Preggo yoganørderi

Modermælk er forkølelsesmedicin

Processed with VSCO with a5 preset

Nu har vi som sagt lige været igennem et længere sygdomsforløb og Elva har virkelig også været hårdt ramt af forkølelse og helt tilstoppet næse. Jeg faldt over denne artikel, som endnu engang viser hvor mega sej modermælk er. Artiklen handler om en mor som nogle dage i træk pumper mælk ud, som hun giver datten inden natten. Da datteren bliver forkølet, så ændre modermælken sig, så den ligner mere næringsrig råmælk. Altså kroppen danner en mere fed og næringsrig modermælk, fordi datteren er sløj. Om det er sandt eller ej, ved jeg ikke. Men kroppen er jo fuldstændig genial, så jeg tror sgu på det! Jeg er ikke i tvivl om, at mor og baby har et helt særligt bånd den første lange tid efter fødslen. Som om, at der stadig er en usynlig navlesnor mellem mor og baby udenfor maven. Jeg kan i hvert fald mærke det usynlige bånd, som er mellem mig og Elva lige nu. Det kunne jeg også dengang med Aya – det kan jeg faktisk stadig mærke i mindre grad. Netop gennem dette usynlige bånd er jeg sikker på, at der er en masse information begge veje. Det giver derfor rigtig god mening, at min krop tilpasser den modermælk som lige præcis Elva har brug for. Det er ikke en standardmælk som kommer ud af babserne, men min krop gør alt for at lave den bedste nærig for Elva, hver eneste dag. Så det bliver Elvamælk. Apropos mit lidt opfarende indlæg fornylig om modermælksmobning…. Vores kroppe er ubegribelig intelligente og kan meget mere end jeg forstår. Både min krop og Elvas krop – ja alle kroppe.

Læs artiklen om modermælk som forkølelsesmedicin HER:

Og lige et tip til jer som har en elektrisk brystpumpe. Find en gammel sportsbh og klip hul til brysttragten – så kan du pumpe uden hænder. Det er mega fedt! Jeg havde rigtig svært ved at pumpe, min mælk ville simpelthen ikke løbe, når jeg pumpede. Sikkert fordi det var al for mekanisk til at mit oxytocin gad være med og sikkert også fordi jeg stod og spændte i kroppen, når jeg skulle holde pumpen i 10-20 min. Det her trick har i hvert fald virket for mig – jeg slapper bare meget mere af med håndfri pumpning 🙂

Processed with VSCO with a5 preset

   

1 kommentar

  • Lulamor

    Haha hvor er du fed Josse😁😄😃 altså på den fede måde😚😍😘

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Preggo yoganørderi