"Hvor er du stor...

Hvor og hvornår blev mine børn undfanget…

IMG_6428

Som antropolog, synes jeg at det er så spændende hvordan vi rundt om i verden oplever livets begyndelse vidt forskelligt. Alt efter hvilken kultur man kommer fra, hvilken religion man tror på osv. Selvom der er biologiske teorier, som fortæller os hvordan kroppen fungerer, så er der også mange andre forståelser og teorier af hvordan det hele hænger sammen. Når jeg begynder at tænke over kroppen og hvordan hele befrugtningen finder sted, så bliver jeg helt overvældet. Det er så vildt at et (måske) tilfældigt mellem én bestemt sædcelle og ét bestemt æg mødes og forenes. Et møde der er mindre sandsynligt end et møde mellem to mennesker født på hver sin side af jorden. Hvorfor er det netop dette match som bliver til din baby? Når der er flere hundrede millioner af sædceller… og så opdager man ikke engang netop dette helt særlige møde. Måske ligger du og sover når det sker, eller spiser kanelsnegle eller ser Beverly Hills eller noget helt andet. For man mærker jo ikke rigtig når sæd og æg mødes. Det sker bare. Hvis det er i et reagensglas, så kan man selvfølgelig følge med i at det sker, men ellers ved man ikke helt præcist hvornår det sker. Jeg synes, at det er så mærkeligt at tænke på, hvad jeg lavede lige præcis dér hvor Aya’s og lillesøsters genetiske skæbne blev nedskrevet…. Aya er lavet i Barcelona og lillesøster i LA, så jeg har nok haft det rigtig rart, da jeg elsker at rejse, men aner det ikke…

Dogon-folket i Vesterafrika har nogle rigtig smukke teorier omkring befrugtningen. De tror på ordenes evne til at skabe børn. Så før en mand og en kvinde er sammen, så skal manden blidt hviske de gamle fortællinger om forfædrene i hendes øre for at kunne gøre hende gravid. Han ord bevæger sig fra øret, ned gennem halsen, videre gennem leveren og snor sig omkring hendes livmoder, hvor ordene så bliver til himmelsk vand, som kan modtage mandens sæd.

Ja, det er også en måde at se befrugtningen på. Meget smukt og poetisk synes jeg.

I Brasilien mener eller måske mente nogle kulturer, at åndebørnene selv vælger den kvinde, som barnet vil “laves” i. At åndebarnet leder efter den helt rigtige moder, næsten som om at hvert barn og dets mor var skabt for hinanden. Åndebørnene “afprøver” forskellige kvinder, for at se om de har valgt den rigtige kvinde som sin mor. Hvilket nok også er med til at forklare aborter osv.

I Autralien mener nogle kulturer, at jordens urmoder på forhånd har skabt alle de børn som senere skal fødes og eksisterer allerede som åndebørn gemt på hellige steder ved floder, på bjerge og i grotter. Her venter åndebørnene indtil en und kvinde kommer forbi, så de kan vokse og fødes gennem hende og derved blive en del af livet. Så hvis man ikke ønsker at blive gravid, så holder man sig fra de hellige steder hvor åndebørnene er. Hvis dette ikke er muligt, så forklæder man sig som gamle koner for at undgå graviditet.

Tjaaaa, tjooo, det er endnu en måde at bruge prevention… Så undgår man da både p-pille hormoner og irriterende gummi… Måske er det gammel-kone tricket jeg hopper på, når jeg har født… 😀

Jeg synes, at det er så spændende at læse om forskellige kulturers syn på graviditet, fødsel mm. Det er så sjovt, at noget umiddelbart er ens i hele verden, nemlig hvordan kroppen laver børn, kan forståes og opleves så forskelligt, alt efter hvilken kultur man kommer fra 🙂

 

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

"Hvor er du stor...