PYT!

Om at undervise igen

Jeg har skrevet lidt tanker om en kæmpe usikkerhed, som pludselig ramte mig da jeg blev mor. En usikkerhed som jeg så småt er ved at gemme væk – eller forhåbentligt smide helt væk…. Skrid, smut og kom aldrig tilbage!

Jeg har endelig fået godt gang i min yogaundervisning igen, efter en alt for lang pause…. Jeg har gået og tænkt på, hvorfor jeg ikke har undervist de sidste par år – faktisk har jeg kun undervist få vikartimer siden jeg var højgravid med Aya i april 2012. Det er tre års pause fra noget jeg elsker mere end noget andet og hvorfor har jeg så ikke undervist? Jeg har tænkt, analyseret og undret mig. Og kan nu se, at jeg simpelthen mistede troen på, at jeg overhovedet kunne finde ud af at undervise. Selvom jeg havde undervist mange faste hold i måske 4-5 år inden jeg fik Aya, så skete der noget sidst i min graviditet og især efter jeg havde født. Jeg blev SÅ usikker på alt. Jeg synes, at selvom jeg var rigtig godt forbedret og vant til at mærke efter og lade ting ske som de sker, så mistede jeg total troen på, at jeg overhovedet kunne finde ud af noget. Lige pludselig. Og alle de andre yogaunderviser var jo meget bedre end mig. Det er måske ikke særlig rationelt og jeg aner faktisk heller ikke hvorfor jeg fik det sådan. Måske fordi jeg havde taget 30 kilo på under graviditeten – til STOR frustration, og generelt havde en dum første graviditet. Hvilket jeg ikke kunne forstå, da jeg jo var yogalærer og dyrkede MEGET yoga. Mange sagde “jamen du er jo yogalærer og arbejder så meget med din krop” eller “du skal bare dyrke lidt mere yoga og drikke en masse vand” – sødt ment, men for filan, jeg dyrkede sgu da meget yoga og jeg drak psykopat meget vand!!! Jeg blev faktisk lidt sur på yogaen, tror jeg. Jeg så nok lidt yogaen som et mirakelmiddel, som kunne hjælpe på alt. Og jeg tror stadig at yoga kan gøre så mange gode ting for rigtig mange. Så længe yogaen i sig selv ikke bliver et projekt, for så kan det lige pludselig få den modsatte effekt. Nå, men det var lige et sidespring, som jeg snarest skriver et indlæg om!!!! Tilbage til min usikkerhed…. Jeg fødte Aya, en meget lang men også meget smuk fødsel. Kort tid efter fødslen, gik amningen helt agurk og jeg pumpede og pumpede, men kunne ikke få det til at fungere, hvilket også var et kæmpe nederlag (dengang – i min forventningsfulde verden). Aya var en skrigeballon med kolik og rigtig ondt i maven, så hun skreg sådan ca. non stop i 4-5 måneder. Så sindssygt synd for hende 😞 Shit, ikke lige det jeg havde forventet. Vi gik til kontrolvejning hver torsdag i 12 uger, den værste tid nogensinde. Hun ville bare ikke spise nok, om det var fra kop, flaske eller babs. Når hun endelig havde spist lidt, så kastede hun det hele op når hun havde skrigeanfald. Det var nok hendes lille mave, som drillede og gjorde ondt. Får helt ondt i hjertet, af at tænke på det. Og der var så mange læger, sundhedsplejesker, ammekonsulenter mm., som havde deres forskellige meninger og jeg blev total forvirret, frustreret og mistede al drømmekraft. Ikke særlig rar følelse, når man står med et lille nyt menneske i armene og ønsker at gøre alt godt i verden for dette lille væsen…

Planen var, at jeg skulle igang med at undevise i yoga og Bodyflow så småt efter 6-8 måneders barsel. Bare en eller to klasser om ugen, men da tiden nærmede sig, havde jeg på ingen måde lyst – selvom jeg havde lyst. Der gik et år…. der gik halvandet… og min barselsvikar var på det tidpunkt udskiftet med en ny fast underviser… Der gik et par år mere og jeg savnede at undervise, og snakkede ofte om det og Tore prøvede virkelig at få mig igang flere gange. Men mit eneste svar var altid “det var en anden Josefine der kunne undervise, den Josefine er jeg desværre ikke længere…”. Tanker som jeg ALDRIG havde tænkt før. Jeg havde bare undervist uden rigtig at tænke over om jeg var god til det… Kunne jo bare rigtig godt lide det. Men usikkerheden gav mig en kæmpe knytnæve lige i fjæset og derfor har jeg ikke undervist i 3 år…

LA gjorde noget rigtig godt for mig. Jeg kunne se, hvor mange der lavede det samme, på hver deres måde og alle var så støttende og søde til at rose hinanden for deres mod til bare at gøre det. Der var sindssygt mange som gerne ville lave film og på sin vis, kunne man se dem som konkurrenter, men sådan virkede det på ingen måde. Alle brugte hinanden, sparrede og hjalp hinanden med at udleve deres drøm. Det samme gjaldt yogaunderviserne. Der var tusindvis af yogalærer, nogle havde mere erfaring end andre, men der var et kæmpe støttende netværk, hvor man mødtes for at sparre, hjalp hinanden med at være selvstændige osv. Et stærk og støttende netværk som inspirerede mig meget. Efter vi flyttede hjem i august, så gik der ikke lang tid før jeg fik faste yogahold. Overdrevet grænseoverskridende, da jeg jo nærmest skulle starte forfra. Og det var SÅ FUCKING FEDT at undervise igen. Jeg havde fundet min store kærlighed igen igen og vi blev hurtigt smask forelskede og er det stadig.

Jeg er SÅ glad for at undevise og kan slet ikke forstille mig, at holde så lang pause igen. Håber virkelig ikke, at jeg bliver ramt af samme usikkerhed efter denne kommende fødsel… Måske havde jeg bare brug for en lille pause fra undervisningen. Måske har det faktisk været rigtig sundt for mig, så jeg kunne dyrke yogaen på et andet plan…. Måske 

Derfor synes jeg, at det er SÅ sindssygt vigtigt at tale om empowerment, et begreb vi har talt meget om på gravidyoga uddannelsen. Jordemoder Janne (som jeg interviewede i sidste uge – læs interviewet HER) nævner også vigtigheden af empowerment hos den gravide. Det er vigtigt, at dyrke egen intuition, egen dømmekraft og autonomi. Først og fremmest mærke efter, hvad du selv føler er rigtig for dig – og for dit barn. Tro på at din egen drømmekraft og se autoriteter som hjælpere og brug dem som hjælpere, ikke som orakler, der nødvendigvis ved hvad der er bedst for dig.

Jeg tror helt sikkert, at det var en af grundene til at min usikkerhed blev ramt så hårdt. Det er slet ikke sikkert, at du har det på samme måde som mig. Nogle finder måske større tryghed i at lægge al ansvar fra sig. Gør, hvad der føles rigtig for dig!

Jeg nyder i hver fald at være back on track ??

migogaya

Mamasté

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

PYT!