Joflow

Min byhave

HAVEN NU

 

HAVEN FØR

 

Vinteren var lang og så snart vi mærkede forår i luften før påske, kunne min utålmodighed ikke længere holdes tilbage. Vores forhave lignede en vinterdepression og jeg ved ikke om mit humør smittede af på haven eller om haven smittede af på mit humør, noget skulle der i hvert fald gøres. Dem som kender mig ved jo også, at der helst skal være et eller flere projekter igang, ofte med overlap. Og når jeg får en ide, skal det helst gøres lige nu og ikke imorgen. Ja, jeg dyrker yoga og burde måske lige trække vejret og tage en slapper, men mit sind er ikke særlig slappe-agtigt og hvis jeg ikke havde yoga som min chill pill, så ved jeg da virkelig ikke hvad…. Tilbage i oktober fik jeg en spontan “Josefine -ide”, sådanne ideer får jeg ret tit. En ide, som på ingen måde er gennemtænkt eller særlig klog, men som jeg er total opslugt af i øjeblikket. Kender du det? Jeg gik igang med at fælde og beskære det meste af haven, fjernede fliser og stort set alle blomsterbede og kilometer lange efeugrene. Tores syntes, at vi skulle vente til foråret, men jeg ville gøre det NU. Selvfølgelig var det mere omfattende, end jeg i min naivitet havde troet. Vinteren kom og haven stod trist, træt og grå, og lignede mere og mere et spejl, når jeg kiggede ud. Det skulle der gøres noget ved. Så snart temperaturen var over 5 grader, kunne jeg ikke trippe længere. Vi fik lagt fliser, rullegræs, plantet nye grønne planter, masser af blomster, krydderurter og frugtbuske. Og heldigvis har det overlevet den der post vinter-reaktion der kom for et par uger siden. Hvad var det? Der er stadig et flisebelagt område i haven, så vi kan sidde og spise, og ungerne kan tegne med kridt. Græsset gror og gror og begge piger elsker at tumle rundt og lege på det nye bløde underlag. Det er så skønt! Jeg vil virkelig anbefale rullegræs, hvis du er lige så utålmodig som mig. Det er godt nok smart! Jeg drømmer lidt om at lave et højbed og plante lidt grøntsager. Er det mon for sent at lægge kartofler? Kan i anbefale grøntsager, som er gode i et højbed?

Nu ønsker jeg mig nye havemøbler, for det vi har arvet fra familien holder nok kun to blæsevejsdage mere…

 

I får lige lidt stemningsbilleder af vores lille byhave. Det er virkelig en skøn lille oase midt i byen <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Joflow