Tærte og brownie

Linette’s to fødsler

FØDSELSOPLEVELSE

Jeg har fået lov til at dele Linette’s to skønne og meget forskellige fødselsoplevelser. Første barn er født ved planlagt kejsersnit og andet barn er født vaginalt. Første gang tog hun hospitalstasken over skulderen og gik til hospitalet for at føde. Anden gang tog hun bilen (og kørte selv!) med reglmæssige veer. Rimelig sej mama vil jeg sige <3

Linette er 25 år, bor i Nordjylland og er kontoruddannet, fødte begge gange i Aalborg.


Vores første barn:

Det er blevet fredag D 20 juli 2012 jeg er i uge 39+2, og det er dagen hvor vi skal møde op på sygehuset til planlagt kejsersnit. Den lille pige i maven vender forkert og jeg har efter eget ønske takket nej til vendingsforsøg og det blev derfor et planlagt kejsersnit. Jeg har haft en uges tid til at vende mig til tanken om at det nu skal være kejsersnit selvom det kostede et par tåre på vejen.
Vi skal møde op på barselsgangen kl 8 denne fredag morgen. Vi er stået op i god tid og nyder morgen, det sidste inden vi bliver forældre til vores første barn. Vejret er dejligt og vi går de 1,5 km ind til fødegangen, hvor jeg bliver indlagt og klæder om til hospitalstøj. For lige at være helt sikre på at lillepigen stadig ligger i uk skal vi ned og scannes, så der smutter vi lige ned. En 30 min efter er vi tilbage på stuen, og venter nu på det skal blive min tur til at få kejsersnit – jeg er så nervøs og bange, og tankerne flyver rundt i hovedet på mig. Det er blevet sidst på formiddagen og en portør kommer og henter mig, det er nu vores tur til at få lillepigen ud af hulen.
Vi ankommer til operationsstuen og bliver der mødt af en masse glade folk, stemningen er rigtig god og det får mig til at slappe en smule af, det er ikke helt det samme man kan sige om min kæreste. Han er bleg og sygeplejersken bliver helt nervøs for ham og finder en stol så han kan sidde ved min side.
De er nu så småt gået igang, og plask lyder det på gulvet efterfulgt af et “hold da op”, og minuttet efter høre jeg skrig, klokken er 14.37 og vores lillepige er født. Jordemoderen og min kæreste tager hende med ud i forstuen for at pakke hende ind i tæppe sådan hun ikke fryser. Der går ikke længe før min kæreste stolt står ved mig og siger “se skat her er hun”. Jeg er ret omtåget af morfin da de måtte give mig lidt ekstra grundet stærke smerter, men får kigge på den lille skabning inden de igen tager hende med ud, hun havde lidt med vejrtrækningen så hun skulle lige suges. Jeg er nu syet sammen og er klar til at komme på opvågning, og der får jeg endelig lov til at få min lillepige over til mig. Jordemoderen låner dog kort lillepigen hvor hun bliver undersøgt, vejet og målt, en skøn lille pige på 3850 gram og 52 cm. Vi ligger der et par timer inden jeg er klar til at komme op på stuen igen. Der stødte komplikationer til og vi var derfor indlagt i 8 dage, det var en hård start som nye forældre, men denne fredag var alligevel helt fantastisk

Lillebror:

D 19 juni 2015 kom lillebror til verden. Denne gang var graviditeten til slut fulgt af en lille frygt for at det skulle gå som første gang – det gik godt, men drømmen om at opleve en vaginal fødsel havde jeg stadig.
Da jeg var 37 uger henne var vi til en ekstra undersøgelse for at tjekke hvordan lillebror skulle komme til verden. Han lå helt perfekt, vendte rigtig og intet var til hindring for en alm fødsel, så nu skulle vi bare gå hjem og vente på at han meldte sin ankomst. Der var ingen tegn på snarlig fødsel, jeg havde hverken tyngde fornemmelse eller plukveer, vores dagplejemor havde dog kommenteret at hun synes maven var sunket og at hun var sikker på der snart skete noget.
Fredag nat D 19/6 kl 02.18 vågner jeg ved en sammentrækning, står op og går på toilettet hvor jeg ser der er tegnblødning, og kroppen fyldes med spænding “er det mon i dag han kommer?”. Jeg går i seng igen, men kan ikke sove ligger spændt og venter på næste sammentrækning, og det kommer jævnligt “wow jeg har veer”, jeg begynder at tage tid på dem, men det er overhovedet ikke regelmæssige og vare også kun en 20 sek, sådan forløber resten af natten, og jeg er ikke i tvivl om at det er veer, de mærkes på en helt speciel måde i forhold til de få plukveer jeg har mærket i løbet af graviditeten. Det bliver morgen og da kæresten vågner bliver han mødt af det største smil og sætningen “jeg tror jeg har veer”, den stakkels mand ved ikke helt hvor han skal gøre af sig selv, men jeg sender ham på arbejde med beskeden “mon ikke det går i sig selv, men ellers ringer jeg til dig”. Vores datter er nu også vågner, så vi spiser lidt morgenmad. Aften før havde jeg gjort rent og manglede kun lige at vaske gulv, så det gør jeg lige. Veerne kommer stadig, og helt som vinden blæser og med forskellig varighed. Jeg køre vores datter i dagpleje, og får et par veer imens jeg står der og snakker, men de er endnu ikke smertefulde så dagplejemor bemærker intet. Jeg har for en sikkerhedsskyld lige briefet min mor, da det er mine forældre vores datter skal være ved hvis viser at blive til en fødsel.
Jeg er ved at være træt har jo ikke sovet hele natten, så ligger mig på sofaen. Der kommer to veer med 3 min mellemrum, og overvejer hvornår jeg mon skal kontakte fødegangen. Jeg skal overvåges under fødsel og skal komme når veerne er regelmæssige, hvilket de stadig ikke er. Jeg vurdere dog at jeg ringer til fødegangen nu, og de synes jeg lige skal komme en tur derind. Jeg får ringet kæresten hjem og pakket lidt ting, hvis nu vi ikke kommer hjem igen. På det her tidspunkt er jeg dog ret sikker på vi bliver sendt hjem, da veerne slet ikke er regelmæssige og ikke gør mere ondt en mens smerter.
Planen har hele tiden været vi skulle tage en taxa da min kæreste ikke har kørekort, men jeg vurdere at det ville være fjollet når nu vi blev sendt hjem igen, og som jeg havde det kunne jeg sagtens køre, så det gør jeg.
Vi ankommer så til fødegangen 10.45 og kommer ind i et modtager rummet, hvor en jordemoder lige vil tjekke mig, og pudsigt nok er det samme jordemoder som var med til vores datters fødsel for 3 år siden. Jeg bliver undersøgt 4 cm åben og lidt livmoderhals tilbage, så vi kommer ikke hjem, men får derimod en fødestue. Den jordemoder der tog imod os har en anden fødsel så vi får en anden, som også har en studerende med. Vi snakker lidt og jeg bliver koblet på overvågningen. Vi bliver så enige om at kæresten henter lidt mad og jeg får klyx, klokken er nu 12.18.
Kæresten kommer tilbage med sandwich men jeg er ikke sulten alligevel, så imens han spiser får jeg tre kraftige veer, og i den sidste ve går vandet – vi får kaldt på jordemoderen, sådan underlagt kan blive skiftet også er det hvis også tid til at jeg kommer i hospitalstøj, mit eget er rimelig vådt. Jeg bliver undersøgt igen, ingen livmoderhals og 5 cm åben, klokken er blevet 13.10. Den studerende jordemoder spørger om jeg ikke vil have en varmepude på lænden, og dette takker jeg ja til, jeg ligger på ryggen men det er helt ulideligt for mig, jeg får det dårligt og er ubekvem, men skal jo have overvågning på så jeg er lidt begrænset, men på siden ligger jeg behageligt så sådan får jeg lov at ligge.
Mine veer ændrede sig i det sekundet vandet gik, blev mere kraftige og regelmæssige, men ved hjælp af god vejrtrækning går det godt, så længe jeg kan få lov at være i mig selv og ikke skal være med i de andres samtale. Min tidsfornemmelse er fuldstændig forsvundet men kort tid efter får jeg pludselig pressetrang, bliver lidt panisk for jeg var jo kun 5 cm, så der var jo laaang vej endnu. Dem søde jordemoder studerende tager det helt rolig og får sagt til mig jeg bare skal koncentrere mig om mine vejrtrækningen, og hvis jeg i næste ve også får pressetrang undersøger de mig igen. Næste ve kommer eller rettere presse ve for det presser nu, og ved en hurtig undersøgelse kan jordemoderen konstatere at den er god nok, jeg er nu 10 cm åben og klar til at presse med. De to efterfølgende presse veer bruger jeg på lige at finde ud af kroppen og mærke efter hvordan jeg skal presse. Der er en 3-4 min mellem mine presse veer, hvor jeg lige kan puste ud og forberede mig på den næste. Det følelses som en evighed med de presse veer og hver gang jeg får ham presset længere ned ryger han tilbage igen, jeg får i frustration fremstammet en masse sjove gloser. Jeg får ham dog presset helt ned og ud på de efterfølgende to presse veer, og med god vejledning fra jordemoderen skete det uden en skramme. Så klokken 14.37 kom lillebror til verden en skøn basse på 4090 gram og 52 cm, født 39+0.
Min moderkage måtte de dog halvt rive ud og jeg blødte en del, efter noget tid fik de heldigvis styr på det, og vi måtte tage hjem når jeg have fået lidt saltvand i drop og mit blodtryk var flot igen, så vi forlod først fødestuen først på aftenen.

Hver fødsel var en helt unik oplevelse på deres egen specielle måde

linette1


 

Tusind tak for dine smukke beretninger Linette <3 <3 <3

Send mig endelig flere fødselsoplever, som jeg kan dele her på bloggen. Jeg elsker jeres historier <3

Send dem her på bloggen eller i en privat besked på Yogamor’s facebook

Mamasté

                 Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tærte og brownie