Min Bindiii virksomhed

Jeg vil føde omgivet af playmobilfeer, stearinlys og masser af tryghed…

Om hjemmefødsel.

Der sidder jeg så, i Malasana og føder… i et vandkar midt i min stue. Der er starinlys og skøn mantra sang i baggrunden. Tore tager skiftevis billeder, holder mig i hånden og bare sidder ved min side. Min doula støtter mig og hjælper mig med de åndedrætsteknikker vi sammen har øvet. Måske giver hun mig rebozo. Min jordemoder fortæller mig, hvordan baby har det og roser mig. Måske går min doula ud og varmer lidt suppe, som jeg kan drikke efter fødselen. Eller laver lidt saftevand, som alle kan få et glas af….

Ok, det nyder måske for lyserødt og idyllisk. Men det er nu alligevel, sådan min drømmefødsel ca. ville se ud. Og jeg ved godt, at man ikke kan planlægge og kontrollere en fødsel. Men jeg synes alligevel, at det er dejligt at gøre sig tanker om, hvad man ønsker.

Jeg har valgt, at jeg denne gang gerne vil føde hjemme, hvis det er muligt. Nu skriver jeg “JEG”, men selvfølgelig er Tore lige så stor en del af beslutningen. Han var ret utryg med tanken om hjemmefødsel første gang, hvilket jeg godt kan forstå, for vi havde ikke hørt eller læst om det. Denne gang er han med på den 🙂

Jeg overvejede det også sidste gang, men vi boede i en lille bitte lejlighed og min frygt for at noget skulle gå galt var for stor. Denne gang har jeg det heldigvis anderledes. Jeg føler mig SÅ tryg ved tanken om at skulle føde hjemme. Den ro og det nærvær som forhåbentlig vil være der. I mine øjne ville det være den smukkeste og skønneste oplevelse, og lige sådan jeg ser en drømmefødsel. Jeg ved godt, at det slet ikke er sikkert, at det bliver som jeg forestiller mig, men jeg vil alligvel gøre mit for, at det kan ske. Hvis rammerne er gode, rolige og trygge, så vil den bedst mulige oplevelse. Om man så synes at rammerne er bedst på hospitalet eller hjemme. Mentalt har jeg brug for at forberede fødslen, det er nok meget naturligt, men jeg ved også, at det muligvis bliver en anden fødsel end jeg forestiller mig. Så længe baby er perfekt, så må fødselsoplevelsen være noget man kan bearbejde senere. Det er jeg ret sikker på.

De sidste par år har jeg læst en del om hjemmefødsel og hørt flere gode historier fra veninder, jeg har derfor været meget lun på ideen i flere år. Tore har ikke hørt så meget om det og heller ikke læst noget (overhovedet), så han har ikke været lige så vild med tanken som mig. Heldigvis er han den sejeste og mest støttende mand man kunne tænke sig, så han er klar på hvad end der gør mig tryggest. Yay! Jeg har givet ham lidt facts (det er der vist ret mange mænd som godt kan lide) der viser fordele og ulemper ved hjemmefødsel. Her er et udvalg:

Fra hjemmefødselsordningen Sjælland:

  • I Danmark føder ca. 1 % hjemme. Dog flere i Region Sjælland.
  • I Holland føder ca. 30 % hjemme.
  • For raske kvinder med forventet normal fødsel, er Hjemmefødsel lige så sikker for både mor og barn, som fødsel på hospital (sammenlignelige grupper).
  • Sandsynligheden for en ukompliceret fødsel med få eller ingen indgreb er øget ved hjemmefødsel.
  • Ved hjemmefødsler angiver forældrene stor tilfredshed med fødselsoplevelsen.
  • Hjemmefødsler ser ud til at være billigere for samfundet.
  • Når den fødende kvinde er tryg, producerer hun lettere positive fødehormoner som oxytocin (ve-fremmende+ kærlighedshormon) og endorfiner (smertelindrende). Fødslen bliver derfor nemmere at håndtere.
  • I har jordemoderen “for jer selv” under hele fødslen.
  • Det er jordemoderen, der er gæst i jeres hjem og ikke omvendt.

Fordele ved hjemmefødsel

Fordelen ved at føde hjemme er, at du bliver i sine egne kendte omgivelser omgivet af mennesker, du holder af og føler tillid til. Nogle fødende har lettere ved at give udtryk for sine behov og ønsker i egne omgivelser, hvor jordemoderen kommer som gæst og samarbejdspartner. Din partner får et ansvar for de praktiske opgaver ved en hjemmefødslen. Det ansvar opleves af de fleste som meget positivt.

Du slipper for at tænke på, hvornår eller hvordan du skal komme til fødestedet. Transporten kan virke forstyrrende på fødselsprocessen. Ikke alle fødesteder kan tilbyde, at hele familien kan indlægges på barselgangen efter fødslen. Den adskillelse undgås ved en hjemmefødsel.

Hvis du er flergangsfødende og har født ukompliceret på hospitalet, vil de fleste danske fødesteder udskrive dig og barnet ambulant, hvilket indebærer, at I skal tage hjem 4 timer efter fødslen. Denne forstyrrelse undgås ved en hjemmefødsel.

Oftest vil det være samme jordemoder, der er med under hele forløbet og uforstyrret kan koncentrere sig om den fødende.

Ulemper ved hjemmefødsler

De ulemper, der kan være ved en hjemmefødsel, er:

  • Under fødslen kan du ikke få tilbudt smertelindring.
  • Hvis der opstår uventede komplikationer, skal du overflyttes undervejs i fødselsforløbet.
  • Hvis barnet er uventet dårligt efter fødslen, skal du ligeledes overflyttes til fødeafdelingen.
  • Din partner kan være utryg og bange.
  • I kan savne, at der er nogle rutinerede sundhedspersoner til at hjælpe med for eksempel amme-etablering, sådan som det er tilfældet på hospitalet.

Når jeg læser disse fordele og ulemper er der INGEN tvivl om, hvad jeg ville vælge… Og grunde til dette, er især på baggrund af min sidste fødselsoplevelse.

Under min sidste fødsel var jeg virkelig godt forberedt med en plan A og en plan B. Jeg vil sige at min plan A blev gennemført, dog en forlænget plan A 🙂 Men jeg er så glad for, at min fødsel trods alt gik så godt. Det er faktisk lidt sjovt at tale om en god vs. dårlig fødsel. For et er jo så relativt, hvad der er godt og dårligt. Det hænger vel i høj grad sammen med vores forventninger og hvordan vores oplevelse er. I nogens øjne var min fødsel nok en drømmefødsel og i andres var den nok fuldstændig forfærdelig….

Jeg var meget opsat på, at jeg IKKE ville have smertelindring. Jeg ville så gerne arbejde med kroppen, bruge min indre styrke, bruge åndedrættet, bevægelse og mentaltræning til som min smertelindring. Ja, måske lidt hippie-langhåret for nogen, men det var altså drømmen og det er det også til næste fødsel. Jeg tror, at jeg skriver et andet indlæg om min laaaange fødsel og hele min oplevelse, for det kan godt blive en lille roman. Nu skal det primært handle om min næste fødsel, som forhåbentlig bliver en kortere hjemmefødsel 🙂

Hvis jeg lige skal gennemgå ulemperne ved hjemmefødsel, set med mine øjne og på baggrund af min tidligere fødsel. Så:

  • Jeg vil helst ikke have smertelindring (fik det ikke sidst og det gik fint)
  • Hvis jeg bliver nødt til at blive overflyttet undervejs, så er det fordi det er bedst for baby og mig. Og jeg har trods alt gjort hvad jeg kunne for at undgå hospitalet.
  • Lidt samme svar. Så er det bedst for baby og mig.
  • Sidste gang ville Tore være utryg, denne gang bruger vi tid på at forberede hjemmefødslen, så alle er trygge. Vi vil også rigtig gerne have en doula med, som netop kan støtte og hjælpe Tore som fødselshjælper.
  • Jeg fik ikke rigtig hjælp til amningen sidste gang (de havde for travlt). Så jeg tror, at jeg kun kan få mere hjælp end sidst.

Vigtigst af alt, så var der så travlt på fødegangene (jeg tror desværre ikke at det er blevet bedre), så de havde ikke tid til, at jeg kunne komme ind lørdag aften, da min fødsel var godt igang. Da jeg endelig kom ind, var der ikke en fødestue ledig, så den stress gjorde, at mine veer gik i stå og fødslen trak derfor meget ud. Al den stress (som var virkelig ubehagelig under en fødsel). Det vil jeg VIRKELIG gerne undgå. Derfor hjemmefødsel! Jeg behøver ikke en fødestue, jeg skal ikke dele min jordemorder med andre og jeg slipper for at høre, på alle de andre fødende (som også skræmte mig en del).

Hvordan har i det med hjemmefødsler og har i gode fif i vil dele?

Jeg laver snart indlæg om doula og min fødselsoplevelse sidste gang 🙂

 

Billedet er taget nogle dage inden jeg gik i fødsel. Vandballon…. Shit, jeg ser sgu lidt utålmodig ud.. Hvilket jeg så var!


Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

3 kommentarer

  • […] Min gode veninde fødte i 2014 med en privatjordemoder hjemme hos sig selv. Jeg syntes, at det lød vildt fedt at føde med en kendt jordemoder – altså en jordemoder man går hos under sin graviditet og som man så også skal føde med. Jeg havde allerede inden jeg blev gravid med lillesøster besluttet (jeg skulle bare lige have Tore med på den), at jeg ville føde hjemme næste gang og en af de store grunde til det var, at jeg oplevede så meget travlhed og stress på Hvidovre, da jeg for 3 1/2 år siden fødte Aya der. Den stress gjorde mig ret utryg og stoppede selvfølgelig også mine veer, så jeg havde en laaaaaang fødsel. Læs lidt om min oplevelse HER. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] LÆS nogle mine tanker om hjemmefødsel i indlægget “Jeg vil føde omgivet af playmobilfeer, stearinlys og masser af tryghed” […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] 5. Jeg vil føde omgivet af playmobilfeer, stearinlys og masser af tryghed  […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min Bindiii virksomhed