Har du set min Instagram?

Min egen yogapraksis

Fortiden går jeg med mange tanker omkring at praktisere det jeg selv formidler… Som yogalærer kan jeg være rigtig god til at guide og hjælpe andre, men når det kommer til mig selv, så kunne der måske godt være lidt mere fokus lige pt. Det er bestemt ikke fordi, at jeg skal leve op til noget bestemt som yogalærer, men som alle andre steder end på måtten, synes jeg det er en god ide at lytte til egne ord. “Pas på dig selv”, “du gør det godt”, “lyt til kroppen”, “ha tillid”, “less is more”, “følg din intuition”, “slap af”… De ord har jeg brug for at lytte til lige nu. Til at blive guidet, mindet om og til at praktisere mere selv.

Jeg har praktiseret yoga rimelig reglmæssigt de sidste 10-11 år og jeg har været yogalærer siden 2010. Jeg har hørt og brugt MANGE vendinger og de fleste sætninger elsker jeg at få gentaget igen og igen. Det giver noget, at få en reminder, det giver noget at høre og mærke ordene igen, når jeg evig og altid søger mening og forståelse. Jeg elsker yoga, både min egen praksis og at undervise, men jeg bliver nødt til at lytte til mine egne ord. Virkelig lytte. Og handle. Ikke kun lytte. Ikke lade det blive floskler som flyver rundt i rummet uden særlig mening, men lytte til ordene, meningen med ordene.

Det er nu et år siden, at jeg valgte at gå all in på at være yogalærer, at leve af det. Tidligere har der været mit studiejob/deltidsjob, hvor jeg havde ca. 2-4 hold om ugen. Jeg elskede det, men drømmen var at leve af det. Formidle yoga hver dag, så endnu flere kunne opleve glæden ved yoga. Det har været et hårdt år, både som selvstændig, mor til to små – ofte som græsenke, husrenovering mm. Det har været sjovt, lærerigt og mega hårdt. Jeg elsker at undervise, men jeg savner min egen praksis, som desværre er blevet nedprioriteret en del. Jeg har derfor givet mig selv lov til at skue ned for min yogaundervisning og op for min egen yogapraksis i de næste par måneder. Det bliver dejligt. Så den næste tid, vil jeg nyde yogaen som elev, som studerende, som jeg altid har været og altid vil være. Yoga er en praksis og den praksis skal prioriteres lige nu. Fordi jeg elsker yoga og fordi jeg ikke kan leve uden. Såååå tiltrængt 🙂

Jeg er tilbage med mere undervisning i april -efter masser af egenpraksis, inspiration og en tur til Thailand 🙂 Yay. Og så vol jeg glæde mig til at komme tilbage og undervise 🙂

Kys til jer

 

yoga

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Har du set min Instagram?