, ikke blev for afhængig af mig og at jeg ikke gav det dårlige vaner. Nu tror jeg overhovedet ikke på noget af det. Slet ikke på det begreb “dårlige vaner”. Det eksisterer ikke i min verden når det handler om børn. Børn er ikke snu eller manipulerende men giver udelukkende udtryk for deres behov og det er os som forældre der skal læse deres signaler og opfylde deres behov på en blid og kærlig måde. Når det man gør ikke fungerer længere, gør man noget andet. Men hos os er der ingen søvntræning, ingen tvang og ingen “kampe der skal tages”. Vi tror på at ved at fylde barnet med tryghed, tager det selv skridtet videre helt naturligt. Vi læner os op ad ifavn på mange forskellige måder i vores hverdag. Jeg friammer Sølvi så meget hun vil, vi bærer hende i en vikle i stedet for at køre hende i en vogn, vi samsover, jeg hjemmepasser og vores børn bliver som udgangspunkt ikke passet med mindre det er nødvendigt eller noget de selv kan give udtryk for at de gerne vil, vi prøver at opdrage blidt og skabe en positiv stemning og kontakt til vores børn.

 

Det med at dele søvn, hvordan fungerer det i praksis hjemme hos jer?

Vi sover alle i soveværelset i en stor seng. Det har vi mere eller mindre altid gjort. Da Frei var helt lille forsøgte vi dog at få ham til at sove i egen seng, da det var det de fleste andre gjorde, det de sundhedsfaglige rådede os til og det vi kunne læse os frem til at der var det rigtige. Han gjorde alt for at fortælle os at han ikke ville sove alene, og han gav heldigvis ikke op. Da han kom op under min dyne med brystet i munden sov han tungt, godt og trygt og vi turde med tiden at lytte til ham og os selv og siden har han sovet mellem os <3

Sølvi har altid sovet hos mig, i min arm, ovenpå mig eller lige ved siden af. Hun falder i søvn hos mig om aftenen i stuen og sover på sofaen ved siden af mig indtil vi går i seng. Her sover hun bedst uden for mange opvågninger da hun kan mærke mig hele tiden.

Middagsluren sover hun også hos mig. Enten i sengen ved siden af mig eller i viklen. Vi elsker alle at sove sammen og det er det helt naturlige valg hos os. Vi kunne ikke forestille os at børnene lå i et andet rum eller i deres egen lukkede seng. Det er lidt forskelligt hvordan vi rent praktisk ligger, men typisk ligger jeg på siden med et barn op ad maven og et op ad ryggen. Er en af børnene syge og vi har brug for mere plads sover Nikolaj på sofaen.

Vi ser ikke rigtig nogle udfordringer i at samsove – børnene vækker ikke hinanden, de er vant til hinanden, til hinandens lyde og til at mærke hinanden. Den eneste negative ting er nok at hvis et barn er syg og kaster op i sengen, så går det ud over os allesammen der skal op og have rent sengetøj på og ikke kun barnets seng. Når vi overnatter ude hos bedsteforældre fx. sover vi også sammen. Hvis ikke i samme seng så i samme værelse. Hvis det ikke kan lade sig gøre deler vi os op med et barn og en voksen i hvert rum.

Jeg falder i søvn hver aften til lyden af mit barns åndedrag <3 Jeg kan hele natten mærke en lille hånd eller fod og jeg elsker det, De må være der ligeså længe de har lyst. Vi tror på at de selv tager skridtet videre en dag. Om det bliver når de er 5 år eller 17 år det må tiden vise. De er altid velkommen.

sille2

Jeg kan se, at du har mange smukke vikler og du nævner at Sølvi ofte sover sine lure i en vikle på dig. Hvilken betydning har viklerne for dig i hverdagen? 

Vi har ingen barne- eller klapvogn til Sølvi og har ikke haft det. Alt transport foregår derfor i vikle.

Vi har heller ingen bil, cykel eller andet, så vi går til alt. Derfor er Sølvi rigtig meget i viklen og det er et uundværligt redskab for os rent praktisk. Jeg vikler hende desuden ved putning, hvis der skal laves praktiske ting og hun ikke er med på at være med, hvis hun har brug for ekstra tryghed eller en pause. Hvis vi er ude af huset sover hun også sin middagslur i viklen hos mig. Frei får også en tur engang imellem hvis han har brug for en pause eller lidt ekstra tryghed.

For mig virker det helt unaturligt at placere Sølvi i en vogn væk fra mig. Hun er helt tilfreds i viklen, det giver en masse “gratis” kropskontakt, hun har mulighed for at putte sig ind til mig hvis omverden bliver for meget. Desuden er det slet ikke dårligt for barnet at sidde i viklen og følge bevægelserne fra den voksne i stedet for at sidde selv og mere passivt i en vogn.

Det er blevet en passion for mig og en stor hobby og jeg nørder rigtig meget i vikler, blends, mærker, bindinger osv.

sille1

….. To be continued IMORGEN!!! Jubiiii, glæd jer. Imorgen vil Sille fortælle endnu mere om den ifavnske “livsstil”, om hendes tanker om at få passet sine børn, langtidsamning mm. Jubiiiiii….

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halvantropologisk feltstudie om nutidens moderskaber