Forsigtig efterfødselsyoga 

Hud mod hud

Vidste du godt, at ved at ligge din babys bare mave mod dit bare bryst, så stimuleres din prolaktin, som er dit “mælke-hormon”.  

  Der er lavet mange undersøgelser omkring den positive effekt af “hud mod hud”. Det fremmer barnets evne til at bevare en mere stabil temperatur, til at ilte blodet og til at opretholde blodsukkerniveauet. Barnet får en rolig respiration og hjertefrekvens, græder mindre, bliver mere parat til at die og får bedre fat ved brystet. Derudover skabes der en tilknytning til forældrene og den neurofysiologiske udvikling fremmes. Hertil kommer en gavnlig effekt på immuniteten med heraf nedsat infektionsrate til følge. Bum! Det var ikke så lidt… Så det der hud mod hud er altså ret sejt!

Jeg prioriterede ro, tid og hud mod hud højt efter min fødsel (med lillesøster), da jeg virkelig gerne ville have amningen godt igang. Det har i den grad givet pote! Jeg kan mærke hvordan mælken løber til, når vi ligger hud mod hud og både Elva og jeg elsker at ligge sådan ?? 
Det er aldrig for sent at starte forfra med amning. Barnets medfødte evne til at finde brystet kan aktiveres ved at lægge det hud mod hud. Barnet gennemløber herefter samme proces som det nyfødte barn. Hvis mor og barn er adskilt efter fødslen, kan far opfordres til hud mod hud. Erfaringer viser, at hud mod hud kan bruges til at starte forfra, hvis barnet aldrig er kommet i gang med at sutte, hvis barnet har problemer med at få fat om brystet, hvis moderen har smerter ud over det sædvanlige eller hvis amningen er gået i hårknude, uden der er en umiddelbar årsag. 

Både Elva og jeg elsker at ligge hud mod hud og jeg kan mærke hvordan min mælk løber til, når vi ligger sådanne. Aya vil også ligge med sin bare mave mod lillesøsters mave og jeg er sikker på, at det også giver dem en særlig tilknytning ??

Så hvis amningen driller eller du gerne vil være tæt med din baby. Så tag blusen af og læg jer sammen under dynen hud mod hud. Sæt god tid af til det og nyd din baby ??

Info fra (www.kompetencecenterforamning.dk)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Forsigtig efterfødselsyoga