Nutidens moderskaber - Mød Sille

Nutidens moderskaber – Mød Sille Vol. 2

Igår delte jeg første del af interviewet med Sille, det kan du læse HER. I dagens sidste del af interviewet vil Sille dele sine tanker om amning, pasning af sine børn og opdragelse. Jeg er selv dybt fascineret af Sille og hendes familie – de er ret skønne.

Så lav en god kop te og læs med 🙂

sille3

Hvad er dine tanker omkring amning og langtidsamning?

Jeg ammede Frei til han var 15 mdr. Jeg sagde selv stop til den ene amning vi havde om morgenen kl. 5 da alle andre jeg kendte var stoppet for længst og jeg synes vi også “burde”. Sølvi ammer jeg stadig rigtig rigtig meget både dag og nat og vi bliver ved indtil hun selv siger fra eller jeg ikke er tilpas i det mere.

Amningen har været problemfri fra dag et til trods for at jeg var indlagt med tarmslyng dagene efter fødslen og ikke måtte amme. Jeg malkede i stedet ud der midt i smerterne og ammede så meget jeg måtte, og der har heldigvis ingen problemer været. Amning er mælk, næring, tryghed, en pause, kropskontakt, og meget mere. Det har været barnets trygge sted altid og det kunne jeg ikke drømme om at tage fra hende eller nægte hende med mindre jeg selv var utilpas ved det. Jeg har altid friammet Sølvi hvilket betyder at barnet ammes så meget det vil og når det vil, uden skemaer og intervaller.

Du nævner at du er hjemmegående, har du været det siden du blev mor eller hvordan kom i frem til den beslutning?

Frei startede i en vuggestue da han var 15 mdr. gammel. Det var en meget hård indkøring hvor han nærmest intet spiste i en måned, græd meget og var angst for at jeg ville forlade ham konstant. Pædagogerne og alle andre forældre sagde jeg bare skulle smile og vinke så det gjorde jeg. Jeg smilede og vinkede og gik i skole med den største klump i maven og en konstant fornemmelse af at noget var helt forkert. Det var helt imod mit instinkt som mor at forlade mit barn, og så på denne måde. Han gik der nogle måneder og blev faktisk glad for at være der, men jeg havde stadig den følelse af at det var helt unaturligt at forlade ham. Da jeg havde 1 år tilbage af min udannelse som sygeplejerske tog jeg ham ud og jeg blev hjemmegående. Uden studie, uden indtægt, uden noget som helst andet end en masse tid med mit barn <3

Folk omkring mig synes det var fuldstændig skørt og nogle syntes endda det var direkte synd for Frei. De fleste var dog bekymret for hvad der dog skulle blive af mig, nu jeg ingen uddannelse havde og derfor ville være afhængig af Nikolaj. Jeg havde ikke længe tilbage af min uddannelse, men for mit barn betød den tid rigtig meget så det var egentlig ikke et svært valg. Vi elskede det! Alle tre! Jeg havde ingen klump i maven mere og Frei var glad. For os var det det helt rigtige og efterhånden som jeg blev mere sikker på min beslutning betød det ikke noget hvad andre syntes.

Da Frei var omkring de 3 år begyndte han at efterspørge mere samvær med andre jævnaldrende og han startede derfor stille og roligt op i en fantastisk børnehave. Denne gang uden gråd. Skulle han en enkelt gang være ked af det eller ikke have lyst til børnehave kommer han med hjem igen. Jeg går aldrig fra ham grædende igen! Så sådan ser vores hverdag ud nu. Han har korte dage og mange fridage.

Sølvi er hjemme hos mig og skal være det indtil hun ikke trives med det længere. Måske skal hun i børnehave, måske skal hun først afsted når hun skal i skole. Vi går i legestue, på biblioteket og har legeaftaler med andre børn og vi hygger os 🙂 Personligt mener jeg ikke, at børn har brug for andet end mor eller far de første ca. 3 år. Så vi løber ikke rundt til alt muligt men gør hvad vi har lyst til. Jeg kunne slet ikke forestille mig at hun skulle afsted i vuggestue eller dagpleje. Hun er desuden heller ikke blevet passet endnu og skal det heller ikke før hun selv kan give udtryk for at det er noget hun vil. Overordnet set kan man sige at vi generelt prøver at undgå unødig adskillelse med vores børn, da det er det der giver mening og ro hos os.

Nu er jeg bare nysgerrig, men hvordan får i det til at løbe rundt rent økonomisk?

Økonomisk lever vi af Nikolajs løn og børnepengene og det går helt fint. Det handler i vores tilfælde om at prioritere, og at børnene kan være hjemme hos mor er højest på vores liste herhjemme. Jeg hører og læser tit om kvinder der har meget travlt med at forsikre om at der i hvert fald ikke står “mor” i panden på dem og at de er meget mere end det. Jeg er selvfølgelig også andet end mor men lige nu, i denne periode af mit liv, er det det jeg er mest. Der står helt sikkert mor i panden på mig og det er jeg stolt af.

Vil du fortælle lidt om dine tanker om opdragelse?

Vi prøver at opdrage vores børn så blidt som muligt. Vi ønsker ikke at skælde ud eller bruge alt for mange negative vendinger generelt. Fx. prøver vi at guide barnet og fortælle hvad vi gerne vil have det skal gøre i stedet for at fokusere på hvad vi ikke vil have. Vi er nok generelt meget afslappede og man må gerne spise sin aftensmad på gulvet fx. hvis det er det der fungerer. “Whatever works” 🙂

Det handler ikke om at undgå konflikter, men om hvordan man løser dem <3 Hvordan man håndterer situationen og hvilken følelse barnet kommer ud af situationen med. Er det med en følelse af at være forkert og ikke føle sig forstået? Eller med følelsen af at det er ok at være uenige, sur, ked osv. men at vi alle skal være her og at man er elsket alligevel selvom man ikke lige får lov, får legetøjet osv. Der er masser af konflikter hos os, men vi prøver at gå til barnet med tillid og respekt. Og at tro på at barnet kan mærke sig selv og sine følelser og tro på det det siger. Frei har fx. mange gange nægtet at tage udetøj på. Jeg fortæller ham, at det er koldt og at jeg tror han vil fryse uden tøj. Hvis han stadig ikke vil kommer han ud uden og mærker så efter ganske kort tid at han gerne vil have tøj/sko på. Jeg synes det er en fin erfaring for ham at få. At han kan mærke sig selv og handle derefter.

Det skal ikke være en historie om at være perfekt. Jeg er også en mor uden overskud en gang imellem der hører mig selv sige “hvis du ikke stopper lige nu kan du ikke få is”. Men jeg prøver, jeg reflekterer, jeg lytter og gør det anderledes næste gang.

Det absolut vigtigste i mit moderskab er, at mine børn er trygge. Både i dem selv og hos andre. Jeg ønsker at skabe en nogenlunde balance i deres følelsesliv. Give dem mulighed for at mærke deres følelser, kende dem og vide at de er naturlige og helt okay. At de ved hvor de har mig, at de kan regne med mig, men at de også ved at jeg er menneskelig. Jeg kan også være ked af det, stresset, have brug for en pause osv. Jeg håber, det giver dem en tryghed når de selv møder samme følelser. At de ikke føler sig forkerte. Jeg ønsker ikke at skabe et pænt glasbillede af en mor for dem, men et billede af en mor der prøver, hver dag <3

Ifavn handler om at skabe balance i familielivet og man skal gøre der der giver mening for ens egen familie.

 


Tak Sille

Tusind tusind tak for være så åben og ærlig, at dele dine tanker og give os et indblik i din families liv og dine helt personlige tanker om moderskab. Jeg er dybt fascineret af dig som mor og dine mortanker. Jeg har bidt mærke i mange af dine fine beskrivelser, når du fortæller om jeres måde at leve på. Fx; “føles meget naturligt for os”, “med den største klump i maven og en konstant fornemmelse af at noget var helt forkert”, “helt imod mit instinkt som mor”, “For os var det det helt rigtige”, “efterhånden som jeg blev mere sikker på min beslutning betød det ikke noget hvad andre syntes”, “Det skal ikke være en historie om at være perfekt”, “Det absolut vigtigste i mit moderskab er, at mine børn er trygge”, “at de kan regne med mig, men at de også ved at jeg er menneskelig”, “Jeg ønsker ikke at skabe et pænt glasbillede af en mor for dem, men et billede af en mor der prøver, hver dag <3″

For selvom jeg er meget inspireret og fascineret af HVAD i gør hjemme hos jer, så er det især HVORDAN og HVORFOR det i gør påvirker dig og dine tanker om moderskab, som er rigtig interessant. At du gør, som du gør, fordi det føles rigtig for dig/jer og der er noget du vælger fra, fordi det ikke føles rigtig for jer. Det synes jeg er sejt. Det er empowerment! Du virker som en virkelig varm og kærlig mor, der sætter dine børn forrest. Det er meget smukt og inspirerende.

   

2 kommentarer

  • Fantastisk! Hvor er det dejligt at der stadig er forældre derude, som har en anerkendende tilgang til børneopdragelse og som rent faktisk dedikerer sig 100%.

    Vi har selv drømt meget om at min kone kunne gå hjemme med vores 2 drenge, men det har desværre ikke kunne lade sig gøre økonomisk.

    Stor respekt til Sille og Nikolaj! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • YOGAMOR

      Ja, det er virkelig fint! Dejligt at de har mulighed for at udleve deres drøm og familieværdier. I praksis er det ofte et lidt større puslespil der skal gå op, man kan håbe på, at det bliver nemmere at tilpasse sit liv efter sine behov og ønsker i fremtiden. Man kan sige mange dårlige ting om USA, men lige hvad angår at være hjemmegående, så fungerer det lidt bedre derovre.

      Men det er i hvert fald så sejt at Sille og Nikolaj har fundet en måde at tilpasse deres behov og drømme. Meget inspirerende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nutidens moderskaber - Mød Sille