10 hurtige om Yogamor

Gravidmodel

Jeg blev for nyligt spurgt, om jeg ville være gravidmodel til nogle nye online yogaforløb til gravide. Det er YOJO og All in Yoga som laver de nye online forløb sideløbende med deres almindelige yogaforløb på Frederiksberg – Yogacentralen.

Det først jeg tænkte, da jeg blev spurgt var, åh nej… jeg er jo ikke flot nok. Jeg er jo ikke hende den lille slanke yogi med den lille runde mave… Og nu vil jeg – og mine mange ekstra graviditetskilo ligge online for hele verden i måske mange år. Men samtidig synes jeg, at det lød vildt spændende og ville rigtig gerne være med. Jeg elsker jo yoga, jeg elsker særligt gravidyoga og jeg vil så gerne hjælpe og inspirere andre, så selvfølgelig sagde jeg JA! Utroligt at de tanker bliver ved med at forfølge mig… Men sådan er det jo nok bare, så længe de ikke fylder for meget og sætter en stopper for det jeg elsker. Den første tanke om mit udseende, blev lagt i skuffen – og er heldigvis blevet der.

Igår var jeg på optagelse det meste af dagen og det var super sjovt. Jeg havde fået sponsoreret det smukkeste yogatøj fra Moshi Moshi Mind og jeg følte mig SÅ godt tilpas. Jeg synes at min mave struttede smukt i den tætsiddende yogadragt, jeg behøvede ikke bh under, så der var intet som strammede eller sad dumt. Dragten fremhævede kroppens former og smyger sig behageligt om kroppen. Nærmest som om man ikke har tøj på. Virkelig rart! Og det vildeste (i min ofte alt for selvkritiske verden) var, at jeg følte mig mega smuk! YES! Kom bare an verden, intet kan slå mig ud nu.

Vi har en optage dag mere og jeg glæder mig meget til at dele onlineforløbet med jer i det nye år. Jeg håber at det kan inspirere mange gravide og være god fødselsforberedelse.

Jeg vil klart anbefalde YOJO/ All in yoga’s gravidyoga forløb (eller mine  gravidhold på Nalini yoga 😉😉??) eller deres efterfødselshold på Yogacentralen – Frb. Følg YOJO på facebook – tryk HER.

Her er lidt bagom billeder fra igår:

 


Se lige denne lækre dragt 😍😝 

Rigtig god weekend 🙂

Du kan følge Yogamor på Facebook, Instagram og Bloglovin

   

1 kommentar

  • […] 10. Gravidmodel – Her skriver jeg lidt om YoJo og All in yoga’s nye online gravidyoga videoer som jeg er “model” i Det var rigtig sjovt at være være med, især fordi de er de dygtigste damer indenfor området. De inspirerer mig meget og jeg er så heldig, at både Maria og Anne fra YoJo skal med til min fødsel <3 […]

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 hurtige om Yogamor