Hvorfor drikker jeg citronvand?

Hormonel opsummering

Jeg har tidligere skrevet om hormoner under graviditet, som du kan læse i indlægget “Hormonella“.

Jeg vil lige opsummere nogle af de store hormonelle forandringer, som er på spil under graviditet. For de hormonelle forandringer fylder i den grad meget hos mig fortiden (jeg er 30 uger henne og har været gravid i mere end 200 dage!!! Shit, det er meget).

Det kan være svært at forholde sig til alt det nye, som sker i kroppen i starten af graviditeten. For du kan sikkert mærke en masse forandringer, men du kan ikke rigtig se noget synligt, da maven endnu ikke er begyndt at vokse. Men selvom du ikke kan se noget, så er kroppen allerede godt igang med at skabe et lille menneske i dig. Du skal derfor tilpasse din livsstil, hvilket måske også betyder at du skal ændre din yogapraksis. Hvis du fx. dyrker hot yoga, så vil jeg anbefale at du holder en pause med det, så længe du er gravid. Læs hvorfor i indlægget “Hot yoga til gravide“. Derudover er der også andre ting, som du skal tage hensyn til i din yogapraksis, når du er gravid.

Der er især tre hormoner, som har stor betydning for din yogapraksis, mens du er gravid: østrogen, progesteron og relaxin. Mængden af disse ændrer sig meget under graviditet, og de har stor indvirkning på kroppen:

  • Mængden af østrogen øges ca. 1000 gange (!!! det er virkelig meget!) og medvirker til bl.a. øget blodgennemstrømning, livmoderens og brysternes vækst og funktion, binding af vand og natrium i kroppen, humørsvingninger (tell me about it…) og øget eftergivenhed i kroppens bindevæv (noget du skal være ekstra ekstra opmærksom på, hvis du også er lidt hypermobil, som jeg er).
  • Mængden af progesteron øges ca. 10 gange og medvirker til bl.a. øget lagring af fedt i kroppen gennem stimulation af hypothalamus (oh yes, det kan jeg også skrive under på… hello 10+kg indtil videre…), øget kropstemperatur (hvilket også er grunden til at hot yoga er en dum ide), øget udskillelse af natrium fra nyrerne, mindsket mave-tarm bevægelighed (oh yes, forstoppelse…) og afslapper glatmuskulaturen, som bl.a. sidder i blæren, maven, tarmene, livmoderen og lukkemusklerne (f.eks. endetarmen og spiserøret = halsbrand).
  • Relaxin udskilles i kroppen lige efter undfangelsen og bliver udskilt gennem hele graviditeten; mængden er højest i de første tre måneder (hvor hormonet hjælper til implantering af fosteret i livmodervæggen) og forøges igen lige før fødslen. Relaxin gør sener, ledbånd og muskler mere eftergivende. Ikke kun i bækkenet, men i hele kroppen. Så vær meget opmærksom på at finde stabilitet i kroppen, og ikke nødvendigvis gå dybt i de forskellige stillinger.

Fælles for alle tre hormoner er, at de øger ustabiliteten i kroppen ved at blødgøre bindevæv, sener, ledbånd og muskulatur. Hvilket er mega sejt, da det skaber plads til baby som vokser, og plads til organerne som rykker sig rundt og plads til at baby kan komme ud af fødselskanalen. Men den blødgørende effekt har betydning for din yogapraksis, og du skal derfor huske at tage det stille og roligt under graviditet. Fortæl din yogalærer, hvis du har nogle gener eller noget der skal tages hensyn til. Dyrk helst gravidyoga, så yogalæreren har speciale i yoga for gravide og tag alle de pauser kroppen har brug for. Det betaler sig i længden, at du går forsigtigt til værks i din yogapraksis, mens du er gravid. Men tag endelig til yoga, det er så godt for dig og din baby <3

Se lige hvor vild kroppen er! Se hvordan alle organerne flytter sig og skaber plads… Det er sgu lidt vildt! ????

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvorfor drikker jeg citronvand?