Min fødsel Del 1

Min fødsel Del 2

Jeg fortsætter min fødselsoplevelse. Læs første del HER.

Billedet er fra vi testede fødekarret nogle dage før fødslen?🏼?

Hele min fødsel blev filmet, men jeg har ikke fået set noget endnu. Tore sidder og klipper noget “spiseligt” sammen, som jeg skal se inden længe. Måske uden lyd første gang 🙉🙈 Er mega spændt på at se det 😊💞

Godt så…Og fødslen fortsætter…. 😅 Veerne gik IKKE i stå… De var bare fortsat meget ureglmæssige men rigtig effektive. Sådan føder min krop åbentbart og det må den godt?🏼?😄

…Kl. 12.30 ish, kom jordemoder Anne Ruby og lidt efter min doula Maria Allingham. Anne undersøgte mig og tjekkede lillesøsters hjertelyd og alt var godt og jeg var 9 cm åben. På det tidspunkt var veerne virkelig kraftige og jeg var gået helt i fødetrance, så jeg registrede næsten ikke at de kom. Men det var det helt rigtige tidspunkt de kom, for de gav mig lidt rosende ord og tryk på lænd og bækken som hjalp mig meget. Det var bare rigtig rart, at der var nogle omkring mig som jeg kendte rigtig godt og de havde en god fornemmelse for, hvad jeg havde brug for.

Min dejlige søster havde lavet de smukkeste styrke/kærlighedssten, som jeg havde i hånden noget af tiden under fødslen og ellers lå de ved stearinlysene ved siden af fødekarret. Mine magiske sten var min smertelindring… Haha, det lyder mega langhåret og de tryllede måske ikke helt smerterne væk. Men de var dejlige at have i hånden og ved min side. Særligt fordi min søster havde lavet dem til mig og hun på den måde var lidt med mig og gav mig styrke. Så selvom det “bare” var sten fra Amager strand, så havde min søster brugt tid på at finde dem, male dem og give mig dem i gave. Allerede dér var de blevet til meget mere end bare sten. Og nu hvor de har hjulpet mig under fødslen, så er de pludselig blevet magiske styrke-føde-kærlighedssten med superkræfter fra Amager strand. Jeg er simpelthen så glad for disse smukke sten ??


Jeg afprøvede en del forskellige stillinger, så jeg hele tiden var i bevægelse i fødekarret. Det var meget mere “behageligt” at være i veerne, når jeg havde mulighed for at bevæge mig. Efter lidt tid fik jeg pressetrang på toppen af veerne og begyndte at presse med. I resten af pressefasen var jeg på alle fire og på knæ mens jeg hang over kanten på fødekarret. Jeg kunne selv følge med med min hånd og mærke hvordan hovedet kom længere og længere ned. Ret syret og også ret motiverende. Det var virkelig intenst og jeg havde ingen fornemmelse for tid og sted. Det var en ud-af-kroppen oplevelse og det var som om jeg kunne se det hele udefra. Som om at hvert sekund varede mere end 5 min., fordi jeg på en og samme tid var fyldt med mange følelser. Jeg havde flash backs til min sidste fødsel med Aya, jeg var fuld af lykke, smerte, en ubeskrivelig kraft, lys, glæde, ro og larm. Som om at jeg kunne se mig selv oppefra, men kun i små glimt, mens jeg kunne høre alt tydeligt. Virkelig syret.

Jeg pressede og pressede. Med min fulde kraft… Jeg fik de sejeste superkræfter! Jeg nok lidt en adventure girl, som altid har haft en hemmelig drøm om at kunne flyve, skyde med laserstråler ud af øjnene, kunne gøre mig usynlig eller noget andet mega sejt. Og lige præcis dér fik jeg mine superheltekrafter. Det var fåe VILDT!!!!!

Og

… ud kom Elvas hovede og det var så SINDSYGT, for nu vidste jeg, at der ikke ville gå lang tid før hun lå i mine arme. Det var så vildt! Og sekunderne eller minutter fra hovedet var født til næste ve kom var…. Ubeskriveligt. Det var den vildeste ud-af-kroppen oplevelse.

Ud kom hun. Svømmende som en lille havfrue. Jeg var stadig på alle fire, da hun svømmede frem mellem mine ben (ved godt at det lyder helt vildt og det var det også!), helt roligt satte jeg mig tilbage på numsen og løftede jeg hende op i mine arme 💗 Hendes bløde og helt perfekte krop 💞 Det var så overvældende og jeg hulkede af lykke (virkelig hulkede) i lang tid mens hun helt roligt tog sit første åndedrag. Uden at skrige lå lille Elva bare helt roligt og kiggede vågent rundt 🙏🏼💗 Det var det smukkeste øjeblik nogenside og al smerte forsvandt og blev erstattet af den vildeste lykke. Så smukt og helt perfekt.

Se hende lige. Kun få minutter gammel. Smukke Elva.

Jeg sad med hende i vandet i ca. 40 min, hvor hun fik lov at ligge ved mit bryst og jeg fødte moderkagen. Derefter blev jeg puttet i dyner på sofaen med Elva på min mave. Det var så dejligt og roligt. Navlesnoren blev klippet efter et par timer og min jordemoder og doula lavede et fint moderkagetryk “livets træ”🌳 Jeg lavede ikke en moderkage smoothie, som jeg ellers havde overvejet. Det kan i læse om HER.

Der lå jeg. Mor til to smukke piger. Hud mod hud med min bløde smukke baby ved siden af min elskede mand. Min mand, min soulmate, min støtte. Jeg kan i den grad takke ham, for at det var sådan en god oplevelse ?? Efter noget tid på sofaen gik jeg i bad. Det var så syret at stå der i badet, hvor jeg lige havde stået få timer før med veer, men nu UDEN baby i maven. Selvom maven stadig var forholdsvis stor, så var det tydeligt at mærke, at lillesøster ikke længere var i min mave. Så mærkeligt at vi var adskildt for første gang i 9 måneder… Første gang siden LA. Selvom hun var lige inde i stuen i fars arme, så var det virkelig mærkeligt at jeg ikke kunne mærke hende. Det var ikke fordi det var trist, mere at jeg var taknemmlig for det særlige bånd vi havde fået under graviditeten. At vi havde været så tætte i så mange måneder. Jeg kendte hende allerede selvom vi først lige havde mødt hinanden. Elva havde været med mig dag og nat i 9 måneder! Min lille Elva ??

Tænk at jeg fik sådan en dejlig hjemmefødsel. Det var uden tvivl min drømmefødsel og jeg er så taknemmelig for denne smukke oplevelse 🙏🏼 Tak til min mand, jordemoder og doula ??

4 kommentarer

  • Catherina

    Sidder her på nattevagt, hvor jeg ofte læser med i dit hyggelige univers – har aldrig før kommenteret, men det må jeg altså nu! For hold nu op, for en smuk fødselsberetning – så fin og rolig en fødsel…blev helt rørt af at læse det, tusind tak for at dele denne oplevelse. Og allermest: kæmpe stort og varmt tillykke med jeres lille nye datter:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • yogamor

      Tusind tak Catherina. Det betyder meget for mig. Det var en helt vild smuk oplevelse ❤️❤️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw, for en dejlig beskrivelse! Det lyder virkelig som en meget smuk og rørende oplevelse. Tak, fordi du deler. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • yogamor

      ❤️ Det var så vildt og smukt. Niver mig selv i armen

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fødsel Del 1