Opmærksomhed

Jeg er vred….

Eller det er jeg jo egentlig ikke, men nogle gange er jeg vred, men oftest er jeg glad….

Ferien er forbi før vi anede det. Det har været skønt, hektisk og hyggeligt, med al for meget mad, al for lidt bevægelse, lidt for meget slik hver dag, især for Aya som nu siger “er det fredag igen idag?”. Så ja, sammen med resten af DK, så skal vi herhjemme også have godt gang i bedre rytme her i januar. De uvante og store mængder af sukkerindtag og virkelig mange og lange familiebesøg har ikke udelukkende været den bedste kombination med crazy graviditetshormoner, så mit humør har været noget svingende må jeg sige. Aya har også været godt træt efter 8 julearrangementer i træk, men for lidt søvn og for meget sukker. Så der har været nogle spændende prøvelser for os alle, som nogle gange er endt i vredesudbrud, når den 3 årige ligger på vejen og IKKE VIL GÅ og jeg er forpustet, træt og har lidt for mange plukveer til at kunne overskue noget. Og ja, så brænder den korte lunte hurtigere end et heksehyl og jeg mister besidelsen… igen… af frustration, desperation og træthed. I samme øjeblik får jeg dårlig samvittighed og prøver at trøste barnet, som selvfølgelig blev forskrækket over sin mors udbrud… Tilbage står jeg med sindssyg dårlig samvittighed og en følelse af afmagt og ikke at være en god nok mor.

Idag faldt jeg over en artikel med overskriften Børn tager ikke skade af forældres aggressioner.

En virkelig spændende og også rigtig vigtig artikel, synes jeg. Artikel faldt på et tørt sted og gav mig hurtigt en følelse af at kunne ånde lettet op. Ikke fordi jeg nu glædeligt vil hidse mig op og blive vred på Aya, men mere at den måde jeg til tider reagere på, ikke nødvendigvis påvirker Aya negativt. Jeg tror nu alligvel på, at det er meget fornuftigt at tale pænt og ikke miste besidelsen (for ofte) er vejen frem. Men jeg tror virkelig også på, at man ikke skal undertrykke følelser, da skjult vrede kan være langt værre end en reaktion. Så længe man kan tale om, hvorfor man reagere som man gør.

Artikel er skrevet ud fra en ny bog “Aggression en naturlig del af livet” skrevet af familieterapeuten Jesper Juul. I artiklen står der bl.a.

“Vreden har altid været et betændt tema i nære relationer og i masser af familier også totalt forbudt. Måske fordi vrede i generationer blev opfattet som kærlighedens modsætning. Hvis du elsker mig, bør du ikke være vred på mig. I dag er det helt almindeligt, at forældre skammer sig over, at de af og til mister besindelsen og råber ad deres møgunger, men vrede, fortvivlelse, desperation og frustration er en nødvendig del af enhver passioneret relation mellem mennesker. Hvis man forbyder sig selv at mærke og udtrykke vreden, bliver man syg og mister nærheden til de nærmeste.

Når det alligevel sker så hyppigt, er det i høj grad, fordi de fleste af os er vokset op i familier og kulturer, hvor aggressionerne enten blev undertrykt eller kun blev udtrykt som projektive angreb. Det har medført, at det sprog, vi udtrykker vreden i, når vi mister besindelsen, er et definerende, sårende og uværdigt sprog. Derfor er det vigtigt at slå fast, at børn ikke tager skade af forældres aggressioner. Ofte tager de derimod skade dybt inde i sjælen af det sprog, vreden pakkes ind i. Vi kan ikke skjule vores aggressioner og lyve os fra dem. De, der elsker os, gennemskuer os på fem sekunder.”

Læs lige artiklen eller måske bogen og se om det også rammer noget i jer. Personlig er jeg fan af følelser og jeg synes at det er så vigtigt at vi kan udtrykke og rumme alle slags følelser. Det vil jeg også rigtig gerne lærer Aya, så hun ikke føler sig forkert eller undertrykker noget. De børn er jo så kloge og opfanger lige med det sammen, hvis man er kamp hidsig og siger at alt er ok. Eller hvis tårerne triller ned ad kinderne, mens man siger “sikke en god kaffe”… Som skrevet i artiklen, så gennemskurer børn os. Så måske skal vi øve os i at tale om følelserne i stedet for at undertrykke dem…. måske… Det vil jeg i hvert fald prøve <3


Mandagen er igang og selvom det er muligvis er den hårdeste mandag ud af 52 mandage på et år, så kan jeg mærke at denne mandag bliver god ??

Nu skal jeg til morgenmad med gode veninder; Sydhavnsmor og She and Her Bare lige give nytårskrammer og spise lidt godt inden dagen går løs… Eller dagen er jo allerede gået løs ?? Fantastisk! ??

Mamasté

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

1 kommentar

  • […] Så ja, Aya har helt klart mange ideer om hvad det der graviditet er for noget Derudover synes jeg at bogen er så børnevenlig, forståelig og god til at beskrive hvad der sker under graviditet. Så dejligt at kunne forklare hende, hvorfor jeg nogle gange reagere lidt anderledes end normalt, apropos mit indlæg “Jeg er en vred yogamor“…. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opmærksomhed