"Kvinde, kend din krop"

Mareridt og prænatal psykologi


De sidste mange nætter har jeg simpelthen haft så mange mareridt, sådan nogle virkelig virkelighedstro og ubehagelige drømme. Jeg er fuldstændig smadret og kan mærke at mine ret skøre, vilde og heldigvis også lidt urealistiske mareridt påvirker mig rigtig meget. Jeg tror, at det er meget normalt, at have vilde drømme når man er gravid, det havde jeg vist også sidste gang. Der er så meget nyt, som skal bearbejdes, så mange følelser som skal rummes og så er det også lidt crazy at have et levende menneske i maven – også når man sover, lidt alien-agtigt… Jeg er i mega meget søvnunderskud, da jeg sover ELENDIGT fortiden. Så der skal heller ikke så meget til, at jeg bliver meget påvirket i løbet af dagen. Jeg er ved at blive sindssyg over at mine mareridt forfølger mig… Skrid mareridt og lad mig i stedet drømme om søde lækre babyer, forår, kærlighed og mynteis med chokolade…

Jeg søgte lidt på nettet omkring mareridt under graviditet og det er tydeligvis meget normalt med meget heftige drømme sidst i gravidteten. Jeg faldt bl.a. over dette på netbaby.dk

“I sidste del af din graviditet og de første måneder efter fødslen arbejder din underbevidsthed på højtryk, og ofte vil dine drømme blive intense og måske også ret uhyggelige. Men det er helt normalt at drømme om børn, der bliver væk eller om svære fødsler. “Drømme om barnet eller den kommende fødsel er en del af din psykologiske forberedelse. Vi har dem alle sammen i mere eller mindre grad (…) Det er en gave at knytte sig til et andet menneske, men med det følger en risiko for at miste, og den risiko forbereder vores underbevidsthed os på”, siger psykolog Charlotte Clemmensen.
Charlotte Clemmensen mener, at vi taler meget om, hvordan vi glæder os, men ikke ret meget om vores bekymringer og vores angst, og derfor tager psyken nætterne til hjælp for at de negative følelser også bliver bearbejdet”. 

Det kan der måske være noget om… Jeg har den sidste uges tid flere gange drømt, at når jeg fødte lillesøster, så var hun så lille at hun ikke kunne klare sig selv uden sonde, kuvøse, ilt osv. Jeg ved ikke helt hvad mine mareridt bunder i og der er måske nogle rationel forklaring. Måske er det bare helt almindelige gravidtanker. Men jeg har alligevel tænkt lidt på, om mine mareridt og min halv-ubevidste frygt er dukket op, fordi jeg selv var meget lille da jeg blev født og lå i kuvøse i nogle uger før jeg var klar til at være i mine forældres arme.

På min gravidyoga uddannelse snakkede vi meget om prænatal psykologi og hvor kæmpe stor betydning den første tid i ens liv har for resten af livet. Både tiden inde i maven og den første tid udenfor maven.Jeg synes, at prænatal psykologi er SINDSSYGT spændende og et område jeg klart vil studere nærmere. Prøv at hør Annie Murphy Paul‘s virkelig interessante foredrag om prænatal psykologi “What we learn before we’re born” <3

“My favorite experiment of this kind is the one that showed that the babies of women who watched a certain soap opera every day during pregnancy recognized the theme song of that show once they were born. So fetuses are even learning about the particular language that’s spoken in the world that they’ll be born into.” citat Annie Murphy Paul.

Det er sgu da lidt sjovt 🙂 Kroppen og babyer er fantastiske <3

Jeg er KÆMPE FAN af Annie Murphy Paul!!! Tjek hende lige ud!

Selvom jeg meget enig i og fascineret af prænatal psykologi, så kan jeg også blive helt stresset over hvor meget man kan påvirke baby i maven. Så kommer min dårlige samvittighed frem og gør det hele meget værre. For hvilken betydning har den mon haft for baby, når jeg har spist meget sukker, junk, grædt, været bekymret og trist osv… Vil det så påvirke baby resten af livet… Men sådan er det jo heller ikke. Det kan baby sagtens rumme uden at blive påvirket. Men jeg synes, at det er vigtigt at tænke over hvordan man passer på sig selv som gravid. På den måde passer man også på baby i maven. Så selvom jeg vil fokusere på det gode, som i kan læse om HER, så synes jeg også at det er vigtigt at vi taler om vores bekymringer og vores angst. For det er en helt naturlig del af livet og det er okay at have forskellige tanker. Også selvom de ikke altid er helt rationelle. Lad os være åbne og tale om det.

Og apropos min dårlige samvittighed, så slutter Annie Murphy Paul heldigvis af med at sige:

“Let me be clear. Fetal origins research is not about blaming women for what happens during pregnancy. It’s about discovering how best to promote the health and well-being of the next generation. That important effort must include a focus on what fetuses learn during the nine months they spend in the womb. Learning is one of life’s most essential activities, and it begins much earlier than we ever imagined.”

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

2 kommentarer

  • Karoline krabbe

    Tak for virkelig mange fine og gode indlæg. Jeg har selv termin midt April så kan virkelig følge dig på mange punkter. Held og lykke til fødslen og tak for inspirerende blog. Kh Karoline

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • yogamor

      Tusind tak for din besked ❤️ Det glæder mig meget! Og stort tillykke, så følges vi jo næsten ad Det er liiiiige om lidt Kh

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Kvinde, kend din krop"