Hytten i Norge

Hvad er kropsterapi?

Flere har spurgt interesseret indtil hvad kropsterapi egentlig er, så det vil jeg kort prøve at beskrive her. Kropsterapi er et meget overordnet beskrivelse, og du kan finde mange skoler, der uddanner kropsterapeuter fx. Manuvision, Body All Mind, Body SDS, Totum mm.

BOOK TID ONLINE

Hvor stammer kropsterapien fra?

Kropsterapi i sin nuværende form blev grundlagt i Danmark i slutningen af 1940’erne. Men behandlingen tager også udgangspunkt i den ældgamle kinesiske medicin og læren om kroppens energibaner, meridianerne. Kombinationen af denne ældgamle visdom, de nye teknikker og videnskabens nye opdagelser har skabt et unikt behandlingssystem, som virkelig er effektivt.

Hvad er kropsterapi?

Kropsterapi er en behandlingsform, der skaber rum til det enkelte menneske, og behandlingen består af pulserende massage, meridianmassage, akupressur, zoneterapi, ledfrigørelser, åndedrætsteknikker og samtale. Jeg er uddannet kropsterapeut hos Totum, som udspringer af Body SDS og så drysser jeg selvfølgelig lidt Josefine-magi i behandlingen 🙂

Ved kropsterapi frigøres fysiske og psykiske spændinger, og på den måde hjælpes kroppen til at helbrede sig selv. Kropsterapi kan både hjælpe folk med fysiske skavanker, spændinger og smerter og psykiske problematikker som f.eks. stress og angst. Behandlingen tager udgangspunkt i DIG, lige der hvor du er.

Vores tanker, følelser og erfaringer påvirker kroppen – og lagres i kroppen. Du kender sikkert til følelsen af sommerfugle i maven eller en klump i halsen. Dette er tydelige eksempler på, hvordan kroppen og følelserne hænger sammen. På samme måde sætter sorg, vrede og frygt deres aftryk i kroppen, og hvis de ikke bliver forløst, udtrykt eller bearbejdet, kan hele det kropslige aftryk sætte sig fast i kroppen i form af spændinger og ubalancer.

Fastlåst sorg kan begrænse vejrtrækningen og påvirke lunger og tyktarm. Bærer vi rundt på en vrede, kan vi få en fnysende vejrtrækning. Frygt og angst påvirker binyrerne og sender nervesystemet i alarmberedskab.

Kropsterapiens funktion er at åbne kroppen igen, når den er blevet lukket, spændt og smertende. Når kroppen åbnes, åbnes også vores sind, og vi får mere “plads til at være”. Når vi lærer at slippe vores spændinger, får vi helt konkret mere plads i kroppen, og dette mærkes tydeligt som en slags ny frihed eller en ny plads til sig selv.

Kropsterapi er en dybdegående behandling, som skaber balance både kropsligt og psykisk. I behandlingen bruges ikke massageolie, men en række pulserende massageteknikker som løsner kroppen effektivt og skaber flow og gennemstrømning.

Kropsterapi kan også være en rigtig god kropsbehandling, hvis du ikke føler,  der er noget konkret som skal forløses. Men bare vil hjælpe kroppen af med spændinger eller andet.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen starter med at du ligger du på briksen iført undertøj med tæppe over dig.

Jeg starter langsomt med at varme kroppen op og spørger lidt ind til din situation og dine udfordringer, og om hvad du gerne vil have hjælp til. Du fortæller også, hvis jeg skal tage ekstra hensyn til noget, det kan være en gammel skade eller andet. Jeg vil også stille dig lidt spørgsmål, så jeg kan få en fornemmelse af, hvilken tilgang jeg skal gå til behandlingen.

Jeg arbejder dybdegående med hele kroppen. Hele din krop bliver oftest behandlet, også selvom du bare kommer med ondt i skulderen – jeg arbejder udfra den filosofi, at spændinger ét sted i kroppen kan påvirke resten af din krop. Jeg vil guide dit åndedræt, så du beroliger dit eget nervesystem og hjælper kroppen med at slippe spændinger. Det vil give bedre flow i hele kroppen, så din krop nemmere kan behandle sig selv. Når din krop bliver afspændt, vil du ofte kunne mærke dig selv bedre. Alle behandlinger er forskellige, alt efter hvad du har brug for den pågældende dag. Nogle gange er der meget fokus på samtale andre gange bliver der ikke snakket, nogle behandlinger kan være meget blide og andre mere konfronterende. Det kommer an på dine bebehov.

Til sidst i behandlingen får du nogle minutter for dig selv, til at komme i tøjet. Afslutningsvis får du en stort glas vand og bliver sendt godt videre.

Alt hvad du fortæller mig, og alt hvad vi taler om, og hvad der ellers sker under behandlingen bliver mellem dig og mig.

Behandlingen varer ca 60 minutter inkl indledende og afsluttende samtale. 

Hvad kan behandlingen bruges til?

Kropsterapi kan bl.a. bruges i behandling af:

Muskelsmerter, ledsmerter, hovedpine, rygproblemer, lændehold, hold i nakken, migræne, iskiassmerter, maveproblemer, eksem og allergi, menstruationssmerter, stress, angst, udbrændthed, søvnproblemer, chok og traumer.

Med de rette betingelser er kroppen rigtig god til at hjælpe sig selv på ret køl. Men uforløste følelsesmæssige problematikker, fysiske blokeringer og låsninger kan imidlertid gøre det svært for kroppen at regenerere og fungere rigtigt. Kropsterapi hjælper kroppen med at genfinde sin balance, så den igen kan fungere optimalt. Får vi ofte hovedpine eller er ryggen altid øm, jamen, så er der måske noget kroppen prøver at fortælle. Og hvis vi lytter, så kan vi både lære os selv bedre at kende, slippe for smerter og opleve den frihed, der findes i en fri krop.

Kropsterapiens funktion er at åbne kroppen igen, når den er blevet lukket, spændt og smertende. Når kroppen åbnes, åbnes også vores sind, og vi får mere “plads til at være”. Når kroppen slipper spændinger og smerte, kan kroppen og sindet slappe mere af, så der bliver mere energi til noget andet. Kropsterapien kan hjælpe med at danne et billede af kroppens symptomer og finde frem til hvor de symptomer stammer fra og hvad de skal gøres ved dem.

Jeg har beskæftiget mig en del med gravide og nybagte mødre gennem min yogaundervisning, og dem har jeg også mange af på briksen. Mødre som døjer med udbrændthed, stress, ømhed i kroppen, hormonelle problemer mm.

PRØV DET!

 

Priser

En behandling varer ca 60 minutter inkl. indledende og afsluttende samtale.

 

Prisen er lige nu:

400,- for første behandling (60 min.)

Derefter koster en behandling 600,- (60 min.)

Klippekort

3 klip á 60 min. 1600,- (spar 200,-)

5 klip á 60 min. 2700,- (spar 300,-)

Skriv til mig, hvis du ønsker en længere behandling, så finder vi ud af det.

BOOK TID ONLINE

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hytten i Norge