12 ugers forandringer

Mit svar til en læser…

Efter mit indlæg “12 ugers forandringer“, fik jeg et meget relevant spørgsmål af en af jer skønne læsere. Et spørgsmål som er rigtig vigtigt og som jeg derfor vil svare på i dette indlæg. Det her spørgsmål rammer spot on på mig og sikkert også på mange af jer.

Her kommer spørgsmålet og mit svar:

“Tak for din blog, som jeg følger sporadisk når dine indlæg lige rammer noget i mig, jeg bliver nødt til at lære nærmere om.
Jeg tænker på hvordan du har fået samlet overskuddet denne gang til at gennemføre en livsstilsændring som hormonkuren, når man nu netop er så drænet og udbrændt…
Det jeg har “fiaskoet” på, har været gennemgående vilje til (eller måske evne -i don’t know) at gennemføre og ikke give op undervejs på div forløb.
Det har resulteret i endnu mere opgivenhed osv osv.
Jeg er nu mega højgravid, træt og sulten og sukker-cravings er der nok af…
Men frygten sidder i mig for endnu et nederlag, endnu et forløb uden succes.
Nogen gode råd til sådan en som mig?”

 

“Hej,
Først og fremmest TILLYKKE med graviditeten 🙂 <3

Dit spørgsmål er så godt og relevant. Det kunne ha været mig, som havde skrevet ovenstående. Jeg har som sagt kun holdt mig 70-ish% til forløbet for det er et omfattende forløb, som kræver en del tid og overskud, synes jeg. Som sagt, så har jeg været på forløbet før, hvor jeg ikke lavede halvt så mange ændringer, som denne gang, men da jeg tidligere havde læst materialet og vidste lidt hvad jeg gik ind til, så var det lidt nemmere denne gang. Der er sikkert mange som har holdt sig 99% til forløbet, men det har jeg ikke haft overskud til, og det er ok. Jeg har længe nørdet kvindelige hormoner, fordi det interesserer mig helt vildt, så jeg prøvede også at se dette forløb som en lille uddannelse om hormoner – hvor jeg var lavede deltagerobservation. Jeg har stor respekt for den holistiske måde at arbejde med hormoner, da jeg har oplevet at det virkelig hjælper mange og jeg suger derfor al hormonviden til mig som en svamp. Jeg var ikke i tvivl om, at det kunne hjælpe mig. Det var derfor både et nørdestudie og en måde at hjælpe mig selv – uden helt så høje forventninger til bestemte resultater. Men jeg kan så godt følge dig, det kræver noget overskud – som man ikke altid har. På en måde ville ønske, at jeg havde gået all in på forløbet, men det overskud havde jeg ikke og har stadig ikke. Jeg gider ikke at ærgre mig over det jeg ikke gjorde, når jeg nu har gjort hvad jeg kunne og faktisk fået det bedre af det. Det er jo det som er så skørt, for man får helt sikkert meget mere overskud af sådan en livsstilsændring, men når man slet ikke har overskuddet til at tænke på at gå igang med et sådanne projekt (som det jo hurtigt bliver), så må man starte derfra. Små realistiske skridt og masser af skulderklap, tror jeg er vejen frem.

Det er faktisk noget af det sværeste, for et sådanne forløb kan enten være noget af det bedste der er sket eller det kan gøre det hele meget værre – ikke selve forløbet, men ens dårlig samvittighed, skuffelse og fiaskofølelse. Jeg er ikke i tvivl om at du har både viljen og even til at gennemføre alle mulige forløb, men på bekostning af hvad? Du skal vel ikke bare gennemføre for at gennemføre. Hvis du allerede halvvejs inde i forløbet har det bedre og så dropper det, så har det vel været en kæmpe succes, vil jeg mene? (Det her er skrevet lige så meget til mig selv, som til dig…) Som så meget andet, så handler det nok om ens forventninger (same old story…). Om at skue ned for forventningerne til sig selv (det skal jeg virkelig være bedre til), om at acceptere, at et forløb der er 50 eller 70% gennemført er måske bedre end slet ikke at gøre noget. Det prøver jeg i hvert fald at sige til mig selv. Succes og nederlag handler jo i bund og grund om hvilke forventninger man selv har fra start. Så ved at skrue lidt ned for forventningerne til sig selv, ikke så de bliver lave, men nærmere realistiske udfra ens udgangspunkt, så er det meget nemmere at opleve mange flere successer. Jeg tror også at det handler om timing i ens liv, nogle gange så er sådanne forløb, som sendt fra himlen og andre gange ligger det som en grå samvittighedssky der kun tømmer pengepungen. Sådan har det i hvert fald været for mig.

Hormonkuren er ikke en bestemt kur man skal følge, men man bliver inspireret til at justerer nogle ting i sit liv udfra ens helt personlige hormonubalancer, som man har fundet frem til gennem hormontests. Det er derfor helt forskelligt hvilke ting man skal (kan) ændre i sit liv alt efter ens ubalancer og hvordan ens livsstil i forvejen er. Når det er en mere personlig “opskrift”, så er det lidt nemmere at holde sig til planen, synes jeg 🙂

Men hvordan ved man om timingen er rigtig? Når man har lysten men måske ikke overskuddet? Jeg ved det ikke, men jeg valgte at kaste mig ud i det. Jeg var faktisk desperat og jeg ville så gerne have det bedre end jeg havde det og med mine forholdvis lave forventninger til et bestemt resultat, så kunne det næsten kun blive en succes. Og det blev det.

Det var måske ikke et helt tydeligt svar, men jeg håber at jeg kom rundt om dit spørgsmål. Jeg håber, at du kan slappe af den sidste tid af graviditeten. Rigtig god fødsel og nyd din baby når han/hun melder sin ankomst <3 Hold kæft hvor er du sej, at du har en lavet en snart færdigbagt baby! Wauw, det er altså noget af en præstation og det mener jeg virkelig!!! Så sejt <3

 

God jul,

Kram Josefine”

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

12 ugers forandringer