Test: Parfumefri mascara

Minus på kontoen

66442a37-868f-4045-8fae-4d3475368535

Jeg er så småt ved at få mere overskud på kontoen og det hjælper virkelig på humøret, motivationen og inspirationen i det daglige. Det er fuldstændig fantastisk, at alting bliver lidt smukkere, lidt nemmere og lidt sjovere. Når det er nemmere at sige PYT til bagateller som før var altoverskyggende. Nemmere at nyde store øjeblikke, som før syntes små. Jeg er ikke altid den bedste til at finde balance – selvom mange måske tror det, men det er lige netop derfor, at yoga er så vigtig en praksis for mig. Jeg øver mig. Øver mig ikke at finde min egen balance, finde min grænse og det er muligvis en livslang øvelse. Min energikonto kommer af og til i bund, som de fleste mennesker oplever i perioder, og det er så fint. Men nogle gange har den været i bund eller måske i minus lidt for længe og så må jeg trække stikket. Når man først har været rigtig presset, så kan det være svært at mærke grænser efterfølgende. Kender du det?

Jeg sammenligner lidt min energikonto med en bankkonto. Røde tal er bare ikke fede, men nogle gange går det nok med røde tal en periode, så længe det ikke er for lang en periode og så længe der er grønne tal i sigte. Hvis der har været røde tal og underskud i lang tid, så skal kontoen fyldes godt og grundigt op, før der er balance. Så hvis du først er dér, hvor al plus (massage, middagslur, yoga,  – you know ect.) alligevel ender i et stort rødt hul, så skal der altså lidt mere til, før der er balance. Gi det tid og ta ansvar, for hvis du ikke selv gør det, hvem gør så? Der skal gerne være plus på kontoen, så der er en buffer til de dumme dage.

Men det at sige nej tak og ja tak til det rigtige, kan i den grad give overskud på kontoen – prøv det! Og et ja tak eller nej tak, tager ikke nødvendigvis særlig lang tid… Men kan føles så godt bagefter!

Hvad skal der til, før du får mere overskud på kontoen?

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test: Parfumefri mascara