Du er så smuk og dejlig 

Kulturnat og Goa

I aften er det en helt særlig og ekstra hyggelig aften. Det er nemlig kulturnat. Jeg elsker kulturnat og det er en aften forbundet med mange minder, fra kulturnat med mine forældre som barn, med veninder og mange øl sidst i mine teenageår. Jeg elsker virkelig kulturnat, men det er desværre ikke blevet til så meget efter vi har fået Aya. Jeg husker særligt kulturnatten for 6 år siden. Jeg var afsted med min dejlige dejlige veninde og den stod i yogaens og Indiens navn. Så vi var rundt i byen og opleve alt hvad vi kunne finde, som smagte bare lidt af Indien og yoga <3 Og sent på natten med maverne fulde af palak paneer, mango lassi, hænder udsmykket med den smukkeste henna, bindi og vandpibe i munden, lige der besluttede vi, at vi skulle spare sammen til en rejse til Indien. Det skulle ikke bare være en rejse med backpack, men vi ville gerne prøve at bo på et ashram og dyrke en masse yoga. 8 måneder efter denne kulturnat sad vi i et ashram i Goa, hvor vi dyrkede yoga fra tidlig morgen til aften hver dag i 5 uger. Derudover rejste min veninde, min mand (som kom rejste med 3 uger)  og jeg også rundt i sydindien. Wow, det var nok en af de vildeste oplevelse i mit liv og det var på denne rejse, at jeg blev overbevist om, at yoga skulle være en endnu større del af mit liv. Måske skulle det ikke kun være min hobby, men mere end det <3 Jeg tog min første 200 timers teacher traning mens vi boede på vores ashram og det hele var så overvældende, smukt og intenst. Jeg vil snart skrive lidt mere om mine oplevelser på det ashram, for det var virkelig særligt.

To billeder fra Goa

goa strand

I år bruger jeg kulturnatten hjemme på sofaen, ser Disney Sjov med min syge datter, mens jeg selv har sandpapirshals og snot i panden. Selvom Disney Sjov på sin vis også er et virkelig godt eksempel en dansk kultur, så er det altså ret øv at være syg. Virkelig øv faktisk. Særligt fordi jeg SKAL blive rask og klar til årets fest imorgen. En dag jeg har glædet mig så MEGA MEGET til, nemlig vores gode venners bryllupsfest. Sååå, jeg har indkøbt alt hvad jeg kunne finde på, som kunne forbygge det som måtte komme og tage livet af det som allerede er der… Smut så sandpapir og lad mama gi den gas med virgin mojitos natten lang imorgen. Shit, hvor jeg glæder mig! Jeg føler mig allerede meget mere frisk ved tanken 😀

  
Jeg har juicet alle de grøntsager og frugter jeg kunne komme i nærheden af, særligt kilovis af ingefær…. Spist suppe, drukket kamillete med honing and you name it…

Hvad er dit bedste fif mod sandpapirshals og snotpande?

Jeg vil drømme mig lidt væk til Goas smukke strande, sol og varme, yoga på taget i aftensolen og en mangoer over alt.

Namasté og god kulturnat

   

3 kommentarer

  • Må man spørge, hvad ashrammet hedder? Og hvad du synes om yogalæreruddannelsen der? Jeg er nemlig på udkig efter noget mere, end det jeg har 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja self. Det hedder shri kali ashram. Jeg var rigtig glad for uddannelsen. Den var meget autentisk og indisk, meget anderledes end de uddannelser jeg har fra DK. Deres meget indiske “stil” var til tider ret frustrerende, svært at forklare, men de var vildt dygtige. Jeg vil rigtig gerne skrive lidt mere om stedet og deres yogaretning, hvis du vil? Deres uddannelse er måske mere spirituel og filosofisk end andre steder, men vildt spændende!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det lyder vildt spændende. 🙂
      Du må meget gerne skrive noget om uddannelsen, hvis du har lyst. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du er så smuk og dejlig