Mit møde med tantra yoga (Del 1)

Mit ophold på et indisk ashram (Del 2)

Om tantra yoga – del 2

Som lovet i indlægget “Mit møde med tantra yoga” (Del 1), så kommer hermed anden del. I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om mit ophold på et ashram i Goa, hvor jeg tog en uddannelse indenfor tantra yoga.

Som tidligere nævnt, så ville min veninde og jeg rejse lige efter vores eksamener i starten af juli. Lige da regntiden rasede aller mest i Sydindien, hvor vi skulle hen. Da vi havde noget tid inden yogauddannelsen startede, valgt vi at rejse rundt i tre uger, så vi kunne opleve lidt af Indien. Heldigvis var Tore klar på at tage med i 3 uger, så vi alle tre kunne rejse rundt sammen. Min veninde Line, havde været i Indien før og førte an i Mumbai’s virkelig crazy gader. Det var noget af et kulturchok for mig og Tore, og jeg er så glad for, at vi havde Line med. Shit, hvor var det vildt. Selvom jeg har rejst flere gange i asien tidligere, så var det virkelig sindssygt i Mumbai. Mit hjerte sad i halsen de første 4 dage og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at verden også kunne være sådanne.

Efter tre fantastiske ugers rundrejse i Sydindien, hvor vi både havde fået ayurvedisk massage op til flere gange, købt virkelig mange armbånd og tørklæder, skidt i bukserne på en 30 timers togtur, boet på og sejet med en husbåd i Kerala, hvor vi havde egen kok ombord, mødt nogle af de fattigeste og nogle af de rigeste mennesker i verden, alt imens det regnede og regnede, så al vores bomuldstøj mugnede, da luftfugtigheden var så høj og tøjet altid var fugtigt… Vi oplevede så meget og jeg kunne fortsætte side op og side ned. Men efter de tre uger var det desværre tid til at sige farvel til Tore, han skulle hjem til DK, vi skulle over til ashrammet og bo. Det var sindssygt hårdt og jeg havde virkelig lyst til at tage med Tore hjem til DK. Hvad havde jeg sagt ja til? Til at leve under strikse forhold, uden sukker, kød og kaffe, studere tantrayoga, med begrænset adgang til internet og mobil, og uden min elskede forlovede… Men jeg var også rigtig spændt på det og var allerede meget fascineret af hele den indiske og mere spirituelle tilgang til yogaen.

Vi ankom til en lille by i Goa, hvor alle husene stod tomme og var skærmet af med presenning. Selvom byen var sindssyg smuk, frodig og lå lige ned til en kridhvid bountystrand, så virkede byen som en forladt spøgelsesby. Det var virkelig en kontrast til kaotiske og sindssyge Mumbai, hvor vi lige havde været. Der var en lille kiosk/tank åben i byen og ellers var det DØDT. Da Agonda beach, som byen hedder, åbentbart er en rigtig turistby i højsæsonen, så var alle rejst væk i regntiden, for at tjene penge andre steder. Så der var kun et par fiskere, nogle hjemløse hunde og så var der vores ashram…. Shit. Det var godt nok noget af en mundfuld, at skulle bo så langt væk fra al civilisation og det skræmte mig rigtig meget.

Vi bankede på døren og blev mødte af et brazilansk par, en polsk mand og Bhagavan – vores yogalærer, derudover var der et indisk par med deres to døtre, som var køkkenpersonalet. Vi vidste godt, at der ikke ville være så mange på ashrammet, netop pga. regntiden og normalt havde de slet ikke uddannelser på den tid af året. Normalt ville der været 30-50 mennesker på ashrammet ad gangen, men de havde været at lave til lille hold på 5-7 mennesker, for skøre yoganøder som os, der gerne vil rejse hele vejen dertil for at studere udenfor sæsonen.

Vi fik vores værelse – heldigvis med eget toilet og bad på værelset og begyndte af finde os til rette. Min søde veninde Line, som var vant til at rejse i længere perioder, var hurtigt igang med at indrette værelset hyggeligt, med starinlys, røgelse, halskæder, tæppe på gulvet, billeder i vindueskarmen osv. Så vi rigtig kunne flytte ind og føle os trygge. En af de første dage fortalt de andre, at pga. regntiden og da byen mere eller mindre var mennesketom, så var der en flok tigere som holdt til ude i haven, som i lige ude foran vores vindue…. 6-7 tigere. Altså rigtige store vilde bengalske tigere. Shit! Og når tigerene kom så tæt på huset, så gjorde alle mulige andre vilde dyr nok også… Ikke vildt betryggende for en tryg luksusdansker som mig. Lige pludselig så var alle kakerlakkerne søde i forhold til det derude i mørket…

Ofte, når regnvejret tillod det, så foregik vores yogapraksis på ashrammets tag, hvor der var den smukkeste udsigt over bjerge, strand og en eksotisk jungle i baghaven. Selvom vi var der i regntiden, så regnede det ikke non stop. Der kom bare MEGET regn, når det kom. Virkelig meget!


Yogaundervisningen begyndte og vi startede dagen med to timers morgenpraksis efterfuldt af lækker indisk varm morgenmad/frokost. Derefter var der selvstudie et par timer og om eftermiddagen var der forelæsning i tantrafilosofi, derefter 2 timers aftenyoga, efterfulgt af lækker aftensmad. Så var der tid til lidt hygge og så i seng. Sådan foregik hver eneste dag og indimellem havde vi en fridag, hvor vi kunne tage på en lille tur. Der var en scooter (motorcykel) på ashrammet vi kunne låne og næsten hver dag i vores pause drønede Line og jeg afsted til nabobyen ca. 15-20 min væk, hvor er der var lidt mere liv. Nogle gange syndende vi med en god kop kaffe og en lille bitte smule slik…. (sorry, ja jeg ved godt at det ikke er noget at prale af, men det var virkelig hyggeligt). Ellers købte vi armbånd og tørklæder an mass 😉 Når jeg tænker tilbage på det, så var det faktisk lidt sindssygt at vi drønede afsted på den motorcykel – i regnvejr, uden hjelm, i venstre side, i INDIEN!!!! Håber ikke at min far læser med…. ret dumt gjort faktisk. Jeg håber aldrig at Aya gør noget lignende. Men vi havde virkelig nogle fantastiske stunner på den scooter. Vi kørte igennem den smukkeste og frodigste natur jeg nogenside har set, med aber som sprang om ørene på os og de hellige køer, som ofte blokerede vejen. Det var fuldstændig fantastisk! Det skal lige siges, at billedet nedenfor er uden filter eller andet halløj, det var før den dille 😉 Se lige den grønne farve… Wow, det savner man lidt her i gråvejret…

india1

Shit, de er tynde de køer!

Bhagavan fokusede meget på, at vi skulle slappe af og hans mest brugte ord – som han sagtens kunne sige 3 gange i én sætning, var relaaaax. Det var faktisk ret provokerende i starten. For det var nærmest ligemeget hvad man sagde eller spurgte om, så svarede han “relax”. WTF, hvad var det for et svar? Men efter nogle uger, kunne jeg godt mærke hvor han ville hen. Han ville have os til at slappe helt al, ikke kun fysisk, men i vores utålmodige hoveder, som gerne ville forstå og lærer al yogafilosofien på én gang. Og i vores yogapraksis sad han altid på en hvid plastikstol ovre i hjørnet og guidede yogasekvenserne verbalt. Ikke én gang vidste hans os en stilling. Hele tankengangen var, at vi skulle lytte til kroppen. Vi skulle lære at mærke efter og mærke hvad kroppen var klar til hvornår, uden at sammenligne eller fokusere på målet. Men at at være i nuet og LYTTE. Filosofien var, at du kommer ind i din perfekte stilling, når DU er klar til det. Du skal lytte til kroppen og lade den fortælle dig, hvad den er klar til. Og helst med lukkede øjne. Jeg er ikke sikker på, at Bhagavan altid underviste sådan eller om det var fordi, at han vidste, at vi skulle øve os i at mærke efter. Det var i hvert fald noget af en kontrast til den yogaform jeg kendte fra Danmark, hvor det hele stort set handlede om stillingens form og ikke så meget stillingens indhold.

Udover vores yogaprakis, som i øvrigt var den samme sekvens vi praktiserede hver dag, så kroppen med tiden huskede sekvensen og helt “automatisk” og meditativt bevægede sig i 2 timer. Det var en rigtig vild følelse. I starten syntes jeg, at det var vildt kedeligt og irriterende at vi skulle lave den samme sekvens hver dag, selvom der var variationer i opvarmingen og afspændingen. Jeg ville udfordres, afprøves, lære at stå på hænder, lave vilde balanceøvelser og lære en masse nyt. Men det var lige præcis her, at Bhagavan syntes, at vi skulle skrue ned for tempoet. Lære at være i nuet før vi satte tempoet op, hvis vi overhovedet burde sætte tempoet op…. Hvilket han jo nok, siger jeg nu, havde ret i. Selvom det virkelig var frustrerende. Ved at lave den samme sekevns hver dag, fik kroppen lagret en særlig kropshukommelse, så den kunne bevæge sig uden at jeg behøvede at tænke over den næste stilling. Det var helt vildt fedt efter nogle uger. Jeg har aldrig prøvet noget så meditativ og skønt…. Nå, ja, endnu et sidespor…. Udover vores yogapraksis, så var der hver eftermiddag yogafilosofi, hvor vi snakkede om yogaens oprindelse, de vediske tekster om den indiske tantra tradition mm. Det var her at min verdensopfattelse blev total fucket up… Det var sindssygt spændende, helt vildt provokerende og meget smukt at høre om tantra traditionen.

Jeg kan godt se, at de her indlæg bliver lange, så jeg vil vente med at skrive mere om tantra, til næste indlæg 🙂

TO BE CONTINUED…

Endnu en Cliffhanger 😉

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mit møde med tantra yoga (Del 1)