Mød Nete - fra "Jagten på det gode liv"

Mine børn skal vide, at alle mennesker er lige – Mød Nete del 2

Her kommer del 2. af interviewet med Nete (Læs del 1 HER), som er denne uges mor i moderskabs-føljetonen.

Er der noget som er særlig vigtigt for dig som mor? Et særligt syn på opdragelse eller den måde i lever jeres liv på? 

For mig er det super vigtigt, at mine børn vokser op i tryghed og kærlighed – kærlighed til sig selv og andre, kærlighed til naturen, til verden og til livet – at de bliver nogle stærke individer med troen på deres eget indre lys, der ved, at alt er muligt og at man i høj grad selv er med til at skabe sit eget liv og sin egen lykke, og at det er muligt at tænke udenfor boksen.

“Mine børn skal vide, at alle mennesker er lige, at ingen er bedre end andre og de skal lære at behandle andre mennesker ordenligt”.

Der er så rigeligt ondskab, grim snak og dårlig behandling mennesker imellem, og jeg mener, at det er på tide, at vi forældre lærer vores børn om lighederne fremfor forskellene. Derfor rejser vi vidt og bredt med vores børn, så de med egne øjne og på egen krop oplever al den godhed, kærlighed og venlighed, verden har at byde på – så de oplever vores smukke planet, og forhåbentlig derigennem får en følelse af medejerskab og beskyttertrang overfor naturen og dyrelivet, vores medmennesker og økosystemer.

Jeg/vi ønsker at lære dem, hvor maden kommer fra – Neo er derfor ofte med i køkkenet, med ude at handle, medbestemmende til, hvad vi skal spise osv – og at der er så mange plantebaserede alternativer til at spise kød og animalske produkter, at der ingen grund er til al den ondskab og mishandling af dyr, som forekommer, og at man igennem en plantebaseret kost i stor stil kan være med til at passe på kloden. De skal selv kunne tage stilling til, hvad de putter i munden med en viden omkring, hvor det kommer fra og hvordan det er blevet lavet.

Min mening er, at børn er små stykker ren og uspoleret kærlighed, der skal gives de bedst mulige vækstbetingelser. At de er nogle enormt intelligente og sansende væsner, der er i stand til at mærke deres egne behov og grænser i stor stil, og derfor skal respekteres, høres, anderkendes og omfarvnes netop dér hvor de er. Børn er ikke manipulerende og udspekulerede (i hvertfald ikke når de er små…), og når de søger tryghed/nærvær/trøst/kærlighed er der en grund til det, og det skal efterkommes; jeg ønsker, at mine børn skal vokse op som empatistiske, omsorgsfulde og kærlige mennersker, og møder dem derfor med empati, omsorg og kærlighed. Og børn kan ikke opleve for meget kærlighed; de er kærlighed.

De skal ligeledes vide, at ingen er perfekte og at ingen følelser er forkerte, og derfor fortæller jeg dem glædeligt, at der er ting, jeg ikke er god til, ikke kan eller ved, og har jeg opført mig på en uhensigtmæssig måde, kommer jeg altid og fortæller dem, at jeg er klar over, at jeg gik over stregen og at jeg gerne vil sige undskyld. De ser mine følelser, og at jeg altid bliver god igen, og det tror jeg er vigtigt. Hvis ikke jeg viser mine børn, at også jeg kan fejle og rummer alle følelser, er jeg sikker på, at de kommer til at opleve at føle sig forkerte. I bund og grund tror jeg, at det handler om ”leading by an excample”, og gøre/sige som man ønsker ens børn skal handle.

Udover ovennævnte er der selvfølgelig en masse mere jordnære ting, der er vigtigt for mig, og helt lavpraktisk anvender vi moderne stofbleer, slynge/vikle, vi samsover, friammer og forsøger at leve så økologisk som muligt.

Hvordan er det at blive mor – i forhold til de forestillinger du havde inden?

“Livet har taget en koldbøttetur, men den ville jeg for alt i verden ikke have været foruden – intet i mit liv har givet mere mening, og jeg elsker det.”

Alt andet end min lille familie er sekundært, og sammen med dem føler jeg, at mulighederne er uendelige. Nick og jeg havde en idé om, at børn kommer ind i forældrenes liv og må derfor ”tilpasse” sig det liv, der føres i den pågældende familie. Nu finder vi os selv i et harmonisk og velafbalanceret miks, hvor alles behov tilgodeses, men hvor vi fortsat lader drømmene og spontaniteten råde – og det er jo i virkeligheden sådan, at det er at blive en familie; vi bliver alle en del af hinandens liv.

 

Igennem Neos og nu Nia Lunas opvækst har vi ladet dét, der føles rigtigt og naturligt være vores guidelines – og kun få gange har vi ladet os forblinde eller råde af sundhedsplejerske, bekendte eller ting vi læste os frem til fx afvænning af sut, ble, natamning, søvn-træning osv., men har stoppet efter få forsøg, da det hver gang har føltes forkert, og til tider grænsende til at være et slags overgreb. Hver gang har det vist sig, at tingene kommer af sig selv, når blot man lader barnet tage det i eget tempo. Langt det meste er kommet som en naturlighed i kraft af, at jeg har lyttet til min egen indre urkvinde og haft en tro på, at jeg som kvinde og mor (og Nick som mand og far) må vide, hvad der er det rigtige for vores barn.

Jeg har sat mig den livslange opgave, altid at forsøge at være det bedste menneske, jeg kan, både som mor, partner og medmenneske. Jeg forsøger derfor altid at efterleve de værdier, jeg har beskrevet gennem ovenstående. Jeg er på ingen måde perfekt, og min lunte er til tider også brændt tæt ind til krudtet, men så længe jeg gør mit bedste og har mit mål for øje, kan jeg ikke gøre det meget bedre.

Er der forskel på måden du er mor, fra første barn til andet barn? Og på hvilken måde?

Den primære forskel fra at være blevet mor til Neo og Nia Luna har været den måde, hvorpå vi har taklet tingene – da vi fik Neo var vi, trods vores naturlige og intuitive tilgang, mere præget af samfundets opstillede billede på, hvordan man bør gøre som forældre – og her anden gang synes det hele bare så uendelig meget nemmere. Jeg ville inderligt ønske, at vi havde brugt slynge til Neo i stedet for barnevogn, og at vi aldrig havde tænkt, at han skulle sove i et værelse for sig selv (heldigvis skippede vi hurtigt denne del) eller at jeg havde forsøgt mig mere med at ligge og amme om natten, så jeg havde undgået de der lange kolde nætter siddende på en sengekant eller stol og amme for at opdage, at jeg var faldet i søvn med hold i nakken og en sovende baby, der snart ville vågne op til endnu et måltid og at møllen derfor ville køre på ny.

 

Hvilke tanker har du gjort dig i forhold til moderskab og karriere?

Jeg er en kvinde med drømme om et meningsfuldt liv, hvor jeg beskæftiger mig med, hvad der gør mig glad og hvor jeg stræber efter at få mest muligt ud af mit liv. Den største drøm for mig, når det kommer til det arbejdsmæssige, er, og har altid været, at kunne leve af at skrive. Udover det har jeg ingen karriere-ambitioner og hviler i, at mit liv er foranderligt og består af forskellige faser, der alle skal nydes. Her hvor jeg er nu, handler mit liv i stor stil om at være mor, og alt andet end det, er sekundært. Når ungerne er oppe, er det dem og os som familie, det handler om, og så snart vi har lagt dem til at sove om aftenen, sætter vi os ved tastaturet for at skrive på vores bog eller blog – der går sjældent en aften, uanset hvor trætte vi er ovenpå dagens strabadser, hvor vi ikke skriver mindst en time eller to.

Vi har mange drømme og ambitioner, og med tiden skal de stærkeste af dem nok blive indfriet – indtil da, er ingen af os bange for at tage et hvilkent som helst forefaldent arbejde for at få brød på bordet.

Nete fortæller endnu mere imorgen, hvor hun bl.a. deler sine tanker om fremtiden, om at hjemmeskole sine børn, om tiden før hun blev mor mm. Læs med imorgen 😀

Nete og hendes familie har bloggen “etlivsomlivsnyder.wordpress.com” og du kan læse mere om deres mobile café med øko vegetarisk take away HER.

img_4149-2

Hvis jeg må interviewe DIG til min nutidens moderskaber føljeton, så skriv endelig en mail på josefine@yogamor.dk, så vi kan dele endnu inspiration <3

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mød Nete - fra "Jagten på det gode liv"