Pre-ammehjerne  

Kære krop…

” Jeg elsker dig, jeg hader dig, du er grim, du er smuk, du er ulækker og du er mega sej…

Vi har haft et ambivalent forhold i rigtig mange år, faktisk så længe jeg kan huske. Heldigvis er vores forhold blevet bedre og bedre de seneste år. Jeg ved ikke hvordan du har det, for selvom du til tider skriger højt, så kan jeg som oftest overdøve dig. Jeg kan selv være en højtråbende type, og så lever jeg jo nok op til vædderens rygte mht. stædig- og påstålighed. Hvilket både er godt og skidt. Men vores forhold er blevet bedre, nemmere og dejligere, og jeg kan generelt bedre lide dig. Har du gjort noget anderledes eller er det mig, som er blevet ældre, klogere, mor og alle de andre klichéer? Muligvis. Jeg kan i hvert fald ret godt lide dig. Du er faktisk både kærlig, sej og ret smuk. Og når du indimellem er rigtig irriterende og jeg virkelig ikke synes godt om dig, så minder du mig hurtigt om, hvor sej, hjælpsom og forstående du faktisk er. Tak for det. Er det fordi, at du skriger højere end for nogle år siden? Eller har jeg fået bedre hørelse? Nok det sidste, vil jeg tro. Jeg bliver helt glad, når jeg tænker på dig. Det gjorde jeg ikke før i tiden. Tak fordi vi endelig er blevet gode venner <3 Selv nuher under min graviditet! Hvor jeg er større, tungere og mere besværet, og selvom hormonerne driller os og afprøver vores forhold. Vi har stadigvæk vores ture, men ikke så ofte. Dem kan vi godt klare. Du er fantastisk! Tak!

Kærlig hilsen 

Josefine”

  

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pre-ammehjerne