Mød en inspirerende blogger og yogalærer - Cathrine Yoga

Måttemandag – Er jeg en yogini?

tanker

Er yogier ikke sådan nogle slanke, smidige veganere, som er rigtig gode til yoga og kan tage benene på nakken og stå på hænder?

Jo, det er det!

Eller det kan det vel sagtens være. Men det kan også være al mulig andet, mener jeg. For hvordan definerer man en yogi eller en yogini? Og hvornår er man god til yoga? Hvem vurderer det? Det kommer nok an på hvem man spørger, for når det kommer til yoga, så er der tusindvis af forkellige retninger, skoler og forståelser for hvad yoga er og hvordan man skal praktiserer yoga. Når der er så mange forskellige forståelser af begrebet yoga, så er der selvfølgelig også lige så mange forståelser af hvad en yogi er.

Når man ser på de sociale medier, så kan håndstande og “ben-på-nakken” yogastillinger måske godt dominerer lidt. Der er meget fokus på forskellige stillinger, på hvordan stillingerne ser flotte og vilde ud. Hvilket jeg også selv synes er imponerende. Men stillingernes form og udseende er bare en meget lille del af al det yoga er – synes jeg. Det handler ikke om at de forskellige asanas (stillinger) skal se flotte ud, eller det gør det måske for nogen, men formen er blot en lille del af yogaen og nogen vil sikkert mene at det ikke har noget med yoga at gøre. Det er virkningen af stillingen, som jeg synes er rigtig interessant. For at få virkningen (indholdet), så skal der også være fokus på formen. Så form og indhold hænger sammen. Men husk indholdet. Virkningen. Hvad yoga kan. Selvom jeg selv er med til at bidrage med det dominerende fokus på stillingernes form på de sociale medier, så bliver jeg nogle gange lidt frustreret over dette fokus. Jeg kan blive bange for at dette fokus skæmmer nogen væk, fordi det ser svært ud at lave de vilde stillinger og derfor holder sig væk og får ikke mulighed for at se hvad yoga også kan være. Mærke hvor rart og givende yoga kan være også selvom man ikke kan stå i vilde stillinger. Yoga er og skal være imødekommende, inkluderende uden konkurrende og præstationsangst. Yoga er for ALLE! Ældre og unge, tykke og tynde, øvede og begyndere, kvinder og mænd, spirituelle og ikke-spirituelle, kødspisere og veganere. ALLE!…

Det er selvfølgelig meget naturligt, at der bliver fokuseret meget på stillingens udseende og det visuelle ved yogaen på de sociale medier – da det primært er billeder man deler. Det er der på ingen måde noget i vejen med – jeg gør det jo også selv, når jeg viser hovedstand, små yogasekvenser m.m. MEN, er man en rigtig yogi fordi man kan lave håndstand og går til yoga i det lokale yogacenter en gang om ugen? Eller kan man være yogi uden at lave en eneste yogastillingen nogensinde? Eller skal man dyrke yoga på måtten hver dag, meditere til solopgang, chante, være veganer eller i hvert fald vegetar, og kun lave uselviske gerninger? Eller skal man være slank, smidig og zen-agtig, og aldrig opleve dårlig samvittighed, fortryde noget eller ærger sig? Eller skal man minimum have dyrket yoga regelmæssigt i 5 år eller have været på et indisk ashram?

Det er der nok en million meninger om. Min mening om hvornår man er en yogi eller en yogini har ændret sig meget gennem de sidste år og den kan sagtens ændre sig igen. Jeg har oplevet så mange forskellige meninger og regler i yogamiljøet, nogle har jeg været meget fascineret og tiltrukket af og andre har jeg taget total afstand til. Der er mange meninger om hvad yoga er og hvordan man helst bør leve for at praktisere “rigtig” yoga. Det kan også meget vel være, at det er rigtig for nogen – det er jeg ret sikker på at det er. Men jeg kan tager nok generelt lidt afstand til yogaretninger med for mange regler, afholdenhed og “sandheder”. Jeg ved godt, at al det jeg ser som strikse tilgange, kan forstås helt anderledes for andre. Det kan i stedet forståes som at være dedikeret, have disciplin, at søge dybere og at have fundet den rigtige livsstil. Og det er bare så fint, synes jeg. Så længe jeg må praktisere yoga, som det passer i min hverdag. For jeg har tidligere prøvet at leve meget asketisk for at søge dybere i yogaen og den livsstil passer mig bare ikke så godt, da det endte med at jeg tog helt afstand fra al yoga, fordi jeg jo ikke levede asketisk nok for at være en rigtig yogalærer – tænkte jeg. Men jeg savnede yogaen helt vildt og var frustreret over at jeg ikke var “sej nok” til at holde den asketiske livsstil, slank som de andre yogalærer og god nok til balancestillinger. Så istedet for at nyde yogaen, så blev det en hverdag fyldt med dårlig samvittighed, selvhad, en halv-hellig tone overfor  mig selv og mine nærmeste, frustration og til sidst slet ingen yogaen overhovedet, fordi jeg blev nødt til at tage afstand for igen at blive glad.

Så nu har er jeg på en rejse til at finde min egen måde at navigerer i denne yogaverden. Jeg bruger det som passer i min hverdag og tænker ikke så meget over om jeg gør det rigtigt eller efter én bestemt skole. Jeg har fået en masse erfaringer og har “shoppet” rundt i de forskellige stilarter, så nu kan jeg tage det jeg vil bruge, så det bliver meningsfyldt for mig. Det skal give mig glæde uden løftede pegefingre og dårlig samvittighed dagen lang. Jeg ved at en del yogalærer sikkert vil ryste på hovedet og tænke at jeg ikke dedikeret og måske lader mig styrer af egoet. MEN det er nu alligevel sådan jeg har valgt at gøre det. Det virker for mig. For jeg elsker yoga og vil ikke undvære det!

Når det er sagt, så kan jeg give mit bud på et svar på ovenstående spørgsmål. JA, jeg ser mig selv som yogini. Hvor hvem bestemmer at jeg ikke er det? På trods af at jeg måske vejer noget mere end mange andre yogalærer, ikke mediterer dagligt, at jeg drikker kaffe, spiser fisk, drikker alkohol og ikke har én bestemt yogastilart som jeg “tilbeder”. Jeg dyrker yoga fordi jeg ELSKER yoga. Ikke altid på måtten, men så på andre måder. Jeg øver mig i at nyde nuet. Hver dag. Og jeg kan ikke forestille mig et liv uden yoga. Derfor er jeg en yogini.

   

2 kommentarer

  • Mette

    Sikke et fint indlæg! Med min baggrund som danser, har det taget mig mange år at få øje på andet end fokus på “perfekt” udførte asanas. Og hvor er yoga bare så meget mere givende når man når “bagom”. Og jeg er så enig i det du skriver – det handler jo om hvordan yogaen føles for DIG og hvad den gør ved DIG. Det er ihvertfald også det jeg selv navigerer efter i min praksis 🙂 og jeg er rigtig glad for din blog netop fordi der er fokus på alt det der ligger udover de specifikke stillinger 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • YOGAMOR

      Tusind tak for din kommentar. Den havde desværre gemt sig i spam, men nu så jeg den 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mød en inspirerende blogger og yogalærer - Cathrine Yoga