Matcha Love

Jeg er gået over termin…

Den sætning hører jeg tit når en gravid er i uge 40+.

På en måde er det jo rigtig nok, at personen har overskredet terminsdatoen som blev udregnet til nakkefoldsscanningen i ca. uge 12. Der er på ingen måde noget i vejen med sætningen, jeg synes bare at den kan have en lidt negativ klag, da det jo stadig er indenfor termin, selvom fødslen ikke lige finder sted på terminsdatoen. I Danmark siger man at terminen går fra uge 37+ til uge 42+, så det er altså tre uger før terminsdatoen og to uger efter. Dog fokuserer mange på den dato der står på den gode gamle gule vandrejournal. Datoen siger noget om hvor du ca. er i din graviditet, men ikke hvornår baby kommer ud…

Personligt var jeg MEGET fokuseret på datoen på papiret under min første graviditet. Når folk interesseret spurgte hvornår jeg havde termin, svarede jeg konsekvent “d. 19. juli” og selvom jeg havde hørt utallige gange, at de fleste førstegangsgravide gik lidt over tid (igen, en lidt negativ og halv ubehagelig sætning i mine øre), så var jeg sikker på, at det nok ikke var mig og hvis det var, så var det sikkert fint at gå lidt over. Den 19. juli 2012 om aftenen var rimelig nederen, for der var selvfølgelig ingen baby kommet ud og jeg var nu endt som en af de førstegangsgravide der var gået over tid. En af de der, som nu kun kunne tælle timer og opleve kroppens ubehageligheder vokse. Ikke nok med det, så var min iphone rødglødende af sms’er og opkald fra nysgerrig og meget søde mennesker, som var interesseret i at høre om baby var på vej…. Hvordan filan skulle jeg vide det, når baby ikke var kommet som aftalt INDEN DATOEN eller i det mindste på datoen. Den aften var laaaang og det var dagen efter også. Nu var frygten for at gå i fødsel af mig selv, uden igangsættelse også ved at fylde mere, og pludselig var det faktisk slet slet ikke sjovt at være gravid mere. Jeg ved ikke, om jeg vil have det anderledes denne gang, det er svært at sige endnu. Men jeg tror virkelig, at hvis jeg ikke havde haft så meget fokus på den (skide) dato, så var jeg ikke blevet så skuffet og det havde ikke været en lige så dårlig afslutning på min graviditet. Men jeg ved det ikke.

Når folk spørger hvornår jeg har termin nu, så svarer jeg ofte “til foråret” eller “til marts/april”. Baby kommer når baby kommer. Forhåbentlig uden igangsættelse og ellers så må det være sådan. Vidste i, at det faktisk kun er 5% som føder på terminsdatoen, så sandsynligheden for at at jeg eller du føder den dag, er ret så lille.

gravid

Follow my blog with Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Matcha Love