Min fødsel Del 2

Forsigtig efterfødselsyoga 

   

Jeg er så småt begyndt min yogapraksis på måtten igen. Det er skønt at strække kroppen og mærke min krop på ny. Selvom min yogapraksis var meget rolig og skånsom de sidste uger af min graviditet, så kan jeg mærke, at jeg skal være endnu mere rolig og forsigtig her efter fødslen. I hvert fald lige til jeg får lidt mere kropsfornemmelse igen. Alt føles velkendt, men også helt anderledes og der er stadig en masse hormoner på spil, som bl.a. gør mine led ekstra bløde. Jeg fokuserer primært på mit åndedræt og at aktivere eller blidt tænde forskellige muskler i kroppen. Særligt omkring min core og bækkenbund. Min core træning er primært blid aktivering ved hjælp af mit åndedræt. Man skal virkelig ikke undervurdere det dybe åndedræts effekt på mavemusklerne, bækkenbunden og bindevævet.

Her i hundestrækket har jeg fokus på at trække vejret dybt. For at aktivere det parasympatiske nervesystem og for at massere og styrke mine mavemuskler indefra. Derudover prøver jeg at kramme mine ribben forsigtigt sammen, på samme måde som hvis jeg skulle lukke et korset med snøre, ved at starte for oven. Der skal stadig være plads til at trække vejret dybt.

Og måske vigtigste lige nu, så prøver jeg at mærke min bækkenbund. Et område som jeg har har haft meget fokus på under min graviditet, men hvor der før var fokus på at give slip i bækkenbunden er der nu mere fokus på at aktivere. Bare en blid aktivering, så de små muskler bliver tændt og stille og roligt bliver stærkere. Læs hvad jeg har skrevet om bækkenbund og graviditet HER.
Ih, hvor er det dejligt at strække og mærke kroppen ??

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Min fødsel Del 2