Når lænden gør av...

Hvornår er vi naturlige?

Under graviditet bliver ordet naturlig brugt i flæng. Det er et ord der generelt bliver brugt meget også hos ikke-gravide. Hos mange gravide (og hos mig selv) hører jeg tit sætninger såsom; “Jeg vil føde naturligt”, “jeg vil amme, fordi det er mest naturligt” osv. Ordet naturlig eller forståelsen af ordet sætter lidt tanker igang hos mig. Som antropolog kan jeg ikke lade vær med at undre mig over de mindste detaljer og selvfølgeligheder. Tore er lidt træt af det. Men altså, jeg er bare så nysgerrig og vil så gerne se flere perspektiver.

Jeg har en helt klar ide om, at jeg helst vil føde vaginalt (naturligt) og jeg vil virkelig også gerne amme (fordi det er naturligt)! Alligevel synes jeg, at det er interessant, at stille spørgsmålstegn ved forståelsen af naturlig.

For hvem bestemmer, hvad der er naturligt/unaturligt? Hvad er naturlighed egentlig? Der findes forskellige definitioner af naturlighed, og ikke mindst forskellige meninger om, hvem der har patent på naturligheden… Nu er vi næsten lige flyttet hjem fra LA. Der var begrebet også brugt i høj grad, men forståelsen var nok lidt anderledes end hos de fleste danskere. Fx. er det meget almindeligt at få lavet kejsersnit i USA og jeg har også en ide om at amning ikke nødvendigvis er at foretrække, på samme måde som anbefalingerne i DK. Er det så mere unaturligt? Ja, er min første tanke. Men hvis fx. flere og flere føder med kejsersnit, så bliver det måske med tiden det mest naturlige? Så kan det måske lige pludselig virke naturligt at at få kejsersnit? Når en kvinde ikke kan amme og i stedet må give sutteflaske, er det så unaturligt? Eller bare ikke lige så naturligt. For hvis man siger at noget ikke er naturligt, siger man så ikke også, at det er unaturligt? Og er naturligt = godt og unaturligt = dårligt? For sådan kan det godt lidt lyde i mine øre.

Jeg tænker også, at der må være mange følelser forbundet med ordene. Personligt, synes jeg at det var et kæmpe nederlag, da jeg ikke kunne få amningen til at fungere med Aya. Jeg kæmpede og kæmpede og ville så gerne have at det hele var så naturligt som muligt. Da det ikke rigtig lykkedes, måtte jeg ty til den “unaturlige” vej med modermælkserstatning, hvilket var følelsesmæssigt pisse lorte hårdt. I mine øjne var det “unaturligt” med erstatning. Det var lavet af komælk og jeg ville have at min datter skulle drikke naturlig menneske-modermælk og det skulle også være mit modermælk. Men sådan blev det ikke. Jeg kunne amme lidt (hyggeamning), men det var primært erstatning hun fik. Heldigvis fandt jeg hurtigt ud af alle de gode ting, som er i modermælkserstatning og alle fordelene ved at give flaske. Så da jeg endelig gav slip på min kamp mod det (i mine øjne) unaturlige, så var det hele meget bedre og sutteflasken blev en naturlig del af vores liv.

Dog håber jeg meget, at jeg kan amme næste gang. Jeg vil i hvert fald prøve.

Nå, det var bare lidt tanker om naturlig vs. unaturlig. Hvad tænker i om ordene? Er det mere naturligt at føde vaginalt end med kejsersnit? Og hvad med amning vs. erstatning?

8962424-amme1

Det smukke billede ovenfor er taget af fotograf Ivette Ivens, Chicago.Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

1 kommentar

  • Sonja

    Kære Louise,
    Jeg er jordemoder og mor til 3. De første to ammede jeg fint men med nr 3 kæmpede jeg med for lidt mælkeproduktion og en baby som bare ikke fik nok. Hun var også stor – knap 4400 g og født 41+5 så hun var sulten. Jeg har pco og det kan påvirke mælkeproduktionen. Det vidste jeg ikke dengang men det ved jeg nu. Jeg kæmpede i 4 mdr med lact aid system og jeg ville ikke give slip. Og ind i mellem fik jeg diskusprolaps hvor jeg blev total sengeliggende og have nogle til at passe hende og bringe hende til mig når hun skulle have mad. Da hun blev 4 mdr gav jeg hende et kys på panden og sagde nu ville jeg ikke kæmpe længere men det var svært – sindssygt svært. Nu er jeg jordemoder og gået selvstændig og arbejder netop med amning og ammehjælp og yder vejledning og støtte som synes det er lidt svært. For jeg havde vidst hvad jeg ved i dag havde jeg gjort tingene anderledes. Jeg ville fx starte udmalkning allerede fra 37+O men også accepterede at hun havde behov for ekstra. For jeg har lært at det hele handler ikke om amning men en glad mor og se sin baby lige der hvor barnet er. Det hele må ikke handler om mad når man kigger tilbage. Men det er bare rigtig svært fordi det simpelthen er et urstinkt. En af mine “kunder” talte om det som et break up man lige skal over, og det synes jeg er rigtig fint forklaret. Jeg håber, at den næste amning vil blive bedre ellers kan du bare skrive.
    Ha’ en dejlig dag!
    Kh Sonja

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når lænden gør av...