Flash back friday - Yoga på græsset

Måttemandag – fra sommerhuset

image

Barsel og sommerhus er den bedste cocktail til total at glemme tid og sted. Oh, yes. Jeg glemte fuldstændig at det var Måttemandag igår og har derfor slet ikke fået lavet en måtte update. Den kommer nu. Måttemandag på en tirsdag. Kan man det? Det kan man sagtens! Når man er på barsel og på ferie, så må man alt 😉 Jeg er stadig igang med min 21 dages yoga challenge, som i kan læse lidt om HER. Jeg er stadig fan af programmet og er vild med de intense og anderledes øvelser. Jeg har dog haft problemer med at finde internet her i sommerhuset, så nogle dage har jeg selv fundet på ca. 15 min. yoga. Det har været solhilsner, månehilsner og De 5 tibetanere. De fungerer også rigtig godt.

Jeg må ærligt indrømme, at jeg faktisk ikke fik lavet 15 min. yoga den anden dag, i lørdags var det vidst. Først blev jeg mega irriteret på mig selv, fordi det jo bare er 15 min. og det handler om prioritering osv. Men hvad nytter dårlig samvittighed og slå i hovedet? Ikke en dyt! Det har jeg allerede brugt al for meget tid på i mit liv. Jeg er så træt af dårlig samvittighed, som hurtigt overskygger al det gode. For jeg har jo lavet yoga næsten hver dag, hvilket er vildt dejligt og godt for mig. Så havde jeg en dag hvor den missede, hvilket ikke var planen, men sådan er det en gang i mellem. Dagen efter var jeg tilbage på måtten, ikke fordi jeg piskede mig selv hen på måtte med skyld og skam, men fordi jeg kan huske at det der yoga dagligt er rigtig dejligt og godt for mig.

Så hvis du har misset en dag, som mig, så drop den dårlige samvittighed. Kom tilbage på måtten, hvis du kan mærke at det er godt for dig. Nyd al den tid du indtil nu har brugt på yoga, på dig selv. Fokuser på al det gode ved at du kommer mere på måtten end du plejer. Fokuser på de ting der gavner dig og giver dig glæde.

Jeg siger det lige igen, især for min egen skyld. DROP den dårlige samvittighed!

Solen skinner her i Frølunde Fed, så jeg vil hoppe ud på græsset og strække mig dejlige krop ❤️☀️

image

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flash back friday - Yoga på græsset