Moderkage-smoothie

Jeg slæber min selvmedlidenhed hen på måtten….

Jeg sidder ved morgenbordet og venter på at resten af familen vågner, som jeg fortiden gør hver dag…. Det er en meget uvant situation, da jeg er B menneske og normalt er hende de andre prøver at få op af sengen 5-10 gange. Men sådan er det lige nu. Min tunge, trætte og ømme gravide krop ligger elendigt og jeg kan slet ikke slappe af i mere end nogle timer af gangen. Kroppen gør ondt, jeg har halsbrand og er generelt bare rigtig træt af at være gravid. Faktisk så har jeg rigtig ondt af mig selv. Jeg synes, at det er snyd, at Tore ikke skal knokle og ofre sig for at få en baby… Jeg synes også at det er snyd, når jeg høre om alle andre gravide, som sover godt og har det strålende til den dag de føder. Eller dem som lige føder 7 dage før terminsdatoen, med en smuk lynfødslen på 4 timer…. Ja, der er mange tanker her ved morgenbordet…
Men heldigvis er det også her ved morgenbordet, at jeg kan have lidt mig tid og lidt tid til at reflektere over de forstyrrende og ikke særlig konstruktive tanker jeg har. Den anden dag læste jeg et interview med Simon Krohn (en af de mest inspirerende mennesker jeg kender! Læs hans bog NU!) og igen giver han mig lige de ord jeg har brug for. Han fortæller om, hvordan den indiske yogatradition i bund og grund handler om en helt enkel indsigt, nemlig at størstedelen af al menneskelig lidelse opstår, fordi vi er ude af harmoni med virkeligheden. Prøv lige at tænk lidt over den… Det er måden vi forholder os og (vælger) at opleve alle situationer, der gør om vi lider. Muligvis lidt forsimplet forklaret. Men når man ikke har det godt, så kan man hurtigt synes at andre er irriterende (som jeg gør, når jeg sidder med min selvmedlidenheds graviditetstanker). Vi (jeg) kommer hurtigt til at tænke, at vi lider pga. nogle omstændigheder. Men de indiske yogier mener, at lidelse opstår, fordi vores forestillinger er ude af harmoni med virkeligheden. Så selvom der er en masse mega irriterende ting, som gør at vi har det dårligt, så handler det mere om de forestillinger vi har om os selv og at de er ude af harmoni med virkeligheden.

Det er ikke sådan at alle smerter, træthed mm. pludselig forsvinder ved at jeg tænker “nå ja, men jeg skal jo bare tænke som de indiske yogier, så bliver det hele godt”, for det er nemmere sagt en gjort. Men jeg synes faktisk, at det bliver lidt nemmere, når jeg kravler hen på måtten og laver lidt yoga. Det hjælper faktisk. Måske er det fordi det blot er rart for kroppen at bevæge og strække sig, måske er det noget andet? Måske er det fordi at måtten giver mig en ro, et pusterum, selv for mine egne tanker, et sted hvor jeg kan vende tilbage til mig selv. Men lige meget hvad det er, så hjælper det for mig.

   

2 kommentarer

  • Kirsten Brask Lillevang

    Tak for en god blog. Og tak for disse gode og konstruktive tanker. Jeg er selv gravid (for første gang dog) og har termin i dag med alle de gener, som du nævner. Og jeg har så skide ondt af mig selv. Så tak. Bare tak. I dag bliver en god dag, har jeg nu besluttet mig for. Baby or no baby. Håber også du får en dejlig dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • yogamor

      Hvor er du sød ❤️ Og tusind tusind tak Jeg sender lige en masse kærlighed og styrke din vej, jeg ved på en måde hvordan du har det ❤️❤️❤️ Snart, meget meget snart har vi vores babyer i armene og kroppen får det forhåbentlig bedre inden længe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Moderkage-smoothie