Tak for en dejlig aften

Opmærksomhed

Please fodre mit ego…

Ja, nu hvor jeg er gravid og maven strutter ud i verden, kan jeg virkelig mærke den ekstra opmærksomhed jeg får. Altså folk spørger til graviditeten, til baby, hvordan jeg har det, hvor langt jeg er, siger tilykke og virker oprigtig interessede i at høre om det hele osv. Og ved i hvad, jeg må ærlig talt sige, at selvom jeg måske ikke er stolt af det, så jeg er vild med det! Måske ikke så meget når folk jeg ikke kender begynder at gramse på min mave, selvom det jo faktisk er ret sødt og kærligt. Det er bare lige lidt grænseoverskridende for mig. Men jeg elsker den ekstra opmærksomhed jeg får, at folk omkring mig viser interesse for mig eller måske mere baby i maven, men alligevel. Jeg nyder det. Ikke fordi folk normalt ikke gør det, men det er alligevel på en anden måde nu hvor jeg er gravid. Lidt svært at forklare, men måske kan nogle af jer genkende det? Jeg kan tydelig huske at jeg havde det på samme måde da jeg ventede Aya. Jeg var flyvende og smilende når folk spurgte ind til maven. Da jeg så havde født, så var “hende som egentlig var grund til al opmærksomheden” jo på den anden side af maven og ikke længere en del af min krop. Lige dér og kun i et split sekund eller flere, kunne jeg godt føle en smule misundelse. Misundelse på min egen datter. Ikke det fedeste følelse. Pludselig fik hun al opmærksomheden, hvilket hun jo også skulle. Men det var nok skiftet fra, at opmærksomheden var på mig og hende i maven, til at være på hende og lidt mig. Ja, det lyder helt fjollet og faktisk også virkelig barnligt, når jeg skriver det. Synes at det er ret åndssvagt at jeg havde det sådan, men måske er jeg ikke den eneste, som oplever de følelser. At være små misundelig på sit spæde barn….

Lige nu vil jeg nyde opmærksomheden og huske på at opmærksomheden ændre sig muligvis en dag, hvilket er helt naturligt. Og hvis jeg pludselig opfører mig halvunderligt når folk dikke-dikker lillesøster, når hun er ude af maven, så er det muligvis bare små-misundelsen som lurer endnu engang. Mit ego som savner og er blevet halv afhængig af den kære ekstra opmærksomhed. Det er ok. Det er helt naturligt. Så længe misundelsen ikke tager over. Er der andre som kan genkende følelsen?

Nu hvor jeg selv nyder godt af opmærksomheden, vil jeg prøve at give den videre. For jeg er nok ikke den eneste, som kunne nyde godt af lidt ekstra interesse <3

Aya fik ansigtsmaling i julegave og det var uden tvivl den bedste gave igår, det og så hendes staffeli, hun elsker at tegne og male. Så hun spørger dagligt om hun ikke må blive malet og bagefter male os – og lillesøster <3 Hvis der er én som er god til at give maven – lillesøster og mig opmærksomhed, så er det Aya <3

Så der lå jeg så igår, mens lillesøster fik ansigtsmaling på 😀

IMG_9503

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tak for en dejlig aften