Må jeg gerne presse?

“Hvis bare jeg havde…”

Jeg sidder her og ammer. Kl. er 03.47 og de fleste er lige nu i drømmeland. Jeg sidder og tænker. Selvom jeg er monster træt, så er jeg også monster glad og lykkelig. Jeg får flash backs til de første uger med Aya, som var den hårdeste tid i mit liv og en tid som jeg hver dag bliver mindet om fortiden. Der er virkelig mange følelser fra den tid, som åbentbart har ligget og gemt sig. Følelser og tanker som nu kommer frem. Jeg kunne sikkert sagtens gemme de følelser væk hvor de kom fra, lukke mine øjne og lade vær med at forholde mig til dem… Men hvad nytter det?
Det går simpelthen så godt med Elva, hun er nu 5 uger og jeg forstår slet ikke hvor nem hun er, eller hvor nemt jeg synes at det er iforhold til mine forventninger. Det er på alle måder en helt anden oplevelse end de første 5 uger med Aya. For det var benhårdt og jeg får stadig helt ondt i maven af at tænke på den tid. Jeg har i de sidste dage haft mange blandede følelser og mange tanker, som faktisk er kommet fordi alt går så godt. Nogle af de tanker som fylder meget fortiden er, hvorfor kunne jeg ikke give Aya den samme rolige start på livet? Hvorfor kunne jeg ikke få amningen til at fungere? Hvorfor havde Aya ondt i maven og hvorfor kunne jeg ikke… Alt mulig andet. Ja, det lyder nok skørt og ikke særlig konstruktivt, med de her tanker og det prøver jeg virkelig også at arbejde med. Skørt, at jeg kan blive trist – fordi det går godt… Men sådan er det nogle gange med de kære følelser.

Nu sidder jeg her og er faktisk rigtig glad på trods af træthed. Den glæde skal ikke ødelægges af mine tanker om, hvordan jeg kunne have gjort alt muligt anderledes. For jeg gjorde ALT hvad jeg kunne på det tidspunkt. Jeg gjorde alt af kærlighed og så godt jeg kunne. Og alt det jeg gjorde dengang har været med til at jeg lige nu sidder og er glad. Det har været med til at skabe et helt særligt tæt bånd mellem mig og Aya. Det har været med til at amningen går så godt nu. Det har været med til, at jeg har fundet en anden ro. Det har været med til, at jeg ikke ikke hele tiden siger “hvis bare jeg havde…”, for fortiden kunne IKKE have været anderledes… For det var den jo ikke… Livet er nu, NU! Så jeg gider ikke at tænke på, “hvad nu hvis jeg havde gjort det anderledes…”, for det gjorde jeg ikke. Jeg vil hellere bruge tid og tanker på at gøre noget LIGE NU, som gør mig glad og noget som jeg imorgen kan se tilbage på og være stolt af.

Jeg kan godt rumme alle de følelser jeg nu engang har. Der er plads til dem. Det er så fint. Jeg er jo faktisk rigtig glad lige NU…

Nu vil jeg sove…

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Må jeg gerne presse?