Sunde kokostoppe

“Hvor er du stor…”

og fin…”, “sikke en stor mave”, “du er godt nok vokset meget siden sidst” eller “er du sikker på, at du ikke venter tvillinger”. Det er sætninger jeg ofte hører her under min graviditet. Det fik jeg også meget ofte af vide under min første graviditet og dengang havde jeg virkelig svært ved at blive glad for sådan en kommentar. Jeg blev faktisk ked af det. Jeg havde lyst til at sige noget negativt igen fx. “ja og du ser godt nok træt ud”. Jeg sagde det selvfølgelig ikke og mente det jo heller ikke rigtig. Havde bare lyst til at sige noget igen, fordi jeg blev så ked af alle de kommentarer jeg dagligt fik. Jeg har virkelig brugt mange tårer på det og jeg kunne ikke forstå, hvorfor folk havde brug for at kommentere på mit udseende dagen lang. Og jeg tænkte; stor i forhold til hvad? Er jeg mon unormal stor? Osv. Jeg kan sagtens forstå, hvis det lyder lidt skørt at have de tanker, når man går rundt med en voksende mave. For den var jo større end da jeg ikke var gravid og det var jo nok bare det, folk kommenterede. Ikke for at være onde, men nok nærmere det modsatte. Det var jo egentlig bare en observation. Men shit, det gjorde alligevel ondt at høre dag efter dag. Ikke særlig rationelt, men sådan er det jo nogle gange. Jeg tænker, at jeg nok ikke er den eneste der har oplevet noget lignende. Eller måske har du hørt det modsatte, at maven så meget lille ud eller noget. Ligemeget hvilke kommentarer det er, så kan det være meget overvældende, når man pludselig får så meget direkte opmærksomhed pga. ens krops udseende. Sev fra fremmede på gaden. Det var faktisk ret voldsomt for mig i starten. Og det hjælper jo heller ikke rigtig på reaktionerne, når kroppen er pumpet med graviditetshormoner. Det værste af det hele er, at min dunk var jo (og er igen) giga og var det allerede i uge 15. Åh yes, det er sgu ingen hemmelighed.

Under denne graviditet hører jeg fuldstændig de samme sætninger som sidst og jeg bliver heldigvis ikke ked af de forskellige kommentarer, og jeg har heller ikke lyst til at sige noget negativt igen 🙂  Jeg kan næsten ikke forstå, at jeg dengang syntes, at det var onde og negative kommentarer, når nogen sagde at jeg var vokset siden sidst eller at jeg havde en stor mave. Nu synes jeg at det er sejt at have en stor mave. Jeg synes, at det er sejt at kroppen ændre sig, fordi min krop har lavet to børn. Den skal ændre sig og alle de små forandringer minder mig om mine børn og mine børns første måneder inde i mig.

Men det lidt sjovt, at to fuldstændig lignende situationer kan opfattes så forskelligt. Og så af den samme person! Jeg ved ikke hvad der gik af mig og mine graviditets-hormonella-hjerne under min sidste graviditet. Det er mig en gåde 🙂 Men det skal der være plads til. Der skal være plads til store følelser og måske også nogle ikke helt så rationelle følelser, så længe de ikke tager overhånd.

Jeg er glad for, at jeg denne gang oplever graviditeten og min krop HELT anderledes end sidst.

Kh hende med den STORE mave

   

6 kommentarer

  • Line

    Jeg får også mange kommentarer til min mave, og det er sådan set hyggeligt nok, så længe folk ikke ytre deres mening om hvorvidt min mave er for stor eller for lille. For den har lige præcis den størrelse den har For et par uger siden, blev jeg i løbet af et par dage mødt med kommentarer som “Hej tykke” “hold op hvor er du stor” og “du er da godt nok ikke særlig stor i forhold til at du er så langt” osv. Osv. Der havde jeg bare lyst til at holde mig derhjemme bag lukkede døre. Der kunne hormonella ikke klare mere!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • yogamor

      Jeg kan så godt følge dig ❤️ Det er lige sådan jeg selv kan have det. Og ja, maven er præcis så stor som den skal være

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Ej hvor jeg kender det! pt. Er jeg enda nærmest videre end det punkt hvor folk bare siger at jeg ser stor ud, mange ser på mig helt skramt og udbryder “det må da være lige op over”og det er det jo også men derfor behøver de jo ikke se ud som om de er bange for at jeg skal eksplodere lige i hovedet på dem. Jeg tror nu folk kommenter på ens voksende krop af ren intetesse, og det kan jeg faktisk bedre lide end hvis folk lader som ingenting… det er jo lidt svært at komme udem om, miraklet der sker inde i en gravid krop 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • yogamor

      Åh, så er jeg ikke alene 🙂 Og du har ret i, at kommentarer nok er bedre end chokeret og halvbange blikke 😀 😀 Haha… du må ikke eksplodere i hovedet på dem 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Og flotte mave!
    Vi er jo bygget forskelligt, så jeg tænker at os, med kort afstand mellem hofteben og ribben (jeg er også en af dem, dog indtil videre uden børn) godt nok buler mere ud som gravide, men til gengæld burde barnet ikke presse helt så meget på organerne, som dem, hvor barnet nærmest bare lægger sig “inde i maven”.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • yogamor

      🙂 Det har du nok ret i 🙂 Os ‘korte’ få måske bare en stor mave. Og som du siger, så er vi jo bare bygget forskelligt og bærer maver forskelligt – om der er en baby i eller ej 😀 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde kokostoppe