Yogamagien opstår i fællesskab

For præcis 1 år siden…

Sad jeg højgravid, hormonel og skrev disse ord om Aya, uanede om at fødslen var lige om hjørnet…. Læs indlægget HER.

Det er vildt at tænke på, at jeg sad med disse tanker for lidt siden, men det er åbentbart et år siden!!!  Jeg skrev bl.a. at jeg havde svært ved at forestille mig, hvordan lillesøster kunne være halv så skøn som Aya – for det kunne min kærlighed nærmest ikke rumme. Nu er der næsten gået et år som mor til to og det har været det vildeste år nogensinde. Elva var halvt så skøn som Aya og mere til. Hun er heldigvis helt så skøn som Aya, måske ikke kl 4 om natten, når hun vågner for 7. gang, men ellers er hun godt nok skøn! Det har været pisse mega hårdt og fyldt med ubeskrivelig kærlighed. En kæmpe gryderet med de vildeste følelser… Det er et år, som skiller sig meget ud fra alle andre år og jeg har ærlig talt haft ret svært ved alt det nye, jeg har ind imellem tvivlet på om jeg nogensinde ville blive “mig selv” igen og om denne, til tider lidt sindssyge, tilstand ville være det nye normale. Jeg kan så småt se, at det har været en periode. Ikke fordi jeg nu er tilbage hvor jeg var, hvilket jeg heller aldrig kommer eller har lyst til at komme, men der er kommet meget mere ro på. Mindre sygdom, mere søvn og derfor også lidt mere overskud. Det er stadig verdens største puslespil som mangler mange brikker, men jeg kan langsomt se nogle små fine mønstre og billeder. Det er så fint, smukt og meningsfuldt! Jeg havde godt hørt om det der med at hjertet vokser, så der er plads til den ekstra kærlighed, men det er sgu vildt nok når man oplever det! Det er for vildt. Tak! Tak Aya, Tak Elva og Tak Tore – vi er heldige <3

ayamin

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yogamagien opstår i fællesskab