Sund snack

Mød Cecilie og læs hendes ene fødselsoplevelse

Jeg sidder på familieweekend i Marielyst og hygger amok. Der bliver klippe- klistret, drukket gløgg, spist æbleskiver, gået tur, ponyridning, brunkagebag og så er der to langtidstegte ænder i ovnen…

Jeg har modtaget en masse virkelig fine fødselsberetning, som alle rør mig meget på hver deres måde. Jeg er virkelig fan af fødsler og kan slet ikke få nok af alle de forskellige oplevelser i skønne mødre har. Jeg vil derfor dele endnu en fødselsoplevelse med jer. Send endelig flere fødselsberetninger til mig, så jeg kan dele jeres smukke og forskellige oplevelser <3

 

cecilie

Mød Cecilie, 27 år, blogger, på barsel og sygeplejeskestuderende. Hun bor på østerbro sammen med sin mand og deres tre børn. Jep, det var tre børn 🙂 Hun har været så sød, at dele sine fødselsoplevelser, så her kommer hendes seneste fødselsoplevelse med hendes tredje barn Hugo 🙂

Læs endelig med <3

Lørdag den 6. Juni var jeg 39+1 og meget utålmodig, da jeg begge de forrige gange havde født tidligere end det. Jeg troede efterhånden aldrig at det ville ske, på trods af at jeg ikke engang var nået til min termin. I ugerne op til havde jeg flere gange tænkt at noget var i gang ? der havde været et par aftener med mange og regelmæssige plukkeveer og slimproppen var gået en uge tidligere, hvilket den gjorde dagen inden jeg fødte Sia. Aftenen inden ? altså fredag den 5., havde der været en lille smule tegnblødning, hvilket der også var om morgenen den dag jeg fødte Sia og derfor havde jeg en fornemmelse af, at der ville ske noget lørdag ? selvom jeg ikke rigtig turde håbe på det.

Lørdag formiddag var vi ude og købe sandaler med Sia og Elliot, vi spiste frokost hos min mor i Gentofte og spiste aftensmad hos nogle gode venner. Gennem hele dagen kom der en gang imellem en kraftig plukkeve, hvor jeg lige måtte koncentrere mig og de kom lidt hyppigere hen ad aftenen. Min veninde sagde til mig, at jeg virkede anderledes og stille. Klokken 20 tog vi hjem ? Thor cyklede i forvejen med børnene, så de kunne komme hjem i seng og jeg gik stille og roligt. De 800 meter tog mig nok en halv time og på et tidspunkt mødte jeg en hundelufter, der sagde at ?det nok skulle gå? og spurgte om jeg var lige ved at føde ? ?det tror jeg nok? svarede jeg.

Da jeg kom hjem lagde Thor og jeg os i hver vores ende af sofaen og så Champions League finale. De kraftige plukkeveer måtte efterhånden kaldes rigtige, milde veer og kom ret regelmæssigt hvert kvarter. Jeg skrev til mor, som igen skulle med til fødslen, at jeg ville prøve at gå i seng. Lige da jeg havde sendt beskeden ændrede veernes mønster sig og de kom meget hyppigere. Jeg skrev igen at jeg lige ville se kampen færdig og tage tid på dem. I løbet af den næste halve time kom veerne hvert andet minut, men de gjorde stadig ikke særligt ondt. Min jordemoder havde dog bedt mig om at ringe til fødegangen så snart der var et mønster, fordi jeg var tredjegangsfødende. Da kampen var slut sagde jeg til Thor at han nok skulle pakke de ting vi manglede i tasken. Han blev overrasket og havde ikke fornemmet at jeg lå i den anden ende af sofaen og havde veer. Jeg ringede til fødegangen. Jordemoderen sagde at vi skulle komme ind, men at vi skulle vente til de havde haft vagtskifte klokken 23, så vi kunne få ?en frisk jordemoder?. Vi ringede til Thors mor, som skulle være hos børnene og til min mor. De kom begge to efter et kvarters tid og så tog vi af sted. Jeg tænkte at der nok var en stor chance for at vi blev sendt hjem igen.

På fødegangen kom vi ind på en modtagelsesstue med en sød, ung jordemoder. Hun ville køre en kurve i 20 minutter og derefter undersøge mig. I de tyve minutter kom der kun et par veer og jeg var meget træt af, at det så ud til at gå i stå igen. Jordemoderen kom ind og undersøgte mig. Hun sagde at jeg var 3-4 cm åben, men stadig havde 1,5 cm livmoderhals og dermed ikke var i aktiv fødsel. Hun tilbød mig at løsne hinder, hvilket jeg takkede ja til. Derefter bad hun os om at gå en tur i en times tid og se om det kom i gang igen. Det var nu midnat.

Vi gik lidt ud foran rigshospitalet, men det blæste meget, så vi gik ind i foyeren. Vi gik i kiosken på hospitalet og købte lidt at spise og drikke ? og satte os i nogle sofaer. Så snart jeg slappede af kom veerne stille og roligt tilbage. Thor og jeg gik en lille tur mere og satte os i nogle stole og nu tog det lidt til. Han hentede min mor, som havde hvilet sig lidt i sofaerne og vi besluttede at gå tilbage til fødegangen, da der nu var gået en time.

Jordemoderen undersøgte mig igen ? der var nu forsvundet en halv centimeter livmoderhals, så hun foreslog at vi kom ind på en større modtagestue, hvor vi kunne prøve at sove lidt og se det an. Det tog vi imod og jeg fik et lavement. Vi var på den store stue i nogle timer og fik blundet lidt mens veerne stille og roligt tog til. Klokken fire kom jordemoderen og undersøgte mig igen. Livmoderhalsen var nu udslettet og jeg var fem centimeter åben ? og vi kunne komme på en fødestue.

Hun hentede en anden jordemoder, som fulgte med os derned. Hun var en ældre dame, som virkede meget rolig og dygtig. Hun spurgte om jeg ville i karbad, hvilket jeg havde håbet på at komme ved mine tidligere fødsler, men ikke havde haft mulighed for, så det tog jeg imod. I et tilstødende rum til fødestuen var en stort lækkert badekar, som jeg kom op i og det var fantastisk. Veerne tog til, men jeg var fuldstændig i kontrol og tænkte at det her da var en drømmefødsel. Min mor lå og slappede af inde på fødestuen og Thor og jeg hyggesnakkede med jordemoderen mellem veerne imens vi kiggede ud af de store vinduer på en smuk solskinsmorgen. Vi begyndte at tale om at det ville være fantastisk hvis vores konsultationsjordemoder kom i dagvagt. Hende havde vi haft både med Elliot og Hugo og hun havde været med til det meste af Elliots fødsel, hvor hun fik fri en time før han kom til verden. Jordemoderen sagde at det egentlig godt kunne være og gik ned og tjekkede vagtskemaet. Hun kom glad tilbage og sagde at Lise skam kom i dagvagt. Klokken blev syv og jordemoderen hentede Lise, som kom glad ind på stuen, gav mig et stort kram og sagde ?hej min pige ? nu skal vi føde!?.

Jeg var nu tilbage i sengen. Lise undersøgte mig og jeg var cirka 8 centimeter åben, men hovedet stod meget højt. Herfra blev min drømmefødsel pludselig til det modsatte. Veerne begyndte pludselig at gøre helt sindssygt ondt. Jeg fik åbnet mig de sidste centimeter, men kunne ikke presse fordi hovedet var så lang tid om at rykke ordentligt ned, da Hugo blev ved med at vende og dreje sig. Der gik et par timer med skrækkelige veer. Jeg havde efterhånden ikke meget energi tilbage efter at have været vågen hele natten. Jeg kunne slet ikke overskue hvordan jeg skulle komme igennem det. Der blev sat en elektrode på Hugos hoved, så jordemoderen kunne observere ham, da hun havde svært ved at finde hjertelyden når han blev ved med at dreje sig. Klokken lidt over ni følte jeg at jeg skulle tisse, men pga. elektroden kunne jeg ikke komme ud på toilettet. Jeg fik derfor et bækken. Jeg kunne ikke tisse alligevel, men følte pludselig at jeg skulle presse. Jeg sagde til Lise at jeg gerne ville presse nu og hun sagde ?ja, men så føder vi? og gjorde klar.

Jeg havde sagt til hende at jeg gerne ville ligge på siden og føde, da det fungerede så godt da jeg fødte Elliot og fordi jeg havde en idé om at det var dumt at føde på ryggen pga. halebenet. Hun sagde at jeg gerne måtte presse et par gange på siden og derefter skulle presse på ryggen ? det var vist for at få rokket ham lidt. Jeg lå på siden og Thor holdt mit ben oppe og der kom en ve. Jeg pressede, men slet ikke nok eller på den rigtige måde og blev meget frustreret. Jeg pressede bedre til i anden ve og kunne mærke at han stod helt nede og fyldte. Jeg kom om på ryggen og pressede og følte at hans hoved var halvt ude, men det stod stadig kun lige indenfor. Det gjorde så ondt og jeg var så frustreret og træt og bange og jeg hylede og skreg. Jeg kom tilbage på siden og Lise lovede mig at jeg ville føde i næste ve og det fik hun også ret i. Hugo kom ud og skreg med det samme og faldt til ro så snart han kom op på mit bryst. Han vejede 3554 gram og var 52 cm lang ? altså noget større end sine søskende. Den smukkeste lille dreng.

 

hugo

TUSIND TAK for din beretning søde Cecilie. Jeg glæder mig til at læse og dele dine to andre fødsler.

Jeg bliver helt rørt af at læse den <3

Læs Cecilie skønne blog om livet som trebørns-mor på: tregodegrunde.dk

Mamasté

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Sund snack