De 5 tibetanere

Mine mange ansigter og en rejse som tog en drejning

image

Det er sjovt med billeder. Og sociale medier. Som Goffman siger, så har vi mange ansigter og vi vælger hvilket ansigt vi skal ‘tage på’ i forskellige situationer. Vi har et eller flere ansigter med familien, overfor chefen, på bloggen, overfor børnene, den gamle italiener i gågaden osv. I alle situationer. Det har jeg også. Det har alle mennesker, det er helt normalt. Men på de sociale medier kan de forskellige ansigter måske være lidt sværere at gennemskue. Det er også helt normalt. Og når jeg lægger en dansevideo op Instagram, så vælger jeg at vise det ansigt, selvom jeg 5 minutter forinden har flæbet – det er et andet ansigt. Det er bare to af mine mange ansigter.

Det jeg deler på de sociale medier er nogle af mine ansigter. Det er alle sande og ærlige ansigter, men det er udvalgte ansigter, som det altid er i alle sammenhænge. På de sociale medier og i “virkeligheden”. Sådan er det for alle mennesker. Hver dag og hele tiden vælger vi et ansigt, bevidst eller ubevidst.

Idag flæber jeg og lægger kort tid efter en dansevideo på Instagram. Det er der ikke noget galt i, for det er jo helt almindeligt at flæbe og at danse. Jeg gør begge dele ret tit. Jeg deler bare flere dansebilleder end flæbebilleder, for jeg danser heldigvis mere end jeg flæber og fordi jeg ikke har lyst til at holde for meget fast i mine små og store nedture. De er der og det er okey. Det skal der være plads til. Men som jeg tidligere har skrevet om HER, så vil jeg hellere fokusere og holde fast i de gode stunder. Men det betyder jo ikke at nedturene ikke er der. Også selvom jeg lige nu er et smukt og skønt sted i Toscana, i dejligt selskab og med god mad og vin. Jeg er bare så træt og smadret, og halv ærgerlig. Derfor flæber jeg.

Vores rejse har taget en drejning. Vi er nu kørt tilbage på campingpladsen for at få et mobilehome med aircondition. Det var ikke planen og vi havde glædet os til flere dage med familien i Toscana, men sådan blev det ikke i denne omgang. Der var simpelthen ALT for varmt og vi har nærmest ikke sovet om natten. Derfor måtte vi finde en løsning, for jeg kan simpelthen ikke holde til at sove så lidt. Det er tortur! Det er heller ikke optimalt for lille svedige Elva, som ikke rigtig kan finde ro i varmen (læs +35*, igår var det 39* 😳). Jeg ved godt at de også har babyer her i varmen, men jeg/vi er bare ikke vant til de temperaturer og luftfugtighed. Jeg plejer ellers at være rigtig god til varmen. Men vi måtte kapitulere og finde air condition! Nu skal vi (forhåbentlig) sove lidt bedre. De andre bliver i huset til onsdag og derefter kommer Kåre, Tina og børnene hen til os på campingpladsen. Jeg er stoppet med at flæbe, men det er skide ærgerligt og jeg bliver lidt træt af mig selv. Træt af at jeg ikke er super woman, som kan alt også uden søvn. Men det kan jeg ikke. Jeg har simpelthen brug for at passe på mig selv og min familie. Her er bare alt for varmt og det skal ikke ødelægge alles ferie. Nu vil jeg omstille mig, acceptere at vi måtte lave planerne om og nyde resten af vores ferie. Jeg vil slappe og nyde alt hvad jeg kan ❤️

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

De 5 tibetanere