Som i mine unge dage...

Jubiii, Sydhavnsmor er dagens gæsteblogger

Mød dagens gæsteblogger “Sydhavnsmor”. Jeg er vild med hendes ærlige, sjove, ironiske og til tider liiige på grænsen indlæg. Hun er så god til at formulere mange af de tanker jeg selv, og som mange andre mødre sikkert også, går rundt med.

Læs dagens indlæg, om hvad Sydhavnsmor gerne ville have vidst INDEN hun fik børn…

“Holy Moly! Det ville jeg gerne have vidst før jeg fik børn!”

Før jeg fik børn synes jeg at det så så hyggeligt og muligvis også en anelse rosenrødt ud, at være en familie. Hyggeligt ? det er det satme, men rosenrødt er det oftest langtfra. Det er stjernehårdt at blive forældre. Jeg sir? det bare. Helt ærligt, lige fra hjertet! Og det er det fordi, at man aldrig rigtig har en pause, der altid er et lille barn der søger ens opmærksomhed og fordi man blir så fandens følsom af at få sådan et lille kræ.
En af de ting der kom aller mest bag på mig var alle de følelsesture som jeg skulle gennem, som førstegangsmor. Man gik spændt og ventede med sin store runde mave, på dagen hvor barnet ville ankomme. Og hold da helt gøjser, hvor havde jeg meget adrenalin i kroppen, da vandet gik og jeg vidste at, ?I dag skal jeg være MOR!?. Mor??? Shit, skal jeg virkelig være nogens mor??? Verdens vildeste følelse!

Fødslen og alt det der, var det jeg frygtede mest. Men, at man ville blive total lammet af usikkerhed, bange for ikke at gøre det godt nok, ikke elske nok osv. havde jeg slet ikke set komme. Så var fødslen lige pludselig ingenting i kontrast! Den der lille bitte klump jeg fik lov til at tage med hjem var MIN baby. Nå ja, ok, også min mands men? Og jeg skulle edder brand fisme? nok sørge for, at dét barn skulle få det SÅ godt!!! Aller bedst! Ligesom alle andre mødre tænker om deres børn. Derfor sov jeg så ikke i et halvt år, fordi jeg lå angst for at miste. Angst for at det lille søde menneske som stjal min kærlighed mere og mere for hver dag der gik, skulle tages væk igen.

Det første de sagde på barselshotellet da vi ankom, var ?Her er der en pjece om vuggedød. Læs den igennem og sikre jer at I ikke klæder baby for varmt på, sover sammen med baby, lægger baby sovende på maven, ryger cigaretter i et rum med baby??. Jeg panikkede totalt. Og sov ikke i seks måneder! Indtil min datter var stærk nok til at fjerne dynen fra hovedet selv, skubbe, sige fra osv. Holy Moly, det var ærlig talt, et rent helvede.

Ud over dét, skulle jeg også bekymre mig om at amningen gik af HT og den ellers nok så søde sundhedsplejerske gentog gang på gang, at jeg skulle sætte alle kræfter ind for at give mit barn min egen mælk. Jeg ved ikke, om det var fordi at jeg var tæske hamrende udslidt eller fordi jeg bare ikke producerede mælk nok, men jeg sad dér i sofaen i fem måneder i træk med babserne fremme, og prøvede alt jeg kunne. Men hun blev ikke mæt. Så hun blev hurtigt et flaske barn (som er IH SÅ ÅH, så forfærdeligt i manges øjne ? og i sundhedsplejerskens). Anden gang, med min søn, accepterede jeg, at det var sådan. Hellere glade tykke babies end små fugleunger der sulter og græder hele tiden.

Og at børn larmer så satans meget, den havde jeg heller ikke lige tænkt på, inden jeg fik mine børn. Shiiiit det er vildt! Hvis det ikke er skrig og skrål, så er det træklodser der bare bliver tyret fra den ene ende af stuen til den anden. Lige ind i tv?et som smadrer og forældrene bliver sure og? forfra?

Det stopper nok aldrig med at overraske når man har børn. Her sidder jeg med to små børn på 3 1/2 og 1 år og som mange siger? ?Bare vent til de bliver teenagere?. Oh Lord! Livet er en lang nervøs kropssammentrækning som vi forældre åbenbart skal igennem om vi vil det eller ej. Men nøj!!! Jeg gør gerne det hele igen og igen for at få lov til at have alle de gode dejlige oplevelser sammen med mine børn. For selvom de er kropumulige og skide irriterende (hver dag), så er de fandme også det bedste i hele verden.

Slut prut fra mig og ha en dejlig dag (med dine børn) muhahahahaha?

Kys fra May

Tak kære May, for dine skønne mortanker <3

Du kan følge denne herlige blog på Sydhavnsmor eller læse mere på Sydhavnsmor.dk

Nu vil jeg komme mig mine ikke-tømmermænd efter dagens koncert. Dejlig aften med José Gonzalez <3 Men hvorfor skal min gravide trætte krop opfører sig tømmermændsagtigt – når jeg ikke engang kunne nyde et par gode pils til koncerten…

 

Rigtig god dag til jer <3

Mamasté

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Som i mine unge dage...